Denne historie om Klitmøller Kro blev bragt i februar 2019, men kan sagtens tåle en gentagelse!

Klitmøller Kro har været i Victor Storms families eje fra 1935 til 1994 eller næsten 60 år. Fra 1935 til 54 var det bedsteforældrene, mest bedstemoderen, fra 1954 var det forældrene, der ejede den. I 1975 købte Victor og Kirsten kroen af hans forældre og havde den i næsten 20 år.

– Det er nok den sjoveste tid, vi har haft, mener Kirsten, der kigger i en masse fotoalbums for at finde de bedste billeder.

– Jeg er - som dronningen - født i 1940, og Victor i 1931, og jeg var veninde med Victors søster, Hanne. Mine forældre havde bageriet her i byen. Først over for kroen, siden nede i krydset, hvor der nu er Fitness. 38 år havde de bageri her i Klitmøller.

– Jeg havde en meget tryg barndom i Klitmøller, bortset fra én ting. Dengang var missionen noget mere udbredt end i dag, hvor der vel siger og skriver måske bare er to tilbage.

– Vi gik i søndagsskole, og der hørte vi om helvede, hvor man skulle være i flammerne i evighed, hvis man ikke opførte sig ordentligt, og jeg var så bange, så bange, så jeg næsten ikke turde lægge mig til at sove. Hele byen var nærmest besat dengang i 40´erne. Der var konemøder, mandemøder og møder for de unge.

– Jeg husker endnu, hvor flov jeg var over, at mine forældre ikke var missionske. Jeg var så flov, at jeg bad bordbøn hemmeligt, når vi skulle spise. Jeg foldede hænderne under bordet, så de ikke kunne se det. Jeg var jo vant til fra Karen og mine andre veninder, at hos dem bad man bordbøn, hver gang man satte sig til bords.

– Hvornår mødte I to så hinanden?

– På et eller andet tidspunkt i 1961, mens Victors forældre havde kroen, kom jeg med et franskbrød til fru Storm, og hendes datter, Hanne spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at besøge hende på Mors, hvor hun boede. Og så sagde Victor, der ellers ikke havde værdiget mig et blik, at jeg da kunne køre med ham derover. I februar 1962 blev vi gift og fik siden en søn og to døtre.

Victor fortæller:
– Jeg var udlært smed- og maskinarbejder i Randers, mens Kirsten blev udlært på kontor i Thisted på Mejerigården i Østergade, der senere flyttede ud, og 2016 blev Polar is solgt til Premier Is. Da mine forældre ville sælge kroen i 1975, slog vi til, selv om jeg havde et godt job i Viborg på det tidspunkt. Jeg har også været ansat i Flyvevåbnet.

– Der var kolossal meget, vi skulle i gang med for at få kroen op på moderne standard, fortæller Kirsten. – Krobesøgene var heller ikke overvældende, så ud på den første sommer, hvor vi var færdige med renoveringen og klar til gæster, fik vi den idé, at vi ville tilbyde weekendophold. Den første weekend betød venteliste! Så mange kom der. Lørdag aften måtte vi gøre noget ekstra ud af, så vi fik musik og dans indført.

– Herefter gik det slag i slag, husker Victor, hvis navn betyder sejrherre. – Jeg er opkaldt efter min bedstefar.
– Efterhånden voksede omsætningen, for der kom stadig flere og flere gæster. Somme tider drak nordmændene lidt rigeligt. Engang måtte vi tilkalde lægen fra Nors, for en af dem så ret livløs ud. Da lægen kom, bestilte han straks en sygebil, hvorefter han sagde til manden: Nu skal du fanme se syg ud, for jeg har lige ringet efter sygebilen!
Kirsten overtager og fortæller videre med en smittende begejstring og kan næsten ikke standse de mange historier. Blandt andet om den tid, hvor der var siger og skriver syv købmænd i byen!
– Der var bager og slagter dengang i 40´erne og 50´erne og mange andre butikker.

 

Markus var grønlænder og rejefisker, og engang lånte kroen ham 5.000 kroner, fordi han ville til Esbjerg i taxa og ikke kunne hæve penge på sin bankbog. Tilliden til, at han betalte dem tilbage, var stor.

– Hver gang han siden besøgte kroen, bestilte han en omgang til hele kroen. En aften var der overfyldt; alligevel gjorde han det igen, og som om det ikke var nok, råbte han efter en halv time: Og så en til det andet ben!

– Så der lærte jeg at have tillid til andre mennesker. Ofte vil man få den gengældt 100 gange igen!

Kirsten sukker lidt.

– På et tidspunkt omkring begyndelsen af firserne indså vi, at der måtte nye tiltag på bordet. Vi mente, at det ville være fint at bygge ferielejligheder bag kroen, og vi satte en masse penge i det. Det gik heldigvis godt i begyndelsen. Takket være færgerne og nordmændene. De kom hver sommer fra 1984, væltede ind ad døren og fyldte lejligheder og krostue, så vi fik så travlt som aldrig før. De gav så mange drikkepenge! Nogle af dem var dog nogle rigtige fjeldaber og blev så skidefulde, at vi blev nødt til at indlægge dem på sygehuset.

I slutningen af firserne holdt færgerne op et stykke tid med at besejle Hanstholm (i de år var der af og til on- og offsituationer for færgerne), og derfor kom der et dyk i interessen for ferielejlighederne, og da kreditforeningen ikke ville dele lånene op mellem kro og lejligheder, havde vi ikke anden udvej end at lade det hele gå på tvangsauktion. Efter forskellige tiltag afstod vi endeligt kro med ferielejligheder i november 94. Blot et par måneder senere kunne vi have fejret 20 år på kroen og Victors familie 60.

– Vi havde vel alderen til det, så det var ikke på den måde noget dårligt tidspunkt at blive pensionister. Bare surt, at kreditforeningen bagefter alligevel godt kunne finde ud af at skære ferielejlighederne fra kroen!

Bogen kan købes her.

PS. Manden i midten på billedet er Johnny Madsen, sanger fra Fanø

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg