Om foråret stiller vi uret frem natten mellem den sidste lørdag og søndag fra kl. 2 til 3. Om efteråret stilles uret tilbage igen - fra kl. 3 til 2.
Urene stilles derfor:
- frem om foråret
- og tilbage om efteråret.
Et øjeblik …
I nat skal vi til det igen. Tid er noget underligt luftigt noget. Den kan gå langsomt, den kan gå hurtigt, men to gange om året får vi det tåbelige skift, hvor vi først rykker det hele en time frem og et halvt år senere tilbage igen, for at vi efter sigende skal kunne udnytte de lyse timer bedre. Ja, men hallo? Er det ikke en molbo-historie? Det, vi vinder om morgenen, taber vi om aftenen og omvendt.
Ikke nok med det. Hidtil har vi fulgt Tidens bestemmelse via jordens rotation, som stammer helt tilbage fra 1893. Folketinget har den 14. marts 2023 besluttet formelt at følge den koordinerede universaltid, UTC, for vi var kommet 0,07 sekunder foran. Jeg har nok haft det på fornemmelsen.


Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen og derved spare strøm til lys.
Når det er årstid for at sætte havemøblerne frem, så skal uret også frem. Når det er tid til at sætte havemøblerne tilbage, så skal uret det samme.
