Sigurd mente den 3. februar 2022, hvad der skulle til, for at Putin ikke ville erklære Ukraine krig. Desværre fulgte Jens Stoltenberg og dermed Nato ikke hans gode råd. Læs, hvad Sigurd skrev dengang:

Putin vil ikke finde sig i på trods af fakta, at Rusland degraderes fra engang at være en betydningsfuld stormagt til nu en sekundær andenrangsnation. Derfor rasler han med sin gammelkommunistiske atomsabel. Men jeg har den permanente løsning på krisen!

Her er forslaget:

Et godt, gammelt trick, når man står over for en stærk modstander, er at få ham med i ledelsen. I Putins tilfælde vil det i princippet bestå i, at NATO tilbyder Rusland optagelse i forsvarsalliancen.

Her forpligter man sig til at bistå samtlige medlemmer, hvis de skulle blive overfaldet af en fremmed magt.

Så vil Putin intet have at frygte, og vi er alle i samme båd.

Ja, der er jo lige Kina. Men om de skal med eller ej, vil tiden vise. Indtil videre er kineserne i hvert fald oppe mod en rimelig stærk koalition.

Mit forslag kan gratis og uden forpligtelser af nogen art overtages af Stoltenberg og NATO – og den skrappe, nye, kvindelige tyske udenrigsminister.

Kom nu, Jens, hvad venter du på? Tilbyd eventuelt Vladimir at blive din efterfølger, hvis der skal mere til!