I 2016 var redaktøren også på ferie i hovedstaden. For sjovs skyld væddede jeg med redaktricen, som er min lovformelige hustru, om, hvor mange cyklister i København, der bærer cykelhjelm.

Jeg påstod dengang ud fra en almindelig, fornuftspræget indstilling til de kloge storbymennesker, at mindst 50% bar cykelhjelm. Vi satte os på en bænk nær Tivoli og talte de næste 100 cyklister. Af dem bar kun omkring 16 cykelhjelm. Altså et klart nederlag til mig. I dag vil jeg have hævn og opfordrer hustruen til en gentagelse, her otte år senere.

Jeg påstår denne gang - lidt mere forsigtigt -, at mindst en fjerdedel bærer cykelhjelm, hvor hun mener, at tallet er det samme: Mellem 16 og 20.

Vi tæller 100 cyklister, og af dem bærer 28 cykelhjelm. Jeg har således fået ret og hævn, og æren er retableret. Mit bud er, at i Thy er der langt flere, der kører med cykelhjelm. Det skal dog undersøges nærmere.

I dag gælder det et besøg på Ripleys forunderlige verden på Rådhuspladsen. Han levede fra 1890 til 1949 og interesserede sig umådeligt for anderledes mennesker. Folk med tre ben, abeunderansigt og tre meter høje havde hans opmærksomhed. Se bare titelbilledet!

Det er spændende, og jeg har helt glemt alt om min Stetson og Hittegodskontor og DSB.

Læg mærke til hendes overdimensionerede tunge, som tilsyneladende kan tviste opad, så den yderste halvdel lægger sig oven på den inderste halvdel!

På samme væg taler nogle af disse mennesker til os. Forklarer sig. En er født uden underkrop og sidder på hænder. En har tre ben og tilhørende to sæt avleredskaber med hver sin funktion. En meget sjov og virkelighedstro film. Fælles for disse mennesker og deres egenart er dog, at de fleste af dem ikke er blevet ret gamle. Det højeste menneske i verden døde eksempelvis som 22-årig.

Ripley's er bygget på Robert Ripleys eventyr og hans rejser over hele kloden på jagt efter ekstraordinære mennesker, usædvanlige artefakter og utrolige ting, og museet omfavner opdagelsesånden. Siden 1918 har de kurateret nysgerrighed, begyndende med historier til at fylde avistegninger og bøger, og udviklet sig til en udstillingssamling på over 30.000 unikke genstande i Ripley's Believe It or Not! attraktioner og en levende samling af marine og terrestriske dyr i Ripley's Aquariums. Gennem disse oplevelser og historier stræber museet efter at skabe en følelse af forundring over den sære verden omkring os. Så træd indenfor - udforsk deres historie, og hvad der gør Ripley's lige så unik som de artefakter, dyr og fantastiske historier, de hylder!

Artefakt betyder frembragt ved kunst, altså ikke nogen naturlig udvikling. Her midt formiddag er der kø til Tivoli. Den har intet med artefakt at gøre, for sådan ser det ud hver formiddag omkring tivoli i sommerferien. Ikke bare langs Vesterbrogade, …

… men sandelig også på andre, tilstødende sidegader! Det er nu, at det skal gøre godt at rejse hjem til Thy igen. Man kan godt blive en smule træt af de mange mennesker, den hele hurlumhej og selvfølgelig - at lægge penge i hovedstaden, der i forvejen får alt det, vi ikke har i Thy: Metro, S-tog, Lufthavn, Folketinget, ja, selv en DSB-station med hittegodskontor. Farvel, København!

Jeg er holdt op med at tro, at de finder min hat i den togvogn. Måske har en anden passager nappet den, det er trods alt en Stetson af fineste kvalitet indkøbt i Harrods, det berømte og storslåede indkøbssted i London, hvilket får prisen alt i alt med flyvetur og ophold op i svimlende højde.

Resigneret går jeg ind i den første, den bedste hatteforretning på Strøget. De har et antal billigt på udsalg, og det går op for mig, at grunden er nok, at de fleste er for små. Størrelse 55 og 56 er lige snævert nok. Jeg finder dog denne blålige hat, der lige akkurat kan klemmes ned over mit kranium. Så den køber jeg. En lille bitte trøst.

Men nu går det videre. Ud til Planetariet: I Planetarium kan man opleve stjernehimlen, galakser og planeter helt tæt på – både i udstilling, på digitale rumrejser i Planetariekuplen eller til foredrag om astronomi og rumfart.

Dinosaurer er fascinerende ud over alle grænser.

- Men himmelbiografen er og bliver noget særligt. Den spænder over hele biografloftet, og man føler sig som tilskuer helt lille bitte.

Næste dag starter uden uheld. Stadig ikke nogen opringning fra Hittegodskontoret: Nu har vi fundet din hat! Kom endelig og hent den! Nej, nej. De har formentlig ikke engang gidet lede efter den.

Vi beslutter os for at se en brandtomt. "Børsen" lugter endnu af brand. Alt omkring den tidligere så stolte bygning er afspærret, mens arbejderne prøver at rekonstruere den.

16. april i det herrens år 2024 brød Børsen i brand. Formentlig, men det er ikke bevist endnu, på grund af uforsigtig omgang med hånderværkermateriale. Ud på eftermiddagen kom branden under kontrol, og man kunne gå over til efterslukning. Bygningens ejer, Dansk Erhverv, har besluttet, at bygningen skal genopbygges "uanset hvad". Der har været 135 personer involveret i at redde bygningen.

Kort tid efter klokken 17 væltede nordsiden af de udbrændte sektioner af Børsen indad og tog dele af den vestlige gavl med sig. Kort efter kunne Hovedstadens Beredskab oplyse, at ingen personer var savnet efter hændelsen. Indsatsen blev derefter hurtigt rettet mod at fjerne det tonstunge stillads, der var fastspændt på bygningen. Hovedstadens Beredskab indførte også vandslukning igen efter sammenstyrtningen, da der opstod røg/ild igen.

Indvirkning

Børsen rummede adskillige gamle og betydningsfulde malerier, som er blevet reddet af myndigheder og borgere. Billeder som "Fra Københavns Børs" af P.S. Krøyer, "Det danske handelskammer komite og adm. direktør 1995" af Thomas Kluge som også er kendt som søstermaleriet til Fra Københavns Børs.

Efter branden

Dansk Erhverv besluttede allerede kort efter branden, at bygningen skal genopbygges. Alle Københavns Kommunes borgmestre udtalte samme dag, at kommunen vil støtte projektet. I følge næstformand for Bygnings Frednings Foreningen, restaureringsarkitekt Jørgen Overby kan det tage fem-ti år, før der kommer et spir op med dragehaler. Overby vurderer, at planlægningen kan tage et par år og at hele projektet kommer til at koste mellem en halv og en hel milliard kroner. Overby vurderer derudover, at genopbygningen er ladsiggørlig, da bygningen er gennemregistreret og dokumenteret på grund af den renovering, der var i gang indtil branden. Man har sågar arbejdstegningerne fra 1777 for tilblivelsen af spiret, der var en kopi af originalen.

Det er nu kommet frem, at man køber dyre mursten i Tyskland frem for at finde et dansk teglværk. Somme tider må man have lov at undre sig.

Der er mange rygere i København. Men - de står lidt for sig selv og skutter sig. De er godt klar over, at al viden fortæller om, hvor farligt det er at ryge. Sammen med den viden skal rygerne også leve med omgivelsernes større eller mindre tolerance. Så er det nemmere at skrå, for her kan andre ikke altid se, hvad man har for.

For mange år siden var der noget, der hed et fikserbillede. Man skulle finde et dyr eller en person i en tegning. På ovenstående foto skjuler sig en person, der er gået ud for at ryge en smøg. Kan du finde vedkommende? Nej, det tænkte jeg nok. Det skulle være lettere at finde en hat i en togvogn. Men det er det ikke. Åbenbart.

Næste besøg er i nærheden af Frihedsmuseet, nemlig Statens Museum for Kunst. Her findes nogle af en thybos malerier. For eksempel Jens Søndergaard 1928: Begravelse. Vi kender Jens Søndergaard fra Thisted Bibliotek, hvor syv af hans malerier hænger. Selv om Statens Museum for Kunst er stort, meget stort og meget prangende, kan det ikke slå Det gamle Rådhus på Store Torv i skønhed og enkelthed. Vi ser frem til filialen i det sydlige Thy, når den engang i 2026 er færdig.

Adam Fischer 1915: Fodboldspiller

Til højre Michael Kvium 1987: Rodeoscene

Plakat: Udlændinge, vær venlig ikke at efterlade os alene med danskerne! Den er da sjov, så vi bliver ikke det mindste fornærmede!

Så blev det tirsdag morgen. Den startede fint. Under morgenmaden knækkede jeg lige en del af min kindtand! Ud på toilettet for at beskue skaden. Der kunne jeg ikke komme ind. Op til portieren: Du skal bruge kode 2123! Javel. Ned igen. Koden virkede ikke. Op til portieren: Jeg går lige med. Nedenunder meddelte han mig så og viste mig, at kodelåsen sidder på dørhåndtaget, usynligt for gamle mænds øjne.
Krateret var stort, tandlægens tid var om tre uger. Så det. Og Hittegodskontoret, som også kalder sig Lost and Found, havde ikke meldt tilbage, at de nu selvfølgelig havde min hat …

I dag vil vi på Frihedsmuseet, som vi ikke har set endnu efter nyopførelsen. Vi tar den til fods - ned gennem strøget, hvor jeg lige smutter ind og køber en ny hat. En billig til kun 150 kroner. Herregud, den skal kun vare til - i morgen?

Vi bemærker noget smart på gågaden. En stribe i midten på langs. Det går op for os, at det er faktisk ret smart. Vi går nemlig på den højre halvdel, og dem, der går imod os, går på den venstre. Nøjagtigt som kom vi i biler på gaden. Det er ret smart, når der er SÅ mange mennesker som her. Uhindret kan vi gå fremad. Kun meget sjældent støder vi ind i modgående, som regel svenskere, der et kort øjeblik har forvildet sig over i det forkerte spor.

Det nye frihedsmuseum er helt anderledes end det gamle. Ingen træbygning, beton og runde former. Meget flot og moderne.

Uden for Frihedsmuseet træffer vi helt tilfældigt Kristian Søe, der er arkæologistuderende. Lige hjemkommet fra Thisted, hvor han har deltaget i udgravningerne ved kirken.

– Udgravningerne er meget lokalhistoriske. Udgravet fra 1800-tallet og derfor meget nærværende. Der skal bygges  kirkecenter. Hegnet omkring udgravningen er opstillet af respekt for dem, der eventuelt har forfædre liggende der!

– Vi har jo fundet en masse skeletter, og så kan man se, om de har haft sygdomme. Kræft er faktisk noget af det, man kan se. Også tuberkulose.

– Vi har fundet vielsesringe, smykker og lignende. Det gør det mere nærværende og minder os om, at det er mennesker, der har haft familie og bekendte. En del af udgravningerne stammer helt tilbage fra middelalderen; den del, jeg har haft med at gøre, er fra 1822 til 1893.

En meget flot bygning rummer Frihedsmuseet. Man får udleveret en slags mobiltelefon, der kan aflæse og scanne spots rundt omkring. Holdt op til øret kan man så høre en tekst, der er relevant for det pågældende sted.

En af de landssvigere, der blev henrettet efter krigen, var SS-Sturmmann Svend Thybo Sørensen. Ikke et godt navn i den sammenhæng. Født den 27. december 1916 i Lading. Dødsdømt ved alle tre retsinstanser og henrettet den 9. maj 1947 i København. Manden har ikke haft tilknytning til Thy, så vidt kan læses.