Svar på spørgsmål i Jeopardy

Ovnrens

Kraftigt rensemiddel til rengøring af ovne, fx i sprayform

Helle var i Fakta for blandt andet at købe noget ovnrens. Men her gjorde hun en forbløffende opdagelse. Så stor, at hun blev nødt til at skrive til Fakta med sin forundring. Vi har fået adgang til brevet:

Kære Fakta,
Forleden besøgte jeg en af jeres udmærkede butikker.
Jeg søgte forgæves efter ovnrens. Efter nogen tid måtte jeg opgive at finde det selv og bad om hjælp hos en af jeres unge mænd.
Han kunne så oplyse mig om, at ikke alene forhandlede Fakta ikke sådan et produkt, men han havde heller aldrig hørt om, at noget sådan fandtes. Så stirrede han anklagende på mig, så jeg ret klart kunne forstå, at jeg var under mistanke for at gå og finde på rengøringsmidler, som ikke alene ikke findes, men som der åbenbart heller ikke kan være et marked for.
Jeg er bare en gammel træt kone med en beskidt ovn.
Jeg har ikke længere ungdommens styrke i troen på egen ufejlbarlighed. Det kan da være, jeg tar fejl.
Kære Fakta, hvis jeg har misforstået det her, vil I så ikke sende mig
kontaktoplysningerne på Ovnrenserfeen, for hun har mistet min adresse.
MVH Helle

Brevet viser en kløft mellem generationerne. At den unge mand ikke aner, hvad ovnrens er, kan han naturligvis ikke lastes for. Selv om man godt kan undre sig over, at han hidtil har kunnet unddrage sig denne viden. Sandsynligvis har hans mor eller far aldrig bedt ham om at rense ovnen derhjemme, selv om han var med til at spise det stegte eller bagte indhold. Måske bebor han et værelse uden ovn.
Omvendt kunne han være Helles nabo, der lige står og mangler en del til sin computer, fordi hans egen er gået i stykker. Måske vil hun måbe lige så meget, hvis han stod der i hendes dør og spurgte, om han eventuelt kunne låne hendes trackpad?

Uddrag af Helles efterfølgende debat på Facebook

Ch
Drop det og spis ude. Lørdag hos mig.
He
Haha.. Man kan få meget sjov ud af de kære ungarbejdere. I bagerafdelingen i vores lokale Føtex skal der ik mere til end at spørge efter en birkes før de står helt af
To
Køb noget take away så står du ikke med det problem, og du slipper også for en del opvask
An
Jeg har googlet ovnrens
ovnrens - Google Search
GOOGLE.DK
ovnrens - Google Search

ovnrens - Google Search

Helle
men google fandt også hende her:  Ovnrenserfeen

Men så er der lige det, at

den unge mand i Fakta har faktisk ret, Helle. En søgning efter ovnrens på Faktas hjemmeside giver følgende resultat:

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg