“Knald og Fald i Thy” er en rigtig knaldroman med den 30-årige skolelærer, Thomas Poulsen, der efter to år på Hurup City Skole nu er havnet på Hansted Skole, hvor han straks hvirvles ind i en forelsket præstekone, hashrygende elever i sin 6. klasse, en gusten brugsuddeler og pengeafpresning.
En hjemløs vil gerne være hans ven, en kollega tager afstand fra det venskab, en ungdomsforelskelse elsker ham for det, og oven i alt dette opdager han, at hans far faktisk er grunden til, at han blev mobbet for 20 år siden i sin skole.
Han falder over en del millioner i kontanter, ligesom han falder over en del kvinder, som han falder for, men som falder fra.
“Knald og Fald i Thy” kommer i 24 afsnit frem til juleaftensdag 24. december. Utålmodige læsere kan erhverve bogen som e-bog lige til iPad eller mobil eller PC: Gå til Ordbutik foroven i menuen og køb den for kroner 100.
38-39
Troels kørte mod sin ekstra lejlighed i Thisted over Tved til den nye tilkørselsvej fra motorvejen. Han var godt tilfreds med resultatet af dagens arbejde, selv om hans knoer på højre hånd blødte. Han var noget øm i maven, og Thomas´ knytnæver havde haft deres virkning i hans ansigt. Thomas Poulsen. Han så sgu ud, som om han ikke vidste det med faderen. Men han havde altid været god til at spille komedie.
Troels havde en fornemmelse af, at det havde været en anden Thomas end ham fra skolen og mili.
I længere tid havde han observeret hans gøren og laden, men havde hele tiden skullet passe morderlig på ikke at blive set.
Åh, han glædede sig til at komme hjem til sin elskede med alle pengene. Så ville de holde bryllup og have børn. Jo, han var på vej til at leve et mere normalt liv. Hashen var allerede så godt som ude, for han havde meddelt Flemming de Luxe, at der ikke kom flere leverancer. Han stoppede simpelthen. Det nyttede ikke noget at have en lederstilling i Bilka og så have hashleverancer til andre ved siden af. Flemming med det overmåde flotte fønbølgede hår var blevet noget stram i betrækket, da han hørte det. Som pusher var han nok ikke vant til, at køberne bare sagde op. Men det var der ikke noget at gøre ved.
Salget på stranden til børnene var for længst afsluttet. Så det problem var altså løst.
Det var dog stærkt irriterende, at den der eksplosion var kommet i vejen. Ingen vidste tilsyneladende, at han var Karl-Henriks makker derude på fyrværkerifabrikken. Han havde kun haft en eneste aftager på Thy, og han vidste ikke meget.
Troels havde forventet politiets ankomst efter tragedien derude, men de var aldrig dukket op.
Efterhånden slog han sig til tåls med, at de intet anede om hans eksistens i den sammenhæng. Det var et svineheld. De troede nok, at ham den anden, de fandt, skolelæreren, at han var kompagnon.
Det lignede godt nok Karl-Henrik ikke at være særligt meddelsom. Typisk, at han ikke havde omtalt Troels for nogen, ikke engang for sin egen kone.
Så alt i alt havde han, når han selv skulle sige det, taget hånd om sin situation og var parat til det nye liv. Den sidste brik, de seks millioner, var faldet på plads. Omsider.
Troels fløjtede og kørte lidt langsommere. Han skulle nødig standses i en banal fartkontrol, selv om han havde sin forklaring parat. Han ville simpelthen påstå, at han faktisk var på vej til politistationen i Thisted. Og der anmelde Thomas for ulovlig våbenbesiddelse samt besiddelse af en masse mystiske penge. Den idiot! Troede han virkelig, han bare kunne beholde seks millioner kroner?
Lige før begravelsen havde han forsøgt at finde pengene i MultiBrugsen i Hanstholm på det sædvanlige sted. Han havde en ekstra nøgle, som han med vilje ikke havde afleveret. For en sikkerheds skyld. Men de var ikke på det aftalte sted. Det havde været noget af et chok. At Karl-Henrik endda som død var nedrig, en sjuft, uærlig ad helvede til.
Det var lidt sjovere selv at eje seks millioner kroner. Pistolen ville han skaffe sig af med, når faren var drevet over. Hvornår det så end var. Den var på den anden side god at have, hvis man kom ud i en dum situation igen.
Blæsten var steget til storm. Han mærkede, hvordan det rykkede i den gamle kassevogn.
Han besluttede sig for at ringe hjem og fumlede efter mobilen i lommen. Den var ikke der. Panden fik en rynke. Så lå den selvfølgelig i den anden lomme, han ikke kunne nå med den hånd.
Han kiggede i bakspejlet, mens han rodede i den anden lomme, da der kom et orkanlignende vindstød, der fik bilen ud af balance. Han var heldigvis hurtig og prøvede med den frie hånd at dreje kontra, men vindstødet var lige så hurtigt borte, som det var kommet, med det resultat at hans vogn kørte modsat og meget hurtigere.
Et enormt brag og et træ stod inde på passagersædet. Troels smækkede ansigtet ind i dørstolpen, og lyset blev slukket.
39
Thomas måtte være faldet hen. Metalraslen fra stålwiren mod radiatoren. Han vågnede op med et spjæt. Forvildet satte han sig op og mærkede straks ømhed og direkte smerte både i hovedet og maven. Han blødte flere steder, kunne han konstatere. Men heldigvis så det ikke alvorligt ud. Han lænede sig mod radiatoren med lukkede øjne. Lænkehund, det var, hvad man var.
Lænken var selvfølgelig for stærk for en almindelig folkeskolelærer. Hverken den eller radiatoren gav sig en millimeter.
Troels havde virkelig sat noget i gang. En tilfreds følelse banede sig vej helt nede fra mellemgulvet og fik Thomas til udstøde en mellemting mellem et suk af smerte og lettelse. Lettelsen steg til glæde over at have forstået betydningen af ordet valg. Han havde valgt med hele sit intellekt at bekæmpe Troels eller rettere ikke at være bange for ham. Epokegørende. Banebrydende.
En anden ting: Havde Thomas´ far været værre end andre? Den pæne mand udadtil. Skulle det være rigtigt, at han lå i med mange flere damer end normalt? Nedlagde han kvinder efter forgodtbefindende, sandsynligvis på snuskede beverdinger? Moderen havde jo allerede fortalt en del, men han var ikke sikker på, at det hele kunne være rigtigt. Moderen sagde det måske for selv at stå i et bedre lys og på den måde forklare, at det udelukkende var faderens skyld med skilsmissen og alt.
Hun havde altid været redningsmanden i det lille hjem. Den, der sørgede for at lappe ønskerne og forbinde de bristede forhåbninger.
Hvorfor var Troels så vred over det med forholdet til hans mor? Det var forståeligt, hvis det havde givet anledning til mange skænderier og utryghed i det lille hjem. Især hvis det hele så endte med skilsmisse også der, eller hvordan det nu var endt. Men det forklarede ikke det hele.
Han kunne godt komme i tanker om flere begivenheder fra dengang. Thomas tænkte på et par af de andre, der også blev jagtet i frikvartererne. Hvordan havde de det i dag? Var de upåvirkede af fortidens trængsler? Det havde nu mest været ham, de havde været efter.
Han var ikke sikker på, at de andre havde følt det på samme måde som Troels. Det meste af det var jo også bare sådan noget sjov, som børn i den alder finder på.
Alligevel skete der nu en konfrontation med fortiden, som han troede for længst var død og borte.
Og Troels? Var Troels ond? Hvorfor skulle det gå ud over Thomas? Han ville måske ramme faderen indirekte på den måde.
Havde faderen været skyld i Troels´ forældres skilsmisse? I andres? Var Troels´ handlinger i en vis forstand forståelige?
Hvad havde han egentlig lært af den mobning, der fandt sted dengang? Var han blevet mere opmærksom på de mennesker, der heller ikke havde det så godt?
Hylde-Per sprang ham i øjnene. Det havde været hans værk at tage sig af ham. Var det bare for at hævde sig selv? Havde man forsvaret ham ordentligt på lærerværelset? Havde man været stejl nok over for Laurits, eller havde man i virkeligheden svigtet Hylde? Angsten for de andres reaktion? Medløber?
Med Hyldes indhug i whiskyen og cognacen kunne det antages, at Laurits havde mere ret end som så.
Snakkede han stort set ikke kun med Laurits og en til og lod de andre kolleger sejle deres egen sø? Var han ikke bare ligeglad med dem? Var han ikke en lille egoistisk lort, der kun gad gøre noget for sig selv?
Var han, når alt kom til alt, stort bedre end Karl-Henrik?
Forfatter
-
Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.
Vis alle indlæg