de viste sig at være enormt seje i kødet. Som om de var for gamle?

– Det kan ikke passe. Der er ikke noget i min slagterafdeling, der er for gammelt. Det skulle da lige være sådan et par kunder, der ikke kan finde ud af at stege en kotelet!

– Øh, altså, det …

– I har uden tvivl stegt dem alt for længe. Så bliver de tørre og hårde og nærmest uspiselige!

– Det var mig, der stegte dem. Jeg har da jævnligt stegt koteletter i over 50 år, og det er endnu aldrig lykkedes mig at få så seje skolæder ud af …

– Det ser ud til, at det er lykkedes dig denne gang. Vores koteletter fejler ikke en skid, og hvis I vil gå lidt til side …, jeg har faktisk travlt. Nogen må jo arbejde!

Vi forlader slagterafdelingen lettere rystet.

– Og her gik man og troede, at kunden altid har ret!

– Tja. Og her gik man også og troede, at ingen forretning har glæde af ubehøvlede ansatte!

Måske er ovenstående ikke sagt 1:1, men meningen er god nok. I Thisted er der en fødevareforretning, hvor vi ikke køber kød længere.