Flat Preloader Icon Et øjeblik …
Ja til organdonation!

Ja til organdonation!

af | 26. maj 2024 | Artikler, Debat, Fællesskab

At donere sine organer, når man er død, kan redde et andet menneskes liv. Hvorfor skulle man så ikke gøre det?

For mig er det indlysende at være organdonor.

Jeg mener, hvis jeg alligevel ligger der som en grønsag og erklæret hjernedød, så vil det da være uforståeligt, hvis mine i øvrigt gode organer skulle gå til spilde enten i bålet eller i jorden og kun komme ormene til gode. Derfor bærer jeg stolt et blåt kort på mig, der indikerer, at jeg ønsker, at mine organer i det omfang, de kan bruges til den tid, skal komme syge til gavn og glæde.

Jeg synes, den danske lovgivning som minimum burde indeholde en passus om, at man skal tage stilling til organdonation som 18- årig, en beslutning, man naturligvis senere kan omstøde. Men at tage stilling burde være udgangspunktet. Som det er nu, kommer det ofte i den grad bag på pårørende, der står ved sygesengen og får beskeden om hjernedøden hos deres kære, at de pludselig skal tage stilling til spørgsmålet: Ønsker I, at X skal donere sine organer til syge, der lige nu sidder og venter?

Det er ikke en hensigtsmæssig måde at gøre det på. Som på andre områder kunne jeg savne en politisk bevågenhed, der har udmøntet sig i handling. Hvordan stiller Folketinget sig til organdonation?

  • I 2017 var den ældste donor 84 år.
  • 29 % af donorerne var over 70 år.
  • 103 donorer påbegyndte en donoroperation  i 2017. I seks tilfælde viste det sig, at organerne ikke kunne anvendes til transplantation. Derfor var der samlet 97 donorer, hvorfra mindst ét organ blev transplanteret.

  • De juridiske rammer omkring organtransplantation er bl.a. fastsat i Sundhedsloven. Her fremgår det, at alle over 15 år selv kan bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af død.

    I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis donoren selv eller pårørende har givet tilladelse.

    Har man ikke selv taget stilling eller undladt at meddele sin beslutning skriftligt eller mundtligt, skal de pårørende i givet fald sige ja eller nej.

Det kunne være en kær slægtning til dig, der ville kunne leve videre! Når du er død, hjælper du jo ingen med dine organer.

Tag stilling nu!
Gi´hånd til en thybo

Gi´hånd til en thybo

af | 15. maj 2024 | Artikler, Sprogligt

Vi skal tage hånd om hinanden. Vi skal holde hånden over dem, der trænger. Inde ved siden af bor en smuk, dejlig pige, der i den grad trænger. Derfor er jeg gået i træning.

Forleden glemte jeg at stå på én hånd. Det gled mig af hænde med alle hånde undskyldninger, mest fordi jeg ville anholde om den hånd, der sad på den sødeste pige i hele verden. Men hun var bundet på hænder og fødder. Det gjorde mig ked af det, for jeg var parat til at bære hende på hænder; jeg strøg hendes kind, for den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør. Hvis du ikke vil have mig, skreg jeg, ja, så er jeg parat til at dø for egen hånd!

Det var der, hun smak mig én, den sved, for det var med fast hånd. Jeg vil aldrig mere høre på den snak, sagde hun vredt, jeg ville bare give dig en hjælpende hånd, ja, en kærlig hånd, så du ikke faldt i en andens hænder. Fold nu dine hænder og bed en bøn, tiggede hun. Men jeg nægtede.

Selv om det var en fremstrakt hånd, så følte jeg ikke just, at det gav mig frie hænder. Nå, sagde hun så, jeg må hellere få noget fra hånden. Skal jeg give en hånd med, spurgte jeg. Du giver med den ene hånd og tager med den anden, grinede hun. Jo, jo, giv mig endelig en hånd!

Jeg hjalp hende. Hun blev tilfreds, da vi var færdige, og gned sig i hænderne: Du kan nok være nyttig og gå mig til hånde! Ja, bare jeg ikke får beskidte hænder, mumlede jeg og var lige ved at stikke hånden ned i en hvepserede, for hun skulle lige til - igen, igen - at give mig en på hovedet. Du har en heldig hånd, siden du undgik den, grinede hun igen.

Åh, du holder mig i din hule hånd, stønnede jeg enormt betaget af dette feminine vidunder. Jeg vil gerne have noget på rede hånd: Elsker du mig? Det ved jeg ikke, svarede hun. Men jeg vil godt holde hånden over dig, siden du hjælper mig her. Hold mig i hånden, sagde jeg. Hånden på hjertet: Holder du ikke bare en lille smule af mig?

Håndholdt

Først vil jeg have hånd i hanke med, hvem du er, og hvad du går og laver, svarede hun koldt. Du skulle nødig havne i de forkerte hænder. Det sortnede for mine øjne, og jeg kunne ikke se en hånd for mig. Hun klappede i sine små hænder: Jeg lever fra hånden i munden, vil du også kunne det? Det ligger på den flade hånd, svarede jeg. Selvfølgelig!

Lad os lægge sidste hånd på vores fællesskab!  Med let hånd førte hun mig ind i spisestuen til et veldækket bord. Da man ikke skal bide den hånd, der fodrer én, fulgte jeg med, selv om det var med ført hånd. Med rund hånd dryssede hun salt på mit smørrebrød: Du passer som hånd i handske til at være min bedste ven! Med rund hånd gav hun mig nogle grønsager.

Jeg er ikke den, der sidder med hænderne i skødet, så jeg rakte hånden frem til forsoning. Du må ikke slå hånden af mig, bad jeg hende. Det har jeg hørt på anden hånd, at du godt kan finde på. Hun tog nu sagen i egen hånd og trykkede min hånd: Så er vi enige!

Jeg tror, det er godt at være hos dig, så er jeg vist i de bedste hænder! Hun trykkede igen min hånd og jeg følte under hånden, at det skulle være os to.