H. C. Andersen står og beundrer det gamle rådhus på Store Torv i Thisted. Denne gang er han gået i land, selv om han ikke ville, første gang han sejlede til byen. Det er H. C. Andersen til højre.
– Je ve godt, at je os´ ha fåt et fint hus i O`nse, siger Hans Christian Andersen, også kaldet HC, uden at der er nogen, der ænser ham. Hans diligence holder i en af p-båsene under Føtex, og mens hestene pruster ud, står chaufføren med Andersens fine hat, og HC ser drømmende ud.
– Der er bare en ting, je tænker på uaflaeligt. Je ville gerne, hvis I ville ændre nationalsangen og vælge min, udbryder han med et lille smil. – Je er ik nationalistisk, je er bare gla for mit fædreland! Netop i år, hvor vi igen skal prøve at klare os lidt bedre i international fodbold! Og ja, selvfølgelig også Vingegård …
– Min sang er altså også noget bedre. Faktisk den allerbedste. Nå, farvel, min gode mand!

Inden Thisted nåede forfatteren også en tur til Klitmøller. Her står han ud på aftenen og beundrer Vesterhavet og de surfere, der stadig øver sig derude.

Tekst: H. C. Andersen, 1850
Melodi: Henrik Rung, 1850

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Danebrogen vajer, –
Gud gav os den, – Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

 

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, – nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme,
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hans Christian Andersen (født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 på Rolighed i København) er en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr. Han var desuden kendt for sine buketter og papirklip, og menes at have opfundet det flettede danske julehjerte. Han er en af den danske guldalders hovedpersoner. Han var desuden opfinderen af tingseventyr, der er en undergenre af kunsteventyr.

LEX.dk om H. C. Andersen
Litteratursiden.dk om H. C. Andersen
16