Julen 1952 blev for mig skæbnesvanger. Troen på et væsen højere end mennesket led en krank skæbne. Når man så brutalt fik at vide, at julemanden ikke eksisterede, hvorfor skulle man så tro på alt det andet, man blev bildt ind?

Julens glæde

De første fem år af min tilværelse lærte mig, at julen var årets højdepunkt. Der var julekalender, der var julegaver i vinduet hver morgen i december, og selve juleaften var så fyldt med højspændt forventning og glæde, at alt flimrede.

Men så skete det. Naboens søn, der var et par år ældre, fortalte mig skånselsløst og uden at bruge eufemismer eller skånende omskrivninger, at julemanden ikke eksisterede.

Jeg troede ham ikke. Løb hjem til min mor og fortalte hende, hvor dum Poul Erik var. Hun så lidt på mig og sagde så:

– Det er rigtig, Finn. Julemanden er bare noget, vi har fundet på for at glæde de små børn. Men nu er du jo snart seks år og derfor ikke længere et lille barn.

– Hvad så med Jesus og Gud og alt det der?

– Det er der nogen, der tror på. Ligesom nogen altså også tror på julemanden.

Jeg gik op på mit værelse og satte mig ved mit skrivebord og stirrede ud på granerne. Det gjorde jeg af og til og især, når jeg lige skulle tænke noget igennem.

Knap to år senere sad jeg på et tidspunkt samme sted og var kommet i dybe tanker om noget.

Alle de historier, jeg havde hørt henne i skolen, i radioen, herhjemme! Lige fra Adam og Eva over Moses med stentavlerne til Jesus på korset og himmelfærden var på samme uvirkelige måde som julemandens rensdyr og juleværksted. Alle de salmevers, vi skulle lære udenad! Løgn det hele! Julemanden og Jesus og Gud, som strengt  havde meddelt, at vi ikke måtte have andre guder, - der var  åbenbart konkurrence deroppe i himlen, kørte rundt i en julemandspærevælling, og resultatet dukkede helt naturligt op:

– De voksne er fulde af løgn! Bare for at underholde os! Bare for at få tiden til at gå!

Jeg sad der og snakkede med mig selv og blev enig med mig selv om, at de voksne ikke en anden gang skulle prædike noget for mig, for nu havde jeg beviser for, at intet var sandt af det, de kom med.

Hermed farvel til guder, trolde, hekse, djævle, julemænd, rensdyr, spøgelser, Tors faren hen over himlen og Mars og Venus og og og …

Glædelig jul!

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg