Snak og/eller lyt
Der er noget, der undrer mig. Forleden var jeg - som tidligere beskrevet - til venindejulefrokost og lagde der mærke til det samme fænomen, jeg har set alle mulige andre steder.
Der findes mennesker, der kun kan tale om sig selv, og som ikke er spor interesseret i andre.
Ja, det er noget af en påstand. Bevis det, siger du.
Og så kommer du nok i tanker om, at du også kender en eller flere, der snakker mere, end de lytter.

Nogle gange foregår det sådan (navnene er opdigtede, de hedder noget andet, men det er jo ligegyldigt):
Marie starter med at oplyse, at hun lige har været i Berlin. "Og da vi så kom ind på hotellet, viste det sig, at der ikke var elevator!"
Straks udbryder Bente: "Ja, men det har jeg også oplevet! Sidste år var vi i Paris, og der …"
Herefter har Bente overtaget hele snakken, og ingen spørger Marie ud om det videre forløb.
I ethvert selskab findes der en Bente, der altid er parat til at overtage snakken og dirigere den derhen, hvor HUN synes, den skal hen.
Værre er Super-Bente, som ikke alene overtager snakken, men som også er bedrevidende. Hende kan du aldrig imponere med din viden, for den har hun forlængst gennemskuet. Hun ved det hele, og hendes gentagne motto er: "Nej, nu skal du høre, hvordan du skal gøre det!"

Træls at snakke med en person, der blot venter på, at du skal blive færdig, så hun kan komme til.
Nu har jeg hele vejen skrevet om kvinder (det er nok dem, jeg kender mest til), men jeg er sikker på, at der findes en Bente også hos mændene …
Et øjeblik …








