Fra 10 til 14 år i Skovsted (8 af 10)

af Ejvind Thomsen | 21. sep 2025 | Artikler, Debat, Fællesskab, Gamle Dage

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

Erindring 9

Mine to fætre fra Øsløs og jeg ligger aldersmæssigt tæt på hinanden, vi legede altid godt, og havde det sjovt, når vi var sammen. For at besøge hinanden cyklede vi, der var ca 25 km. Vi havde samme "afhængighedsforhold" til vores cykler, meget leg foregik også på dem, hvor der blev cyklet op og ned af grøfterne. Vi kunne mange cirkusnumre bl.a. vende os rundt på cyklen og vende baglæns under kørsel, køre stående på sadelen, uden at holde på styret, køre på baghjul osv. Tror nok, vi altid øvede os i at lave nye cykelkunster …
Jeg boede op ad hovedvejen, og der var der mere trafik end i Øsløs. Vi ville meget gerne besøge hinanden, og hos mig fik vi meget tid til at gå på og ved hovedvejen og i Øsløs. Når der var badesæson, badede vi, for der var det meget lavvandet og sandbund langt ud i Limfjorden.
En sommeraften i august sad vi ved hovedvejen og spiste kirsebær, som vi havde plukket på bakken ved Hov. De smagte meget godt! -

Stenene kunne vi så smutte imellem 2 fingre, og de kunne smutte langt! Vi øvede os i, hvem der kunne smutte længst, vi kunne sagtens ramme over i grøften på den anden side af vejen. Det varede ikke længe, inden vi begyndte at sigte efter bilerne, det gik meget godt, for vi ramte enkelte af dem.

Indtil der kom en meget langsomtgående Morris med alle vinduerne rullet ned, det var jo en varm sommeraften. En kirsebærsten smuttede på indvendig side af forruden, og bilen stoppede!!!
Vi løb alt, hvad vi kunne over på den anden side af gården og gemte os i kornet. Efter os kom der to meget vrede unge mænd fra bilen. De havde ikke set, hvor vi løb hen, - men vi skulle have nogle bank, fordi vi havde kastet sten på deres bil, fortalte de min far, som ikke anede noget om kirsbærsten. Han fik dem snakket så meget til ro, at de umiddelbart ret hurtigt kørte videre, dog kunne de ikke gå forbi vores cykler, der lå ved vejen, uden at snuppe ventilerne!
Natten derpå blev der ikke sovet ret meget, vi havde fået et chok, men når vi mødes, kommer vi tit til at snakke om "dengang".
Vores alder var vel 10-11 på dette tidspunkt.

ejvind, ca. 10 år

To spande mælk

Den stærkeste dreng i Thisted

af Jan Morell | 26. jan 2024 | Fællesskab, Gamle Dage, Oplevelser, Thisted

Thingstrupvej med det nye bibliotek 1938

Fra Thisted Lokalarkiv

Egon, som var over 15 år gammel var den stærkeste på Winthersmøllevej. Så kom Preben. Så kom Parly, Peter, Polle, Palle og Pisser på 16 og til allersidst kom jeg på kun 12.
Engang erklærede Winthersmøllevej og Thingstrupvej hinanden krig. Vi mødte op nede ved åen. Her voksede nogle små træer, som vi knækkede store og små grene af. Jeg fik en lang, tynd gren og de store tog en kort og meget tyk gren. Jeg rystede over det hele, da jeg så at dem fra Thingstrupvej kom gående ned mod os. De begyndte at råbe ”vi er de lange/I er de bange. Vi er de lange/I er de bange” Nu blev jeg endnu mere bange og løb hen bag de store, men de sagde jeg skulle gå om foran, fordi dem fra Thingstrupvej ikke turde slå sådan en lille en som mig. Jeg gik meget langsomt om foran. De andre fra Winthersmøllevej havde ret. Dem fra Thingstrupvej løb forbi mig. Da jeg vendte mig om, var de alle sammen begyndt at slås. Huu, det var uhyggeligt. Jeg begyndte igen at ryste over det hele. Men så så jeg, at de ikke slog hinanden med grenene, men grinede over hele femøren og begyndte at lave et bål. Pyyha, hvor blev jeg glad.
Den mindste fra Thingstrupvej hed Abdulla ligesom verdens stærkeste mand. Han var kun 10, da deres hus en dag begyndte at brændte. Han var så stærk, at han kravlede ud ad vinduet på første sal, og så hængte han sig i tagrenden og begyndte at svinge sig derhen, hvor der ingen flammer var.
I lang tid snakkede hele byen om Abdulla. Jeg ville ønske det var mig, der var så berømt. Egon, der jo var den stærkeste i byen, var ikke mere den mest berømte i Thisted, men en søndag skete der noget.
Mens min mor og far var i kirke, gik jeg tit over i Søndagsskolen, hvor stærke Egon også gik. Vi sad en dag på første række lige foran vores lærer, der hed sadelmager Pedersen. Han stod og fortalte historier fra Biblen. Så så jeg pludselig noget meget mærkeligt. Egon gabte så meget, at der kom en lang stråle vand ud af hans mund. Den ramte sadelmager Pedersen lige i hovedet. Han kiggede op i loftet, fordi han selvfølgelig troede, at taget var utæt.
Nu blev Egon igen den mest berømte i Thisted, men der blev også talt om Abdulla i mange år, sagde min far.