Flat Preloader Icon Et øjeblik …
Erik tænkte sig ikke om!

Erik tænkte sig ikke om!

Pas på klimaloven!

… Læs, hvordan det gik Erik:

Den 27-årige Erik Glipping har fået en dom i Vestre Landsret på 11 års fængsel for overtrædelse af den spritnye klimalov. Han bor i Thisted og er stærkt rystet:

– Jeg vidste jo ikke, hvad det betød, da SVM-regeringen vedtog den nye klimalov, som de listede igennem med deres flertal i et desperat forsøg på at kapre nogle vælgere. Det fortalte de ret klart på det nylige såkaldte folkemøde på Bornholm. Ja, jeg havde da ikke råd til at rejse derover og bo dyrt. Men straks derefter vedtog SVM så denne klimalov. Jeg troede bare, det handlede om flere afgifter.

Erik Glipping blev anklaget og nu dømt for at have overtrådt loven om forkert afleveret affald. Klimapolitiet har fundet et stort stykke plastik i madskraldespanden.

Det betragtes som ekstra alvorligt, da kommunen har haft store omkostninger på investeringer i de nye affaldscontainere.

– Jeg plejer ellers at læse vejledninger om sådan noget temmelig grundigt, mener Erik selv. – Jeg har åbenbart syntes, at et smørlåg hører hjemme i madposen. Men det er plastik, og det må jeg så høre for, selv om det faktisk kommer fra en virksomhed her i Thy. Det var de bare ligeglad med.

Men det standser ikke her. Erik har meget mere på samvittigheden.

Da man undersøgte Eriks forhold nærmere, viste det sig nemlig, at hans bil var en slem dieselhakker. Som om det ikke var nok, fandt de også ud af, at han arbejdede som karl på en gård, der fremstiller oksekød af køer. Ydermere tilstod han, at han godt kunne lide dansk bøf …

– Jeg er ked af at skulle undvære min Peugeot Diesel, der kører over 24 kilometer på literen. Den skal på bilhotel, så længe jeg er væk.

– Jeg elsker at arbejde med dyr. Især køer. De er venlige og godmodige og til at have med at gøre. Det, kan jeg forstå, må jeg ikke længere.

Et af disse værelser tilhører Erik de næste mange år. Der er både seng, stol og bord, og skal han på toilettet, tilkalder han bare de flinke servicefangevogtere, der straks vil ile til og hjælpe ham.

Her skal Erik formentlig sidde i 11 år.

– Jeg synes nok, at fængsel i 11 år er lidt rigeligt, mener Erik. – Men jeg er da færdig med at spise oksekød! Og sagt mit job hos landmanden op.

 

Erik tænkte sig ikke om!

Lovovertrædelse koster Erik dyrt!

Pas på klimaloven!

… Læs, hvordan det gik Erik:

Den 27-årige Erik Glipping har fået en dom i Vestre Landsret på 11 års fængsel for overtrædelse af den spritnye klimalov. Han bor i Thisted og er stærkt rystet:

– Jeg vidste jo ikke, hvad det betød, da SVM-regeringen vedtog den nye klimalov, som de bare listede igennem med deres flertal. Jeg troede bare, det handlede om flere afgifter.

Erik Glipping blev anklaget og nu dømt for at have overtrådt loven om forkert afleveret affald. Politiet har fundet et stort stykke plastik i madskraldespanden.

Det betragtes som ekstra alvorligt, da kommunen har haft store omkostninger på investeringer i nye affaldscontainere.

– Jeg plejer ellers at læse vejledninger om sådan noget temmelig grundigt, mener Erik selv. – Jeg har åbenbart syntes, at et smørlåg hører hjemme i madposen. Men det er plastik, og det må jeg så høre for, selv om det faktisk kommer fra en virksomhed her i Thy. Det var de bare ligeglad med.

Men det standser ikke her. Erik har meget mere på samvittigheden.

Da man undersøgte Eriks forhold nærmere, viste det sig nemlig, at hans bil var en slem dieselhakker. Som om det ikke var nok, fandt de også ud af, at han arbejdede som karl på en gård, der fremstiller oksekød af køer. Ydermere tilstod han, at han godt kunne lide dansk bøf …

– Jeg er ked af at skulle undvære min Peugeot Diesel, der kører over 24 kilometer på literen. Den skal på bilhotel, så længe jeg er væk.

– Jeg elsker at arbejde med dyr. Især køer. De er venlige og godmodige og til at have med at gøre. Det, kan jeg forstå, må jeg ikke længere.

Et af disse værelser tilhører Erik de næste mange år. Der er både seng, stol og bord, og skal han på toilettet, tilkalder han bare de flinke servicefangevogtere, der straks vil ile til og hjælpe ham.

Her skal Erik formentlig sidde i 11 år.

– Jeg synes nok, at fængsel i 11 år er lidt rigeligt, mener Erik. – Men jeg er da færdig med at spise oksekød! Og sagt mit job hos landmanden op.

 

Læs om min grønne evighedsmaskine!

Læs om min grønne evighedsmaskine!

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

Sigurd skriver: Du kan umuligt gætte, hvad jeg købte i 1995 for kroner 5.000, og som i dag fungerer upåklageligt 25 år senere? Du ville aldrig gætte på en praktisk, daglig nødvendig genstand, der tilmed ikke koster noget i forbrug. Du ville aldrig gætte på, at den heller ikke smider CO2 ud eller på anden måde trækker veksler på naturen. Du er altså på den!

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

Jeg må hellere afsløre, at det drejer sig om mit armbåndsur. Og ja, jeg ved godt, at armbåndsure ikke er meget brugt i vore dage måske med undtagelse af de helt ekstremt dyre samler- og rigmandsobjekter. Her taler vi om et Junghans-ur. Fra 1995. Det hedder Mega Solar. Faktisk bruges ordet mega lige nu som et topmoderne ord, der ligesom rigtigt benyttes for at forstærke det, man i forvejen ønsker forstærket mest muligt. For eksempel: Filmen var mega spændende.

Det bruger ikke batteri. Jeg skal ikke trække det op. Det følger atomuret i Frankfurt og viser altid tiden korrekt. Hvordan kan det så lade sig gøre?

Uret går på to ben. Dels ved hjælp af de bevægelser, armen alligevel foretager og dels med solarenergioptagelse, altså fra lyset.

Man skulle ikke tro, at det virker ordentligt. Jeg var også skeptisk, da jeg så på det i en urforretning i Randers dengang. Stod længe og vendte og drejede det. Det var sådan lidt ydmygt gemt væk bag de andre og dyrere ure. 5.000 er dog også en slags penge, og især nu!

Men så købte jeg det.

Det har fungeret upåklageligt. Én gang har det været til rensning hos en urmager; én gang har jeg skiftet den sorte læderrem ud med en stållænke. Læderremmen var simpelt hen slidt ned.
Da det er koblet på radiostyringen fra Frankfurts atomur, viser det altid den korrekte tid. Altid? Ja, det skifter fra sommer- til vintertid og omvendt uden problemer. Det er nøjagtigt hvert eneste sekund.

Men.

Der er en undtagelse. Et sted i Thisted svigter det og går i 0-modus. Så viser det klokken 12.00 og sekundangivelsen erstatter datoen. Et sted: Nemlig i Super-Brugsen eller på p-pladsen foran. Lige der kan det ske, at mit ur svigter.
Det må selvfølgelig skyldes, at et signal heromkring, eventuelt fra de private boliger ovenpå Brugsen, griber forstyrrende ind i radio-forbindelsen fra Frankfurt.
Når det sker, går der et par timer, inden uret igen leverer nøjagtigt klokkeslet.

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Button_Widget”][/siteorigin_widget]