Vidste du,
… at mænd i Thy lever lidt længere?
Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,2 år for mænd og 0,4 år for kvinder siden sidste år. COVID-19-pandemien, der ramte Danmark i foråret 2020, har dermed ikke påvirket dødeligheden i et omfang, der gør, at udviklingen afviger fra den generelle tendens siden starten af 1990’erne, hvor middellevetiden er steget næsten hvert eneste år.
Så facit er, at vi lever stadig længere og længere! Se så lige nederst i artiklen, hvordan det går her i Thy!
Du ved godt, hvad der skal til
Motion, grønsager, fisk og magert kød, ikke for meget sukker, ingen rygning, kun lidt alkohol: Det lyder bare så kedeligt!
Men faktisk
skal der ikke så meget til. Lidt mindre af det usunde, lidt mere af det sunde. Et godt råd er at undgå alt for meget sukker. Spis fedt i stedet, især fra fede fisk
Vi lever længere!
Læg så mærke til, at overalt lever kvinder tre – fire år længere end mændene. Spekuler lidt over det! Selv om du kender op til flere mænd, der har overlevet deres koner, er det gængse mønster, at vi mænd dør før vores koner. Det er der forsåvidt megen fornuft i, thi mange undersøgelser viser, at vi mænd får det meget svært, når konen dør. Kvinder har bedre evner (?) eller intuition til at klare sig efter ægtefælledødsfald; de kaster sig ud i frivilligt arbejde eller deltager i strikkeklubber eller går til foredrag eller forsøger på anden vis at gå ind i det sociale, skaffe sig veninder og venner og klarer sig derfor bedre, end deres mænd ville.
At mænd er mindre robuste end kvinder, kan skyldes flere ting. Måske drikker vi mere; måske ryger vi mere; måske dyrker vi mindre motion – om nogen; måske er vi psykisk ikke så godt rustet til at blive gamle!