”Kære Anne! Kære lille mor! Kære Morten! Kære alle venner! Jeg ved ikke, om I nogensinde får det her at høre. (pause, sukkende lyd)…
Jeg vil så gerne nå jer.
Jeg vågnede for lidt siden og vidste overhovedet ikke, hvor jeg var. I kender godt den der fornemmelse, når man sover et fremmed sted. Man vågner, slår øjnene op og kan slet ikke genkende noget som helst. Vinduer, døre, skabe, spejle, det er vældigt forvirrende.
Jeg kan heller ikke se noget. Kun mørke.
Gradvist er det gået op for mig. Ambulancens tuden. Skyggen af broerne i vinduet. Hospitalet. Jeg kan svagt huske det. Og så mørket. For hvor længe siden?
Jeg vågnede og opdagede, at sengen gik underligt op på begge sider, kan næsten ikke bevæge mig (prusten).
Hold da op, tænkte jeg, er det nu Morten, der igen laver et nummer med mig.
Undskyld, Morten, men jeg vidste ikke bedre.
Jeg husker min fødselsdag. Alt det, du havde sat i værk! Ikke småting. Men mig, positive Hans, optimistiske Hans, mig kunne du bare ikke slå ud.
Jeg ligger på ryggen, det er så hårdt. Mine arme er på maven i et underligt kryds, som jeg slet ikke er vant til, min elskede mobil her i hænderne selv om det kun er lydoptageren, som duer; jeg plejer aldrig at ligge på ryggen, for så får jeg ondt, og det har jeg nu.
Det ved du alt om, min dejlige elskede Anne (lang pause, lyd af gråd).
Åh Anne, jeg savner dig sådan (lyd af gråd)…
Og Morten, du er den bedste storebror, jeg kan ønske, hjælp mig dog…
Håber, at nogen vil hive låget af kassen her og sige: Ha, ha, der fik vi dig (lang pause)!
Lille mor! Du skal alligevel overleve mig! Du har altid sagt, at du var den, der først… (langtrukket skrig).
Der er ikke luft mere… Jeg vil ikke dø…Jeg er så … Åh, hvis I vidste! …Jeg jeg …åhh… (en masse skrat, så stilhed).”

Lydteknikeren slukkede mobilen, mens præsten udbrød, idet han så sig rundt i kredsen:
-Det er alligevel ret fantastisk at høre det; I er godt nok dygtige. At kunne få lyd ud af en så gammel mobiltelefon. Jeg var vel fem år, da den stakkel åbenbart vågnede nede i kisten. Et svineheld at vi fandt den blandt skeletterne, nu da den afdeling af kirkegården skulle sløjfes!

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven. Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDBUTIK.

    Vis alle indlæg