Raps (Brassica napus) er en 100-140 cm høj plante med karakteristiske gule blomster. Den er almindeligt dyrket, men findes desuden forvildet på affaldspladser og langs vejkanter. Planten dyrkes på grund af de olieholdige frø, der bruges til fremstilling af rapsolie.

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af de følgende tekster.

Størstedelen af arealet består af kuperede hedearealer med spredt opvækst af træer. Kun godt to ha er bevokset, med eg som den dominerende træart.

Hedearealerne ligger på et højdedrag mellem Limfjorden og Dover Plantage i et landskab der veksler mellem skov, lysåbne heder og små marker. Mod øst falder terrænet ned mod Boddum Bæk.

Området fastholdes som et naturområde præget af lysåbne arealer, der både er henholdsvis tørre og våde og hvor vegetationen enkelte steder er brudt, så der forekommer blottet sand. Den løbende naturpleje består af nedskæring af opvækst herunder særlig fokus på den invasive art almindelig tornblad. Denne suppleres med græsning og afbrænding, der også bevirker foryngelse af hedelyngen. En mosaik i naturplejen, varierende fugtighedsforhold og naturtyper bidrager til at sikre levesteder for de mange forskellige arter af sommerfugle, som er registreret på arealet, herunder eksempelvis spættet bredpande.

Hensigten er at bevare arealerne som et område præget af de kuperede heder med spredt opvækst af træer og en åben moseparcel. De eksisterende skovbevoksede arealer udvikles gennem aktiv hugst til lysåbne fuldkronede enkeltstående træer, med høj landskabsværdi på sigt.

Der er registreret et højt antal af sjældne sommerfuglearter på Ydby Hede og det stiller krav til naturplejen. Det vigtigste krav sommerfuglene har, er blomsterrige heder og for bølleblåfuglens vedkommende også fugtige områder, såsom hedemoser, højmoser og hængesæk, hvor larvens værtsplante især er mosebølle og tranebær. Omvendt kræver spættet bredpande, tørre lysninger med forekomst af skovjordbær, krybende potentil, tormentil og agermåne Det er derfor vigtigt med en mosaik i naturplejen med græsning, så vegetationen holdes nede og der dannes tuer. Den lille bispetæge lever på mager og sandet jord og moderat våde hedeområder.

Der er ikke udlagt skovudviklingstyper, idet landskabet på sigt udvikles til et lysåbent naturområde med spredte fuldkronede træer og som sådan ikke skovbevokset.

Den skovbevoksede del af Ydby Hede grænser op til den privatejede Dover Plantage. Arealet der udgør omkring to ha er bevokset med overvejende eg samt birk og lidt ædelgran. Skoven kan inddrages i det hegnede og afgræssede område med hede med henblik på udvikling af lysåben græsningsskov.

Skovarealerne er konverteret til lysåbne arealer, der forventes at udvikle sig til hede i løbet af en årrække.

De fredede gravhøje i egebevoksningen plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene”.

Der er i sidste planperiode foretaget rydninger af de skovbevoksninger, der skønnes at have størst potentiale for udvikling af mere biodiversitet ved konvertering til lysåbne arealer. Alle ryddede arealer afgræsses så vidt muligt ved en justering af den nuværende indhegning.

Som led i den løbende naturpleje vil der med mellemrum blive ryddet forskellig træopvækst på de lysåbne arealer.

I løbet af planperioden foretages der tynding af eg i afdeling 607a med henblik på udvikling mod enkeltstående fuldkronede egetræer.