rundkørsel

Rundkørsler er formentlig den mest nyttige trafikopfindelse, siden asfalt erstattede beton og brosten. Når de først er etablerede, koster de intet i daglig drift, når bortses fra almindelig pleje og omsorg. De sikrer en glidende trafikafvikling, der meget sjældent går galt.

I Danmark er det enkelt at køre ind i en rundkørsel, for det kan man kun, hvis der ikke kommer nogen fra venstre i rundkørslen. Når du så er derinde, skal du blinke af i god tid, så alle andre kan se, at du nu skal dreje. Hvis du er tilstrækkelig avanceret, kan du blinke til venstre, hvis din afkørsel sker sent i rundkørslen. Lad os sige, der er tre muligheder, og du skal af på den sidste. Der vil det være en stor hjælp for dine trafikkolleger, at de kan se, du ikke skal dreje før den sidste. Det er ikke et krav, men tydeliggør dine hensigter.

Når du så er ude ved siden af den næstsidste afkørsel, inden du skal dreje fra, sætter du blinkeren i gang. Det er meget dårlig skik at vente med at slå blinkeren til. Nogle slår den først til, når de faktisk er i gang med at dreje.

Det er netop problemet. Det bliver lige gentaget her: Nogle har en uvane med først at slå blinklyset til, når man begynder at dreje på rattet. Og så er det for sent. Det skal naturligvis slås til, før man begynder at dreje, nemlig når man er ude for den næstsidste afkørsel, før man selv skal ud.

Hvorfor er det irriterende, at nogle bilister ikke blinker af i tide? Fordi de andre bilister, der også skal ind i rundkørslen, tålmodigt sidder og venter på at kunne køre ind i rundkørslen og naturligvis ser på, om ham, der kommer der, skal dreje fra eller ej. Skal han dreje, kan man nemlig køre ud. Nej, det skal han ikke, for han blinker ikke. Før han lige pludselig både blinker og drejer.

!!!!

Fire udråbstegn er erstatning for et par skældsord, der ikke egner sig til en pæn netavis som THY.pt. For man sidder der og raser, banker i rattet, sender langemænd af sted, råber en serie kraftudtryk fra nederste skuffe, men intet hjælper. Han er kørt og ser og hører sandsynligvis intet.

Hermed en stor og dybfølt tak til alle jer, der blinker i tide, så afviklingen af trafikken går hurtigt og hensigtsmæssigt.

Så må vi bære over med den – måske noget ældre type -, der holder og venter før rundkørslen af angst for at køre for tidligt ind i den. Og sende et muntert og anerkendende nik til den, der blinker til venstre inde i rundkørslen, fordi han altså skal et par afkørsler længere ind, før han skal dreje. God skik!

slå blinkeren til

 

før du drejer

En rundkørsel er et cirkelformet anlæg, hvor flere veje mødes. Ved både ind- og udkørsel af rundkørsler drejer man til højre i lande med højrekørsel, og omvendt i lande med venstrekørsel.

I Danmark vil der altid være etableret ubetinget vigepligt ved indkørsel til en rundkørsel. Før muligheden for ubetinget vigepligt var der højrevigepligt. Dette førte ved megen trafik til “forstoppelse”, fordi bilisterne i rundkørslen skulle holde tilbage for bilister på vej ind. Af den grund undgik trafikplanlæggere i stigende omfang rundkørsler.

Mens man for et par årtier siden oftest valgte trafiklys til at regulere trafikken på krydsende veje i Danmark, bygger man i dag flere rundkørsler: En af fordelene ved rundkørsler er, at bilister, der skal ud ad vejen på venstre side, slipper nemmere igennem en rundkørsel end et venstresving i et lysreguleret vejkryds.

Rundkørsler har desuden en stor betydning i indsatsen mod såkaldte sorte pletter i trafikken – altså steder, hvor der er sket særligt mange ulykker med personskade. På disse steder erstattes et traditionelt vejkryds ofte med en rundkørsel for at tvinge bilister til at sænke hastigheden.

En af ulemperne ved rundkørsler er fremkommeligheden for ekstraordinært store transporter. Derfor har man flere steder, bl.a. i Jylland bygget gennemfartsbaner gennem midterøen på de mest benyttede veje for transport af vindmøller. Disse baner er spærret med en bom, der kun åbnes når en transport har søgt om det hos de lokale myndigheder.