Lige midt i hjertet af Thisted nær gågaden og blot 50 meter fra banegården ligger Hotel Thisted, et smukt gammelt nænsomt renoveret byhotel med en á la carterestaurant, kendt lokalt for sit fremragende køkken. Der er gåafstand til det lokale Thisted Bryghus, Thy Teater, Thisted Musikteater, Thisted Museum, masser af fine butikker og den smukt beliggende lystbådehavn.

Vi venter med at spise på hotellet til en anden gang; i dag gælder det om at prøve hotellets tilbud om at tage maden med hjem

Take Away (eksempel fra en bestemt uge)

BESTILLES SENEST KL. 16.00 på dagen..

Afhentes mellem kl. 17 og kl. 19.00

RING: 97-925200
SMS: 92 72 99 81
MAIL: booking@hotelthisted.dk

*HUSK navn og tlf. på bestillingerne.
*Mobilpay 900910 senest kl. 16 på afhentningsdagen
*Skriv ønsket tidspunkt for afhentning, du får SMS med præcis klokkeslæt

HVER DAG tirsdag - lørdag:
Hotellets burger m/ bøf, pulled pork, bacon pommes frites mm. 100 kr.

eller vælg DAGENS take away ret         

- søndag og mandag ingen take away

Tirsdag
Flank-Steak m/ hvidløg, salsasauce og kartofler
100 kr.                    

Onsdag
Ovnbagt Laks  m/ urtesauce, grønt og kartofler
138 kr.

Torsdag
BBQ-marineret kamfilet m/ kartofler, grønt
100 kr.

Fredag & Lørdag
Okse Striploin m/ bagt kartofler, salat og bearnaise
150 kr.

Desuden Hver dag tirsdag - lørdag:
Hotellets burger m/ bøf, pulled pork, bacon pommes frites mm.
100 kr.

TIRSDAG - FREDAG TAPAS 169 kr. pr. kuvert
(tapas bestilles dagen før)

- søndag og mandag ingen take away

Vi havde et større selskab hjemme, og her egner TakeAway sig glimrende eller på dansk: TaMadMed (hvis man altså synes, at dansk er et fint sprog, som tales af mange danskere). Til 10 voksne  havde vi på forhånd bestemt, at det skulle være tapas, der forklares sådan:

Tapas er navnet på en række små, spanske retter, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til et stort måltid. Tapa betyder låg på spansk, og det menes, at ordets brug i forbindelse med mad stammer fra Andalusien, hvor tyndt brød eller skinke blev brugt som låg på glassene for at holde insekter ude af sherryen.

Tapas egner sig som buffet, og det var lige det, vi var ude efter. Friske råvarer, veltillavet og masser af grønsager og øvrigt tilbehør, blandt andet kirsebær, der lagde en rå sødme over de mange forskellige retter.

Desværre var der kun to flutes med; det er nok i underkanten til 10 voksne, så vi måtte selv hive op af fryseren. Ærgerligt nok, for flutene smagte godt. Manglen på brød trækker dog kun en anelse ned i den resultatmæssige vurdering af maden. Den var i top, og især svinemørbraden trak op med masser af champignoner og god, solid sauce til. Der var mange roser til både lakseburgerne, ostene og de forskellige pølser. Og der var rigeligt!

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg