Flat Preloader Icon Et øjeblik …
THY-sne at se!

THY-sne at se!

Titelbilledet er fra 17.12.1967. Snevejr i Thisted og omegn, her foran Thisted sygehus, Højtoftevej.

Sne er efterhånden et sjældent syn. Hvornår har vi sidst oplevet sne - sådan rigtigt for alvor - i Thy? THY.pt kan lige gå tilbage en fire år, men Thisted Lokalarkiv har flere fotos fra fortidens enorme snemasser, - dengang der var sne til!

Thisted fik en masse sne den 1. december 2021, altså for fire år siden. Ethvert julebarn må glæde sig og tro, at sådan er det hele måneden - i hvert fald til og med juleaften. Vi er desværre også nogle voksne, der skal ud at køre i noget træls føre, og som håber på, at kommunen har været ude med skovl og salt. Meeen, - når det så fyger tilligemed, er det en svær opgave!

Sneen startede egentlig meget nænsomt, men som dagen skred frem, blev vinden heftigere og sne og slud regnede ned over stakkels Thy. Klitmøller var næsten omskåret fra afverdenen; i rundkørslen mellem hovedvej 11 og Hanstholmvej skred en lastbil ud og lagde sig på tværs af sit indre univers og forårsagede lange køer, fordi folk, der skulle til Thisted, ikke kunne komme forbi. Måske burde en behjertet betjent have håndrundkørt bilisterne, så dem fra vest kunne komme mod øst?

Bilisterne kørte gennemgående forsigtigt og tydeligt langsommere end normalt. Ikke alle havde fået vinterdæk på. Helårsdæk er gode, men knap så gode i sneføre som vinterdæk.

Men allerede næste dag ophørte sneen med at falde. Solen strålede, og de flittige snefolk fik skovlet sneen sammen. Så kan den ligge der og smelte, ka´ den!

En gåtur på gågaden kunne være forbundet med fare for liv og helbred, for oppe på tagene smeltede sneen i det kølige tøvejr så meget, at den samlede sig i store klumper - parat til at falde ned i hovedet på folk.

Der var sat skilte op. I modsætning til alle forretningsskiltene var disse holdt på dansk. En udlænding ville stå og undre sig over teksten, indtil han fik en større klat sne lige ned i knoppen.

Under denne klat sne ligger to spaniere og en tysker. Så kan de lære det, kan de. Altså dansk.

1966

04.01.1966.-
Sne i Thisteds gader lastbil i problemer -paa Østerbakken. Foto tage Jensen.

17.12.1967.

Snevejr i Thisted og omegn, her foran Thisted sygehus, Højtoftevej.

?

Skolegang i Skovsted i 50´erne (3 af 10)

Skolegang i Skovsted i 50´erne (3 af 10)

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

Jeg gik 7 år i Skovsted Skole fra 1950 til min konfirmation 1957.
Det første år gik vi i skole om formiddagen hveranden dag, men fra mit 10. år gik vi i skole hele dagen også om lørdagen. Om sommeren skulle vi hjælpe hjemme på gården, og her gik vi i skole hveranden dag.
I frikvartererne spillede vi drenge fodbold, medmindre der var sne på banen. Så kælkede vi oppe fra skolen, der lå på en bakke, ned over vejen og langt ud på engen, og så varede det lang tid, inden vi kom tilbage. Når vi så, at læreren kom for at kalde os ind til time, skyndte vi os at tage en ekstra tur.
Morgenen startede altid med religion, og vi skulle kunne salmevers udenad. Kneb det med at huske dem, fik vi skældud af læreren og skulle oven i købet høres i flere vers næste dag! Jeg hadede det!
Af skolefagene kunne jeg godt lide regning, dansk og geografi, syntes danmarkshistorien var lidt kedelig, men religion og salmevers fangede mig aldrig. Første time gik altid med det, - fordi vores lærer hældede til indre mission og var kirkesanger?

Snart var jeg færdig med at gå i Lille Klasse og skulle nu mellem mit 10. og 14. år i Store Klasse.
Alt var jo næsten det samme i Store Klasse, dog blev regnehæfterne lidt sværere; jeg havde ikke besvær med regning eller dansk, men fik aldrig øjnene op for religion og salmevers, selv om det fyldte på skoleskemaet.
Det var nogle store børn, som gik i Store Klasse, syntes jeg, og som vi skulle gå i klasse med, for der gik de 13-14årige, som skulle konfirmeres næste forår. Pigerne var i overtal og meget dominerende, det var læreren ligeglad med ..., så da det blev vinter, og der kom sne, overfaldt de store piger os og vaskede os i sne, - det var en hård behandling, og jeg glemmer det aldrig, - selve synet af store tykke piger med meget store bryster, måske var jeg lille af min alder, at de så så voldsomme ud? Tanken kan stadigvæk give mig mareridt.

06.04.1968:  Ternevej 3, det første hus der stod færdig på Ternevej. Den dag blev Ulla og Ejvind gift og samtidig husejere! Det var også hans 25 års fødselsdag!

2025: Her er han så i dag! 82 år og golfspiller og aktiv på mange fronter. Og ikke længere så bange for de store piger …

Dennis: Min bedste julehistorie

Dennis: Min bedste julehistorie

Hermed redaktionens bedste julehilsner til det thyske folk og særligt de 1.100 følgere af magasinet!

 

Dennis Defekt: Der er altid noget fra ens julebarndom, der står stærkere i ens erindring end noget andet. Johannes V. Jensens novelle "Mortens Juleaften" står for mig som den historie fra skolen om julen, der bare overskygger alt andet. Du kan nedtage den her sidst i artiklen som en særlig julegave fra os, ho, ho!

 I novellen hører man om den unge husmand, Morten, der på juleaftensdag beder sin arbejdsgiver, gårdejer Ingvar Hansen, om forskud på sin løn. Ingvar henter pengene, men har desværre ikke den rigtige mængde i kontanter, og Morten må derfor skylde ham én enkelt øre i stedet eller undvære.

Som argumentation for lønforskuddet nævner Morten, at han tager ind til byen, hvilket får Ingvar til at spørge ham, om han ikke lige kan tage noget med til sig. Selv om det ikke var planen at tage af sted samme aften, lader Morten sig overtale og traver to mil mod byen.
Købmanden giver ham en tung og upraktisk sammenrullet zinkplade, som Morten bliver nødt til at tage med hjem til Ingvar.
På vejen hjem denne kolde decemberaften kæmper Morten sig gennem både sne og modvind med sin ikke helt lette byrde.

 

Sne de sidste år

Sne de sidste år

Den 1. april 2022 startede klokken 07.25 med er særligt gulligt lys over Thisted Banegård efterfulgt at et lille snevejr, der udviklede sig de næste par minutter ret voldsomt for så omkring 07.45 at forsvinde som dug for solen. Aprilsnar fra vejrguderne? Ja, selvfølgelig!

I 2021 havde vi sne i begyndelsen af december

Faktisk temmelig meget!

snestorm ramte landet

For præcis 51 år siden 14. april 1966 - var vejret alt andet end normalt for årstiden.

Isnende kold luft fra nordøst drev ned over landet, og samtidig bevægede et lavtryk sig op over Danmark. Denne kombination gav det meste af landet regulær snestorm, med driver på over en meters højde, lukkede veje, og fastkørte køretøjer.

(TV2)

Regulær sommervarme

strømmede op over landet fra varmere himmelstrøg 17. april 1964, og gav dagtemperaturer helt op på  25,1 graders varme.

Definitionen på en sommerdag er 25,1 grader, så dermed er den 17. april 1964 den hidtil varmeste aprildag

(TV2)

Det viser sig som sædvanligt, at april er noget særligt - rent vejrmæssigt. April spænder bredest og højst af samtlige årets måneder. I april forekommer hele årets omskifteligheder: Vinter, forår, sommer, efterår.

Også i 2023 kunne vi opleve en dejlig, forårsagtig afslutning på februar med en del plusgrader i høj solskin og med blå himmel - meget blå! Men så …

… kom der da godt nok hvidt fra oven! Det her er de sidste krampetrækninger fra snefaldet primo marts 2023 …

… og så faldt der en del sne i slutningen af 2023!