bil bil ► THY.pt

Rigtig godt!

Af Finn Wilkens | tors.okt.2025 | Artikler, Humør, Oplevelser, Thisted

Rigtig mange rigtige

Fra en halv times TVudsendelse:

rigtig meget, rigtig godt, rigtig skønt, rigtig surt, rigtig meget, rigtig stor, rigtig stærke, rigtig dejligt, rigtig ondt, rigtig dansk, rigtig rigtig rigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtigrigtig rigtig

Om sprinklervæske – ja eller nej?

Af Finn Wilkens | tirs.okt.2025 | Artikler, Humør, Oplevelser, Thisted

Sprinklervæskepåfyldningsmysterium

Jeg synes godt, at jeg selv kan påfylde sprinklervæske på bilen, så når den er til service, behøver værkstedet naturligvis ikke at bruge dyre mekanikerminutter på at hælde sprinklervæske i på min regning. I forvejen tror jeg, de er dygtigere til at reparere biler end til at regne den ud.
Men måske har jeg forregnet mig.

Da jeg for nylig afleverede min dejlige bil til service, havde jeg for en sikkerheds skyld fyldt den til randen med sprinklervæske. Når jeg skriver randen, må I forestille jer, at jeg havde svært ved at klappe dækslet på for al den væske.
Alligevel står der på fakturaen, at jeg har fået en halv liter sprinklervæske påfyldt.
Skidt med de 50 kroner, jeg så skal af med. Mit hovedbrud er nu, hvordan i alverden de har fået plads til en halv liter sprinklervæske i en helfyldt beholder?

Om god værkstedshumor

Af Finn Wilkens | søn.okt.2025 | Artikler, Humør, Oplevelser, Thisted

God værkstedshumor i tre afsnit

1. dag

For nogle år siden så jeg et godt tilbud fra et større, anerkendt autoværksted. I weekenden kunne man få ombyttet sine vinterdæk med sommerdæk for kr. 300 inklusive moms.
Jeg ringede straks til dem.
- Autoværkstedet. Frede.
- Men jeg kan kun komme fredag?
- Det er i orden, sagde Frede.

Da regningen kom, lød den på kr. 512,50.
- Hov, ringede jeg, hvad er nu det for noget, Frede?
- Ja, men det er, fordi du fik lavet det en fredag. Det var kun lørdag og søndag, tilbuddet gjaldt.
- Nej, ved I nu hvad. Det kan I ikke være bekendt. Du tilbød det til kr. 300 i den pågældende weekend. Du lovede mig, at det også gjaldt fredag for mig, Frede!

Frede lød behersket høflig:
- Jo, måske, OK, du får en ny faktura. Smid bare den gamle væk.

2. dag

Næste dag kom den nye regning. Nu lød den på kr. 373,75.
- Hov, ringede jeg straks til min nye ven, var det ikke kr. 300 efter moms, du tilbød det til?

Jeg hørte et lille suk i den anden ende:
- Jo, sådan set.
- Men her er de 300 kroner jo før moms.

Frede lød nu noget kort for hovedet:
- Nå, for fanden, 373, 75? Og det skulle være 300? Du får en ny faktura og smider den gamle væk!

3. dag

 Næste dag kom en ny faktura, den tredje i rækken. Den lød nu på kr. 299,38.
- Hallo, ringede jeg straks og uophørligt til Frede, - skulle den ikke være på kr. 300? Ikke for at brokke mig, men jeg forstår slet ikke de 299,38.
Der opstod en pause i røret. Jeg forestillede mig, at værkfører Frede stirrede tomt ud ad vinduet på den silende regn.
- Hallo, sagde jeg ud i rummet. - Er du der?
Jeg kunne høre, han trak vejret dybt.
Meget dybt: - Det må jeg lige kigge på. Sagde du 299,38?
- Nej, det er lige meget. Jeg accepterer gerne 62 øre rabat. Jeg forstår bare ikke, hvorfor ...
- Du får en ny faktura i morgen. Far-vel.
Og så lagde han på, afbrød forbindelsen, trykkede på hovedafbryderen.

Men jeg fik ikke en fjerde faktura.
Jeg betalte kr. 300 til fuld og endelig afgørelse af sagen, hvor det var umuligt for autoværkstedet at beregne kr. 300 før moms.
Sidste saldoudskrift viser, at jeg har 62 øre til gode.
- Hallo, er det Frede?
- Ja?
- Det er Finn. Du skylder mig 62 øre.
Han lagde på.
Tja. Hvad gør man så?

Om at dytte

Af Finn Wilkens | søn.okt.2025 | Artikler, Humør, Oplevelser, Thisted

Visse fordele og ulemper ved at være gammel

Forleden lørdag nat blev jeg vækket af en infernalsk dytten. Fortumlet så jeg ud ad vinduet, hvor beboerne i et hus lidt længere borte stod og vinkede til deres venner, der uden hensyntagen til ældre menneskers søvnbehov dyttede helt vanvittigt lige uden for vores hus.
Lørdagen efter havde jeg selv gæster, og vi snakkede om tidens manglende solidaritet med de gamle. Det sker af og til, at vi står i kø i Brugsen, og ingen af de unge eller yngre mennesker kunne finde på at give en gammel, træt mand sin plads længere oppe mod kassen. På apoteket trækker man et nummer, men der er kun én nummermaskine. De kunne godt have en til gamle mennesker. Nej, der får man også lov at stå og vente, til man segner. Ingen stole, ingen kaffe, ingen medlidenhed. Som om man bør straffes for at have levet længere end dem.
Vennerne kørte sent, mætte af dejlig mad, vin, kaffe og cognac af den gode slags og et fint, afdæmpet humør, som det sømmer sig for kultiverede ældre.
Vi stod og vinkede, klokken var to, og chaufføren trykkede hornet i bund. Jeg synes, det er i orden. Vi gamle har ikke så mange glæder, og et lille dyt i bamsen er en sjælden fornøjelse.

En tur i Kadetten 1966

Af Finn Wilkens | ons.jun.2025 | Novelle af Finn Wilkens

Arne havde købt nogle vældigt flotte og skinnende hjulkapsler, som han klipsede oven på de grimme navkapsler. Synligt stolt over resultatet inviterede han mig på køretur for at nyde Kadettens nu meget bedre køreegenskaber.
Vi kom noget hurtigt kørende ad den smalle vej. Jeg sad ved siden af med benene oppe, mens Arne nonchalant sad med venstre arm ud af vinduet og lignede én, der skulle ha´ heddet Brian, mens vi grinede af ingenting.

Op fra en gårdsplads kom pludselig en arrig gravhund fræsende og angreb Arnes venstre baghjul. De flotte pyntekapsler må have irriteret den. Også jeg fandt dem ubehageligt kitchet, men lagde mig dog ikke ned og bed i dem af den grund.
Hunden fløj en meter op i vejret og landede på asfalten, og nu lå den der, forbavset og bebrejdende. Dens ryg udgjorde en stump vinkel på midten med rygradens knogler stikkende ud.

Imens strømmede gårdens beboere til.

Bondemanden gik ned på gårdspladsen under et blomstrende kirsebærtræ med den døende hund i armene som et spædbarn. Børn og voksne stod tavse og paralyserede i en halvcirkel.

Allerbagerst prøvede Arne at se helt uskyldig ud, og der var ingen direkte bebrejdelser mod ham. Den hyggelige bondegårdsidyl blev egentlig kun forstyrret, når børnene kiggede på os med sagte gråd. Jeg stillede mig bag Arne; det var trods alt ham, der var chaufføren, og jeg har det ikke godt med børn, der græder.

Vi gik langsomt tilbage til bilen. Da vi nåede derop, flåede vi dørene op og kastede os indenfor.
-Kør for helvede, sagde jeg, og imens så vi dem alle sammen stå dernede på gårdspladsen og kigge efter morderne.

-Det tog nok pynten af kapslerne, hvad? sagde jeg for at bidrage til den gode stemning.

Hjemme pillede Arne pyntekapslerne af igen og lagde dem væk.
Så gik han ind og lukkede døren efter sig.