Grønne druesorter

Grønne druesorter bruges til hvidvin, blå druesorter bruges til rødvin. Af de cirka 10.000 forskellige kendte sorter af vinplanten bruger man kun 1.500. Måske kun et par og tyve, der udgør 90 % af den vin, der findes på markedet.

Klassiske hvidvinsdruer

De klassiske hvidvinsdruer er Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling, der ligger i butikkerne. De dyrkes overalt i verden. Bourgogne er Chardonnays moder, Riesling er fra Tyskland og Sauvignon fra Loiredalen, men har fået sit internationale gennembrud på New Zealand. Andre områder er Grüner Veltliner i Østrig, Verdicchio og Vermentino i Itaien, Verdejo i Spanien, Alsacedruerne Sylvaner, Muscat, Pinot Gris, Pinot Blanc og Gewürtztraminer m.fl.

Druens farve sidder på skindet

Frugtkødet er i sig selv farveløst. Alt farvepigment sidder nemlig på druens skal. Nogle druer har mere farve end andre. Den blå drue Pinot Noir har trods navnet meget lidt farve i forhold til Malbec, der nærmest er uigennemsigtig og mørklilla.

Hvidvin lavet af blå druer

Kan man lave hvidvin af blå druer? Ja, faktisk. Hvis man udbløder drueskallerne sammen med mosten trækker alkoholen farve og tanniner ud af skallerne. Så får man en helt lys vin, en hvidvin.

I praksis er det dog svært at gøre med blå druer, der har intenst pigment, men som sagt er Pinot Noir et glimrende eksempel til denne teknik, fordi den netop ikke har så meget farve. Du har måske smagt sådan en vin, når du har fået nogle bestemte mousserende vine – fx Champagne ”blanc-de-noirs”, som oversat betyder ”hvid af sorte” (altså hvidvin lavet af blå druer).

Hvordan får rosévinen farve?

Gennem direkte presning af nogle relativt tykskallede blå druer. På den måde får man en lys pink farve. Ellers kan man udbløde de knuste blå druer i nogle timer. Tanninerne ryger også for en dels vedkommende, og rosévinene kan derfor holde både rød- og hvidvinene i hånden og kan derfor bruges til mad.