Når Bente Stentoft kaster sig i bølgen grå her midt om vinteren, skyldes det ikke bare det kolde gys og den velvære, der følger bagefter.

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

– Jeg begyndte at vinterbade for måske otte- ni år siden i Vorupør Havbad, hvor der er en lille forening. Da jeg startede, var vi omkring 20. Nu er de knap 100! Vi mødtes hver morgen, og jeg mødte op i weekenderne; når jeg ikke gør det mere derude, skyldes det timeforbruget.

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

– Hvorfor vinterbade? Ja, der er for det første velværet efter det kolde gys. Men … dernæst er der det, at det tager en hel del af mine smerter. I Vorupør var der en morfinbruger, der badede hver dag, og han kunne godtgøre, at det hjalp mod smerterne!

Bente kom ud for en ulykke, da hun var 10 år gammel i 1976. På vej hjem fra skole cyklede hun uheldigt ind i en traktor og blev slynget omkring det store baghjul. Mirakuløst slap hun med livet i behold, men blev lammet i hele venstre side.

Hun lå bevidstløs i fire uger og kunne ikke snakke i tre måneder. Med en jernvilje har hun gennemført skolegang og kontoruddannelse og har været gift og har nu to døtre på 21 og 25, der begge læser i Århus. Men der er tale om kroniske smerter fra ulykken. Smerter, der har plaget hende nu i 44 år.

– Den har stået på genoptræning – altid, siger hun med et smil. I det hele taget smiler og ler hun meget, men indrømmer, at der kan være nedture.

– Så skal jeg bare ud i frisk luft, smiler hun. – Ud at gå! Se andre mennesker! Det er min medicin!

– Heldigvis kan jeg føle fremgang og har følt det hele tiden gennem alle årene!

– Så kom Vinterbadeklubben her ved Søbadet 2. marts 2016, og der blev jeg medlem. Det var til start også kun i weekender og en smule sporadisk. Men nu kører vi på! Medlemmerne er lige fra børn op til voksne på 65 år. Vi plejer også at have adgang til sauna og omklædningsrum, men coronaen har bestemt, at der ikke er adgang for tiden!

– Grunden til, at jeg bader, er, at det simpelthen giver mig et kick! Det giver et velvære, og det er så fantastisk!

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Button_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Button_Widget”][/siteorigin_widget]

Mona brokker sig over TV i TIDEN

Jeg kan godt savne DRK! Ærgerligt, at DR i sparerunden valgte at eliminere denne kanal, der var en lise for mange af os. Her kunne man se eller gense historiske indslag, for eksempel om 2. verdenskrig, og man kunne se eller gense Buster Larsen i “Hov, hov” eller Dirch Passer og Keld Petersen i den aldrig overgåede sketch “Skolekammerater”.

I stedet har man valgt endnu mere fladpandet underholdning og skal altid og for evigt konkurrere med andre TV-stationer. Uvist af hvilken grund. Øv!

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg