Vi var i skoven i dag og fandt en hel del kantareller plus nogle gode eksemplarer af Karl Johan samt nogle skørhatte og nogle andre, der godt kunne forveksles med kantareller, men ikke er det! I den nederste Karl Johan er der små bitte punkter, der kan være huller efter borebiller eller orme, så det skal skæres bort, og kødet skal være “rent”.

Her er Karl og Johanne

sat pænt op i vindueskarmen. Læg mærke til den mørkebrune hat, der er helt glansløs.

De smager lige så godt som kantareller, og fordelen er endvidere, at du ikke behøver at plukke så mange for at få den samme mængde svampe ud af det.

Falsk kantarel, bemærk den er ikke smørgul

Ægte smørgule kantareller

Karl Johan den ældre. Det hvide skær er skimmel, så – spis den ikke!

Ser tillokkende ud, men det smukke ydre skjuler en grim lamelsvamp, der ikke må spises.

En spiselig rørsvamp skal have “rør” under hatten. Hatten skal helst være brun og mat. En del rørsvampe smager lige så godt som Karl Johan; kig på dem i en svampebog, når du kommer hjem.

Er de uden fejl og mangler og har tydelige rør under hatten, kan de spises og smager tilmed godt.

Falsk kantarel fra siden

Skørhat, har lameller. Tag et bitte stykke mellem to tænder og smag og spyt ud. Den kan spises, hvis den ikke smager bittert. Men lad hellere være. 

Skimmel-Karl, stokken set fra siden

THY.pt tager al mulig forbehold over for artiklerne om svampe. Tag med på svampeplukketure med erfarne svampeplukkere og brug svampebøger eller do. videoer fra Youtube. Dog vil du aldrig tage fejl af den smørgule kantarel, der jo har lameller på undersiden af hatten. Den smørgule farve går igen over hele svampen.

Et godt råd er: Hvis du er i tvivl, så spis ikke.