Alkoholbehandlingsstedet Nørbygård i Hanstholm skifter aftale med Thisted Kommune

Thisted Kommune har opsagt driftsaftalen med alkoholbehandlingscentret og forsorgshjemmet Nørbygård. Aftalen udløber derfor ved udgangen af 2020, men samarbejdet fortsætter med Nørbygård som et privat tilbud, hvor KFUMs Sociale Arbejde i Danmark overtager bygningerne.
På Nørbygård i Hanstholm tilbyder man intensiv døgnalkoholbehandling og efterbehandling samt forsorgsarbejde under Servicelovens §110 – dette er tilbud til hjemløse eller funktionelle hjemløse, som for en kort periode kan have brug omsorg og stabilisering i et rusfrit miljø. Fra 2021 vil Nørbygård høre under paraply-organisationen KFUMS Sociale Arbejde i Danmark, men blive drevet under fondsbestemmelse og med en overordnet bestyrelse.
KFUMs Sociale Arbejde i Danmark overtager bygningerne.

Nørbygård råder over 14 forsorgspladser og 12 til døgnalkoholbehandling. Nørbygårdcentret rummer et forsorgshjem efter servicelovens §110 samt et tilbud om døgnalkoholbehandling efter sundhedslovens §141. Herunder hører efterbehandling. Nørbygård har desuden et rigt og veludbygget ædru-netværk via Nørbygård foreningen, som findes i fem store jyske byer.

Aftalen med Nørbygård udløber med udgangen af 2020, efter at Kommunalbestyrelsen vedtog opsigelsen den 25. februar, 2020. Thisted Kommune overtog driften i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007.

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg