Mikael Konradsen, SPAR Klitmøller, har via sin købmandsforening skaffet 25.000 kroner til Klitmøllerspejderne

Købmand Mikael Konradsen, SPAR Klitmøller, er i julehumør. Derfor har han valgt at støtte spejderne i byen.
”I en situation, hvor vi alle sammen er påvirket af Covid-19 og nu også Cluster 5, er der ekstra brug for hygge og god julestemning. Det vil vi gerne være med til at sørge for”, siger Mikael.

Spejderne er glade for bidraget til den gode julestemning:
Jubiiiiii💪💪😉 er Jane Bauers spontane svar

Finansieringen af blevet mulig via en uddeling fra Købmandsfonden KFI, der i første omgang har afsat 5 mio. kr., som frie købmænd over hele landet kan ansøge om til juleaktiviteter.

Uddrag af tilsagnet

Klitmøller Indkøbscenter Aps, Ørhagevej 71, 7700 Thisted

Kære Mikael Konradsen
Det er en stor glæde at kunne meddele, at KFI Erhvervsdrivende Fond har godkendt jeres ansøgning om uddeling til KFI’s lokale julepakke. Med reference til indholdet i ansøgningen uddeles op til 25000kr. til lokale godgørende formål.

Med venlig hilsen

KFI Erhvervsdrivende Fond
Marie Scott Poulsen

 

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg