Ib Poulsen er Dansk Folkepartis spidskandidat til kommunalvalget 2021. Han har siddet i Thisted Kommunalbestyrelse i 20 år og har været medlem af Folketinget fra 2007 til 2011 og igen fra 2015 til 2019. Bliver han aldrig træt af at være politiker?
– Hvorfor bliver du ved i politik?
– Fordi vi skal have en ny borgmester. Vi skal ikke have en naturnationalpark. Vi skal have bedre vilkår for vores ældre. Vores handicappede skal tilføres flere ressourcer. Selvfølgelig skal der være et køkken på ethvert plejehjem.
Han laver andet end politik. Han er ansat hos bageren i Snedsted og kører ud med bagerbrød!
– Det er en lang historie. Jeg har været interesseret i politik, fra jeg var en lille knæjt på 6-7 år, hvor jeg lå hjemme hos min mormor og morfar, når vi var på besøg der.
– Jeg husker, jeg lå og så TV, det var der i 1973, hvor jeg heppede på Mogens Glistrup, som var mit forbillede allerede dengang.
– Midt i firserne meldte jeg mig ind i Fremskridtspartiet og var medlem, indtil det blev lige broget nok i midten af halvfemserne, faktisk også på grund af Mogens Glistrup.
– Jeg var også – eller rettere blev – interesseret i kommunalpolitik, fordi jeg havde en syg kone, og vi lå og slogedes med kommunen i forhold til at få en ordentlig behandling af hende.
– Dengang var der et afklaringscenter, hvor hun skulle være i otte uger. Men hun kunne ikke. Lå bare der. Så må vi have otte uger mere, sagde de.
– Nej, sagde jeg. Så tog de hendes sygepenge, og vi måtte så leve af min beskedne offentlige ydelse og var faktisk her på rådhuset for at få “julehjælp”, for vi havde jo ikke til vores tre børn.
– Det forargrede mig meget, og omkring 1999 meldte jeg mig så ind i Dansk Folkeparti.
– Jeg var med til fra 2001 at stifte en lokalforening af partiet her. Jeg stillede op til kommunalbestyrelsesvalget i 2001 sammen med Jens Peter, og vi trak lod om at stå øverst, så det vandt jeg og kom ind.
– Jeg stillede op i 2005 til regionsvalget, blev valgt, men forlod det, fordi jeg blev opstillet til Folketinget i 2007 og blev valgt! Men det kommunalpolitiske område har altid interesseret mig, så der har jeg forsåvidt mit udgangspunkt, det, jeg brænder for.
– Jeg har været nødt til at være bisidder for nogen, der ikke følte sig godt behandlet af kommunen, og det er ikke så godt, når man er medlem af kommunalbestyrelsen. Nogle af de allersvageste skal til afklaring over fem år i skånejob, fleksjob eller førtidspension. Og det, synes jeg, er alt for længe. Men det nu engang sådan, jeg er skruet sammen: Når man behandler de svageste i vores samfund dårligt, bliver jeg vred. Min kone og jeg førte retssag mod kommunen og vandt den. Men det kan ikke være meningen, at man sådan skal slås for sin rettighed. De svageste har netop heller ikke ressourcerne til den slags, så det er dobbelt skidt for dem.
– Heldigvis har der været et godt samarbejde med Social- og sundhedsforvaltningen her. De er gode til at lytte og ofte får man helt eller delvist medhold.
– Jeg er også i politik, fordi jeg synes, flygtninge og indvandrere er i et for stort antal her. Undersøgelser har vist, at for de samme penge kan man hjælpe op til 15-20 gange så mange, hvis man gør det i nærområderne. Så er det da det glade vanvid at få dem slæbt helt til Danmark. Hver gang man hjælper én person i Danmark, er der 15 personer dernede, der ikke får hjælp.
– Mange partier har jo efterhånden flyttet sig i vores retning; selv de radikale siger man jo nu, at antallet betyder noget. Bo Lindegaard siger selv, at måske var det en forfejlet politik, man førte fra 1983.
– Var det en fejl at flirte med S dengang i 2019?
– Det var én af fejlene!
– Var det en fejl ikke at gå med i regeringen i 2015?
– Det var en anden af fejlene!
– Jeg blev valgt ind der, og vi havde adskillige møder. Pludselig skulle formanden til møde med Lars Løkke over regeringsforhandlingerne, så jeg råbte efter ham: Husk lige ministerlisten! Det grinede de meget af allesammen, men der var faktisk alvor bag. Så svarede han lige så højt: Ja, men jeg ved godt, hvad du vil være: Du vil være fiskeriminister!
– Du havde en lille konflikt med fiskerne i Hanstholm?
– Der i midten af nullerne var der for mange fiskere til for få kvoter. Så blev det indført, at man kunne handle kvoter. Men fra 2007 og frem viste det sig desværre, at nogle få havde mange kvoter, så mange, at nogle ikke engang selv kunne fiske dem alle op. Nogle stråmænd kunne så leje ud eller sejle i nogle andre skibe. Det faldt mig for brystet, at vi skulle have sådan et par håndfulde, der skulle sidde på det hele.
– Modstanden mod mig kom fra disse få, men meget stærke fiskere, og da de fleste andre var mere eller mindre afhængige af dem, var der ikke rigtigt nogen, der turde stå frem. Så på overfladen var der stærk modvilje mod mig, men nedenunder var der mange små fiskere, der klappede mig på skulderen og takkede mig, selv om de ikke selv turde stå frem.
– Jeg er jo i nogens øjne blevet lokal syndebuk i Hanstholm!
– Jeg er tykhudet! Kun en enkelt gang kunne jeg ikke falde i søvn. Til gengæld rører det mig meget, når nogen, der ikke har ballast og robusthed til at kunne klare sig mod myndighederne må give fortabt. Dér er jeg følsom!
– Jeg er født og opvokset i Stenbjerg. Der fiskede min far, og jeg kunne som stor knægt sidst i halvfjerdserne “låne” hans lille jolle og sejle ud og fiske. Som 14- 15årig lidt senere helt alene og uden svømmevest eller nogen ting. Jeg ville gerne være fisker.
– Men jeg blev også nødt til at have en uddannelse. Jeg blev optaget som aspirant hos Mærsk og kom på søfartsskolen i Sønderborg, kom ud med skoleskibet “Danmark” og derefter to år med en Mærsk-båd, comtainerskibe, olietankere, hele verden rundt sådan set. Herefter på Navigationsskole i to et halvt år i Svendborg og blev så færdiguddannet skibsfører.
– Jeg har de største papirer, man kan få og må sejle de største skibe! Jeg har da sejlet Storebæltsfærger og Rødby-Puttgarden, sandsugere og sådan. På et tidspunkt, da vi var flyttet tilbage til Thy, lå jeg og kørte – i en gammel Volvo Amazon – til Nyborg tre dage om ugen for at passe mit arbejde på færgen.
– I dag kunne jeg have været kaptajn på en Mærskbåd.
– Men kører ud med bagerbrød for Snedstedbageren?
– Jeg ved godt, jeg har en længere uddannelse. Men jeg har altså det synspunkt, at når man kan, skal man også. Og jeg nyder mit arbejde!
Forfatter
-
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.
Vis alle indlæg