Derfor er den Hvide Fluesvamp livsfarlig at spise ► THY.pt

Det er nu, du skal være opmærksom: Snehvid fluesvamp er dødeligt giftig og har i Danmark forårsaget enkelte dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter.

Den indeholder bl.a. amatoxion, der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling. Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter.

Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer, er der gode muligheder for at redde livet. De vitale organer kan dog have lidt skade.

Snehvid fluesvamp er ret almindelig at finde i Danmark, visse år kan den blive meget talrig.

Svampen vokser i løv- og nåleskove på mager bund. Den findes ofte på fugtig tørvebund, især under birk, gran eller eg, som den danner mykorrhiza med. Den skal derfor ofte findes i nærheden eller under disse arter af træer samt i bøgeskov. Den vokser af den grund heller ikke på åbne græsmarker. Den står ofte alene eller nogle få hatte sammen. Den findes typisk i august til september.

Snehvid fluesvamp er en høj, slank og kridhvid svamp. Svampen ligner i sine tidlige stadier en æggeskal på pind. Hatten er halvkugleformet og 2-10 cm i diameter. Den forbliver halvkugleformet til hvælvet længe, og bliver til sidst, når den er moden, helt affladet. Oversiden af hatten er en smule fedtet og glinsende, i regnvejr kan den være slimet.

Lamellerne er frie, smalle og kridhvide. Stokken er 6-16 cm høj og 0,6-1,7 cm i diameteren. Stokken har en flosset stokring og flossede bælter nedunder, så hele stokken fremstår laset eller skællet. Nederst ender stokken i en hvid knold.

En af snehvid fluesvamps vigtigste karakterer er resterne af fællessvøbet, som viser sig som en 1-2 cm opstående pose der omgiver stokkens basis.

Snehvid fluesvamp kan være svær at bestemme. Svampen kan især forveksles med unge champignoner, et eksempel er den spiselige mark-champignon (Agaricus campestris). Denne kan dog kendes fra snehvid fluesvamp, da fluesvampen har hvide lameller og hvide sporer og ingen skæl på hatten, mens champignonen til gengæld har chokoladefarvede lameller under hatten.

En anden forvekslingsmulighed er den hvide form af kugleknoldet fluesvamp (Amanita citrina). Kugleknoldet fluesvamp har dog en tydelig ring uden flossede bælter derunder, en rund knold ved stokbasis og ingen pose. Snehvid fluesvamp kan også forveksles med den spiselige høj posesvamp (Volvariella gloiocephala), da den har den samme fodpose. Høj posesvamp har ingen ring og er en ikke-mykorrhizasvamp, som derfor gror på friland uafhængigt af træer.

Tag et foto af de svampe, du vil spise! Vagtlægen og hospitalet har megen glæde af at genkende svampene, når de skal behandle dig, fordi du har haft typiske symptomer som kvalme, opkast og svimmelhed (ligesom når man er fuld) (somme tider dødelig på grund af det væsketab, man får af opkast og diarré). Det behøver ikke at være de helt giftige svampe, du får disse symptomer af, men seks af dem er livsfarligt giftige og skal undgås:

1) Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er dødeligt giftig og forholdsvis almindelig fra august til oktober. Den vokser nær træer, især løvtræer i august-oktober. Fuldt udviklet måler hatten 6-12 og stokken 6-15 cm. Hatten er fra gul til olivengrøn, mørkest centralt. Lamellerne er hvide. Unge svampe har et svøb mellem hattens rand og stok, som kan efterlade en ring på stokken, når den folder sig ud. Desuden er helt unge svampe pakket ind i et fællessvøb, som omfatter både hat og stok. Der kan være rester af fællessvøbet på hat og ved stokkens fod.

Grøn fluesvamp (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

2) Hvid fluesvamp (Amanita virosa) er dødeligt giftig og mere sjælden end Grøn fluesvamp. Den vokser på tørvebund nær træer (især birk, eg og nåletræer) i august-oktober. Hatten er 5-10 og stokken 7-12 cm. Hat, lameller og stok er snehvide. Hat- og fællessvøb svarer til Grøn fluesvamp.

Hvid fluesvamp (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

3) Randbæltet hjelmhat (Gallerina marginata) vokser på nåletræsstubbe, ofte i knipper, fra august til oktober. Er sjælden. Hatten er 2-5 cm, brun, stokken 3-6 cm med ring foroven. Lamellerne blegbrune.

Randbæltet hjelmhat (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

4) Puklet giftslørhat (Cortinarius orellanoides) medfører nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation. Svampen er sjælden, vokser sommer – efterår i nåleskove. Hat, stok og lameller er brune.

Puklet giftslørhat (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

5) Almindelig stenmorkel (Gyromitra esculanta) findes i nåleskov i foråret (marts-maj). Hatten er hjernelignende, brun. Hele svampen er hul. Svampen minder kun om andre morkler.

Almindelig stenmorkel (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

6) Rød fluesvamp (Amanita muscaria) løv- og nåleskov, især på mager bund, hvor den danner mykorrhiza med birk og gran. Den findes knap så hyppigt i bøgeskov. Fra juli til oktober. Hatten er ca. 6-18 cm i diameter, halvkugleformet til hvælvet eller affladet med en glat og fedtet overflade. Hatten er klart rød til orange, med hvide skæl som ligner prikker på hattens overflade. Skællene er rester fra fællessvøbet og sidder derfor løst, og kan falde af. Lamellerne er helt hvide med hvide sporer. Stokken er helt hvid med en hvid ring og bliver ca. 8-20 cm i højden og 1-2,5 cm bred. Stokken er opsvulmet i en knold ved stok-basis og omgivet af resterne af fællessvøbet.

Rød fluesvamp

Forfatter

Finn Wilkens

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.
Vis alle indlæg