Alle billeder er fra TV2.dk.

“Badehotellet” er en stor succes, fordi vi er mange, der følger med. Alligevel er der nogle sten i skoen, der ikke behøvede at være der.

Det er en god idé, der ligger til grund for “Badehotellet”. Stig Thorsboe og Hanna Lundblad har skrevet serien, som kaldes en drama-komedie. Nu hvor 10. og sidste serie og sidste afsnit afrunder det hele, er en anmeldelse på sin plads. Den kommer aldrig videre fra nu, og det er egentlig en skam. Der er mange seere til historierne, og vi kan godt lide de mange episoder, der fylder det skønne, maleriske badehotel, der slet ikke eksisterer i virkeligheden.

At lade handlingen foregå i det naturskønne nordjyske med udsigt til hav og klitter og sol og sommer er en gevinst. At den foregår for 80 år siden kan være interessant.

“Matador” foregik også deromkring. Men der er dog et par små, men markante forskelle.

Forskellen ligger i skuespillernes karakterer, som de vises og føres frem på skærmen. Alle i “Matador” spiller seriøse roller, alle er her “rigtige” mennesker af kød og blod og især med følelser, der opfattes naturlige og virkelige. Forfatter og instruktør har formået at skabe en ægte, folkelig fortælling med drama, humor, realisme.

“Badehotellet” derimod hælder lidt mere til at skulle underholde. Nogle af rollerne udfyldes autoritativt og professionelt, mens andre er det rene vrøvl. Weyse er en parodi på sig selv. Sådan ville et menneske aldrig te sig. Hans rolle gør, at man ikke kan tage “Badehotellet” alvorligt. Det er en skam!

Havde Weyse været mindre fjollet og tåbelig, havde han måske været morsom og realistisk. Nu er han bare en pjatfigur.

Nogle af de andre roller er ikke helt i skabet, mens jeg gerne vil fremhæve Birthe Neumann og Bodil Jørgensen, der spiller deres roller med troværdighed. Det gælder forsåvidt også de fleste andre, især Lars Ranthe og Peter Hesse Overgaard samt historien om tyskeren og deres kærlighedsaffære, mens jeg synes, at pigerne i køkkenet af og til er lidt for ungpigelallende. I det hele taget er det omsiggribende fjolleri med til, at jeg ikke kan tage serien helt så alvorligt som “Matador”.

TV2 forsøger selvfølgelig at gøre den underholdende og interessant og følelsesladet, men den når desværre ikke “helt Matador” efter min mening. Den behøver sandelig ikke at være den rigtige.