Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Skal det være skaldyr?

Skal det være skaldyr?

Hvad er skaldyr?

Skaldyr er en betegnelse for spiselige saltvandsdyr der enten ligger i en skal eller har rygskjold, som musling, østers, reje, hummer eller krabbe, det er altså ikke nogen klassifikation i biologisk forstand.

Skaldyr er sund spise

Muslinger, rejer, jomfruhummere og andre skaldyr er supersunde proteinkilder og fulde af næring, så kom frisk i gang med pille dig til sæsonens antiinflammatoriske livsstil.

Skaldyr, samlebetegnelse for hvirvelløse dyr, især de spiselige, med udvendige skaller. Skaldyr omfatter først og fremmest snegle og muslinger (som er bløddyr) samt forskellige krebsdyr såsom krabber, hummere og rejer. Betegnelsen er ikke udtryk for slægtskab i zoologisk systematisk forstand.

Gastronomisk er skaldyr en fællesbetegnelse for krebsdyr og bløddyr, der lever i fersk- eller saltvand; sommetider medtages desuden landsnegle som fx vinbjergsnegle.

De spiselige krebsdyr omfatter rejer, hummer og jomfruhummer samt languster, krabber og krebs (specielt flodkrebs). Fra danske farvande kommer bl.a. fjord- og dybvandsreje samt hummer, jomfruhummer og taskekrabbe, og man begyndte i 1990’erne desuden at producere krebs, som ellers importeredes fra fx Kina i kogt tilstand for at forhindre ulovlig udsætning. Kun languster landes ikke i Danmark. Der importeres desuden fx hummere fra Canada og kinarejer, kæmperejer samt tigerrejer fra bl.a. SØ-Asien. Krebsdyr koges oftest i saltet vand og spises naturel eller med en sauce, men de kan også serveres grillet, sauteret eller stuvet.

De spiselige bløddyr omfatter østers, andre muslinger, havsnegle og blæksprutter. Østers og havsnegle spises ofte rå, mens muslinger i øvrigt oftest dampes i vin og spises naturel eller i fx suppe. Den vigtigste musling herhjemme er blåmuslingen, af hvilken der fiskes ca. 90.000 t årlig, hvoraf 20.000 t eksporteres (1998); hjertemuslinger og kammuslinger, hvoraf en del importeres, ses også på det danske marked. Blæksprutter fanges også i danske farvande, men de fleste eksporteres. Man skelner mellem ottearmede og tiarmede; de tiarmede friteres, når de er små; større eksemplarer kan braiseres, evt. med fyld. Ottearmede mørnes ved langvarig kogning og stegning, evt. efter kraftig bankning af muskulaturen. Havsnegle er næsten ukendte på det danske marked, men i andre lande spises fx søøre og konk. Søpindsvin er en almindelig spise i Middelhavslandene.

Skaldyr omtales ofte som menneskehedens ældste delikatesse, og i Danmark vidner fund af skaldynger fra både ældre og yngre stenalder om, at man allerede dengang spiste især østers, men også hjertemuslinger, blåmuslinger og forskellige snegle.

Den 17. mart vil der være lejlighed til at smage på en masse skaldyr på Restaurant Bryggen, der arrangerer en skaldyrsaften. Restauranten har før tilbudt specielle aftenener. Før jul var der vildt på menuen.

Chef Mads Hansen fortæller om maden, Claus Esmark fra Kjær og Sommerfeldt fortæller om vinene. Nogle retter bliver deleretter, andre ikke.
Sluttidspunkt er beregnet til kl. 22.00.

 

Retskrivningsordbogen

Dansk Sprognævn

skaldyr skaldyr sb., -et, skaldyr, -ene, i sms. skaldyr- el. skaldyrs-, fx skaldyr(s)aflejring, skaldyr(s)salat

Den Danske Ordbog

skaldyr substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈsgal-] krebsdyr eller musling brugt som madvare • fx reje, hummer eller østers

 

Af menuen kan nævnes

Skaldyrsaften menu 2023

«Råreje ceviche»

«Østers a`la DM»
Grillet Squash
Røget blåmuslingevelouteskum

«Crispy råreje»
Maltchips

«Kniv- og kammuslinge ceviche»
Agurkskum

«Jomfruhummertartar»
Jomfruhummer
Citronzest-syltet sjalottløg-purløg

 

Mere uddrag

Pisket hummersmør

Blåmuslingepølse

Kammuslinge the
Serveres i kaffekop med tepose med

«Hummer og mørksej»
Hummerveloute
Syltet og røget skorzonnerod
Hjertesalat med vinaigrette

«Søde kammuslinge»
Karameliseret kammuslinge

Der er MEGET mere på menuen; det ovenstående er en lille smagsprøve på det, aftenene kan tilbyde.

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *