Titelbilledet viser en flok glade børn fra 50´erne. Tilsyneladende glade, i hvert fald. Pigerne havde det nok nemmest. Man slog ikke på piger. Dengang.
Dengang kunne man ellers godt slå på børn. Både hjemme og i skolen. Gerne uden at tænke nærmere over de psykiske og slet ikke de fysiske skader, der måtte tilgå børnene.
Lærer Eskildsen var den mest frygtede af alle slå-lærerne. Hans dampmøllehåndbasker lige ind på kinden var så hård og så kontant, at offeret faktisk fik heltestatus. Preben? Var det ikke ham, der smagte en af lærer Eskildsens forhamre? Man nikkede næsten ærbødigt. Jo, det var ham, hviskede man, mens man så beundrende over på Preben.
I 1967 blev det forbudt at slå børn i skolen. Men det var gårdvagten på det lokale gymnasium, IP, ligeglad med. En morgen cyklede en 3. g´er ind over fortovet og blev opdaget af IP, der straks for hen og tildelte den ivrige unge mand, der lige var fyldt 20, en fynsk lussing. Den tog han pænt; han vidste jo, han var på gale veje.
I 5. klasse i 1957 tildelte geografilæreren en elev en speciel lussing, idet han ikke brugte flad hånd, men nærmest en knohånd. Ramte lige i tindingen, så eleven segnede om.
Læreren sparkede lidt til ham, da han lå der, og opfordrede ham til at holde op med at spille komedie. Men besvimet, det var han.
Pludselig kom inspektøren og sekretæren springende til, hvem der havde tilkaldt dem, ved jeg ikke. Vi sad som statuer med store øjne og var helt opslugt af dette drama.
Læreren fik for en gangs skyld hele skylden. Vi så ham aldrig mere.
Måske var han så påvirket af os skarnsunger, at han havde stress, et totalt ukendt ord dengang. Næh, man skabte sig, gjorde man.

Finn A. fortæller:

Jeg startede i skolen i 1955, dengang ”me too” endnu ikke var opfundet og dengang der bare var 2 køn i skolen- nå ja og så lærerne, som slet ikke havde køn- de var jo tudsegamle.

I timerne var vi skarpt opdelte – vinduesrækken var forbeholdt dem, der ikke fik lussinger, i midterrækken fik de 4 første heller ikke afstraffelse, medes resten (drengene) sagtens kunne og skulle tåle en venlig opdragelsesbestemt lussing.
Jeg tror, det var i 4/5 klasse, at vi fandt ud af at ene køn var lidt kønnere end dem, man sad blandt.

Da der ikke var nogen kontakt mellem de to køn i skolen, kunne man kun sende længselsfulde blikke, som kunne ende ud i, at man sendte en seddel til den udkårne med muligheder for afkrydsning JA – NEJ – MÅSKE
Frikvartererne gik med at lege TIK – med lange diskussioner om: jeg blev strejfet eller ikke !

Når klokken lød skulle vi alle straks (og det var straks) komme hen til indgangen og stille op i klasserækker,
Den klasse der først stod HELT stille fik lov at gå først ind , hvilket var vigtigt i regnvejr

Morgensang foregik hver dag præcis kl 08.00 – dørene blev låst og de stakler der ikke nåede at komme med ind i forhallen- måtte stå udenfor ( i regnvejr) og vente på den venlige opdragelseslussing.

Efter afsyngelsen af første sang, bad førstelæreren fadervor. Det foregik medens han gik rundt blandt os disciple for at høre om vi bad med. Førstelæreren var meget berømt/berygtet for at – uden at komme ud af rytmen – venligt kunne give opdragelseslussing .
Jeg kan stadig Fadervor!

Spansk-rør

 

Flere Spansk-rør

 

Konklusion

“Skolebørn fik tæsk i gamle dage”

Hanne Havgasse

“Ikke skolebørn. Drengene!”

Dennis Defekt

“I min barndom hørte vi om en familie i Wien, hvor de ikke slog børnene”

Sigurd Zweistein