Meget ondt kan man - med rette - sige om denne coronatid. Dødsfald, ensomhed, arbejdsløshed, isolation, angst for det ukendte.

Men - krammeren ser ud til at være på vej ud. Der kan gå lang tid, før Mor Mette giver lov til at kramme igen. Ikke alle beklager krammerens momentane afskaffelse. Især hos den ældre generation kan der generelt være en utilpashed over den hilsen.

 

Vi er vant til, at håndtrykket er den officielle hilseform i de vestlige kulturkredse.

Men man trykker ikke hånd med kollegerne, når man møder på arbejde eller går hjem fra samme. Hvorimod det gerne sker, hvis bestyrelsesformanden pludselig indfinder sig. Eller hvis der kommer gæster, der skal se arbejdspladsen.

Man giver heller ikke hånd, når man køber ind. Bortset fra hvis man køber en ældre Jaguar. Der, og netop i det øjeblik, burde jeg nok have været vågen og mistænksom. En bilsælger, der giver hånd? Hans brede smil, som jeg senere med god grund tolkede som lettelse, burde have fået stoplysene til at virke. Det ville have været helt vildt, hvis han havde krammet mig oveni.

Så,- krammeriet er kommet med amerikanerne. Tror jeg. Hvis du går ind for at kramme gud og hvermand, så husk nogle få, enkle regler:

1. Hold hænderne i ro (enhver bevægelse af dem kan mistolkes uheldigt) og brug ikke armene som kornpressere omkring din stakkels medkrammer

2. Sig ikke noget! (Når du er så tæt på en anden, vil enhver normal stemmeføring lyde vældig højt i vedkommendes ører)

3. Pres ikke hele kroppen ind mod den anden (det vil opfattes forkert!)

4. Undlad at omtale krammets virkning på dig

5. Er din modkrammer lugtende, svedende, en stinkadorus kort sagt, så er det på tide at foreslå en anden hilseform

6. En krammer over tre sekunder virker pinlig

7. Krammere er i orden over for det modsatte køn

8. Og i direkte forlængelse af det: Du krammer med alle dem, du knalder med – men du knalder ikke med alle dem, du krammer med.

9. Ingen kindkys oven i krammeren!

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg