Vælg Side

Sommertidens tand

Sommertidens tand

I nat skal vi til det igen. Tid er noget underligt luftigt noget. Det er noget, vi ikke snakker om bortset fra det tåbelige skift to gange om året, hvor vi først rykker det hele en time frem og et halvt år senere tilbage igen, for at vi efter sigende skal kunne udnytte de lyse timer bedre. Ja, men hallo? Er det ikke en molbo-historie?

Ikke nok med det. Hidtil har vi fulgt Tidens bestemmelse via jordens rotation, som stammer helt tilbage fra 1893. Folketinget har den 14. marts i år besluttet formelt at følge den koordinerede universaltid, UTC, for vi var kommet 0,07 sekunder foran. Jeg har nok haft det på fornemmelsen at være for tidligt på den.

Dit afsnit går her

.

I 2023 starter sommertiden søndag den 26. marts og slutter søndag den 29. oktober

Om foråret stiller vi uret frem natten mellem den sidste lørdag og søndag fra kl. 2 til 3. Om efteråret stilles uret tilbage igen – fra kl. 3 til 2.

Urene stilles derfor:

  • frem om foråret
  • og tilbage om efteråret.

Hvornår blev sommertid indført og hvorfor?

Første gang sommertid blev indført i Danmark var i 1916 under 1. verdenskrig.

Anden gang var under 2. verdenskrig og i årene, der fulgte umiddelbart efter – 1940 til 1948. Tredje og sidste gang var i sommeren 1980, hvor sommertiden blev indført, som vi mere eller mindre kender den i dag. Fra 1980 til og med 1995 strakte sommertiden i Danmark sig nemlig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september.

Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.

Hvorfor er der sommertid?

Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen og derved spare strøm til lys.

Husketip – havemøbler frem og tilbage

Når det er årstid for at sætte havemøblerne frem, så skal uret også frem. Når det er tid til at sætte havemøblerne tilbage, så skal uret det samme.

Forfatter

  • Dennis Defekt

    Kværulantjournalist og meningsindehaver. Hans holdninger er ikke altid flot velbegrundede, men han giver ofte udtryk for centrale problemstillinger. Han demonstrerer engageret journalistik og meningshaveri, hvilket kan udløse en slags reaktion. Dennis påstår selv, han er borgerlig med venstreorienterede holdninger hen over midten. Han mener, at eksistens er et tvivlsomt begreb, hvorfor han er usikker på, om han i virkeligheden eksisterer.

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *