Flat Preloader Icon Et øjeblik …
Her er kantarellens fætter

Her er kantarellens fætter

Når den dejlige og særdeles spiselige almindelige kantarel er ved at lukke ned, kommer dens fætter, tragtkantarellen, frem i myldervis. Den kan ses i tætte tæppeformationer i skovbunden, hvor den prøver at camouflere sig med sin armybrun-grønne farve.

Den er karakteristisk ved, at stænglen eller stokken føles som gummi, som en bøjelig karamelstang eller som en gummisut. Trækker man den op med rod, følger der som regel jord og grannåle med. Skær klumpen af eller bedre: Skær stænglen over og lad klumpen sidde i jorden.

Derhjemme gøres de rene, hvilket er lettere end med den almindelige kantarel; derefter på panden i fem minutter, så tilsættes olie, efter fem minutter mere smider du hakkede løg og hakkede små stykker bacon på også, og enten kan du nu lave sovs ved at tilsætte fløde, eller du kan lave en lækker selvstændig ret - med fløde og komme resultatet på en skive ristet franskbrød.

PS. Man kan undvære fløde, hvis man er bange for at blive for tyk, selv om det vistnok er sukker, man bliver tyk af. 

Tragtkantarellen kan være noget sværere at finde end den almindelige kantarel. Her ses den let, idet baggrunden er grannåle. Men er der brune blade, er det næsten helt umuligt.

Hiv dem op med rod eller skær dem over. Går du det sidste, er der næsten ingen snavs eller snegle eller orme eller andre svampebesøgsdyr.

Det ser uoverskueligt ud, når tragtkantarellerne ligger der på køkkenbordet. Men faktisk er der noget mindre arbejde med den end med dens smørgule fætter. Man renser det værste fra, putter dem i en skål, hælder vand over, ryster dem og ned i en si. Herfra direkte på panden eller i en frysepose - klar til næste måltid.

Slut med kantareller?

Slut med kantareller?

Vi havde sat os for at tage ud i skoven og finde rørsvampe. For det måtte nok være slut med kantarellerne. Og hvad opdagede vi så?

Minsandten! Glor de der gule kantareller ikke stadig op på én, mens de messer dybt nede i skovbunden: Kom og tag mig!

Og så gik vi ellers i gang. Jo flere, vi plukkede, jo flere dukkede der op der, hvor vi plejer at plukke dem. Et hemmeligt sted, naturligvis! Der var en hel del, der var dejligt store og alligevel sprøde og ungdommelige. Kun et lille fåtal var faldet for aldersgrænsen.

Så vi plukkede og plukkede og blev helt ømme i ryg og nakke. Skovens guld blev hældt ned i  kurven.

Det mest trælse ved det her selvpluk er naturligvis rengøringsprocessen derhjemme bagefter. Det kan tage sin tid. Da er det i nogen grad nemmere med rørsvampene. Sådan en stor fed Karl Johan tager ikke lang tid at rense, og så fylder den vel for cirka 25 kantareller. Men desværre - vi fandt overhovedet ingen Karl Johanner. Ikke en eneste! Vejrlig i sommer har været til kantarellernes fordel, men ikke just til rørsvampenes. Så det. 
I en senere artikel kommer vi ind på Karl Johannerne.

Men - kantareller smager nu godt. Vi skærer kantarellen over lige over jordoverfladen og giver roden en chance for at nyudvikle sig. Og den tilfredshed over, at man selv har været derude og hente maden, giver en del af det, der kunne hedde god mening, nemlig glæde og fysisk træthed og en god gang aftensmad med skovens dejligste grønsager. Så et godt råd er at tage ud i Nationalpark Thy i en eller anden skov. Medbring kurv og skarp kniv.

 

En velsmagende kantareltærte!

En velsmagende kantareltærte!

Lad os antage, at du har plukket en del kantareller, der lige nu fylder lidt op i din fryser. Måske er det tilrådeligt at bevæge sig et skridt nærmere en god madoplevelse og samtidig skaffe plads i fryseren. En gang svampestuvning er ikke at foragte, men en tærte er lige et trin højere op ad gourmetstigen!

Kantareltærte er noget af det mest lækre, man kan lave, hvis man ønsker at få det bedste ud af Nationalparkens kantareller.

Tilberedningstid: Omkring to timer. Uanset om du er vant til køkkenarbejde.

1 rulle færdig butter- eller tærtedej.
1/2 kilo kantareller, det er så fint! De skal være rengjorte, inden du vejer dem!
3 spiseskefulde smør
2 æg
citronsaft
4 små tomater
2 forårsløg
1 dl. creme fraiche 18%
150 gram ost i skiver eller strimler

Rul dejen ud til en flad plade og beklæd en smurt tærteform hermed. Prik med en gaffel og forbag ved 225 grader i 15 minutter. Jeg kan høre, du spørger, om det er med eller uden varmluft. Det vil sige, du kender alligevel noget til den ovn. Godt nok! Jeg kører altid varmluftsovn, og medmindre der står noget andet, går jeg bare frem efter opskrifterne.

Svits de rensede, skivede kantareller i smørret i en gryde, såfremt du har fulgt rådet om at tørstege dem først, så vandet bliver siet fra. Bland delte tomater og snittede forårsløg i og lad det sautere (stege) nogle minutter. Kom det i den forbagte tærte og dryp med citronsaft.

Pisk æg og creme fraiche sammen og krydr med salt og peber. Hæld det over. Dæk med ost.

Bag tærten færdig endnu 10 til 15 minutter.

Har du spørgsmål, benyt netavisens mailservice.

Smid kantarellerne på køkkenbordet …

Smid kantarellerne på køkkenbordet …

Når du nu har hældt de nys plukkede guldkarameller, nej hvad skriver jeg? kantareller ud på køkkenbordet, hvad gør du så?

Du frasorterer de værste blade, snegle og andet skidt, som du putter i din biologiske skraldespand.

Hvis du har en lille støvekost, kan du feje det meste af det øvrige skidt af. Resten må tages med en bette skarp kniv. Er de meget medtagne, kan du i nødstilfælde lægge dem i vand, ryste dem og derefter gøre dem rene. Det sker der faktisk ikke noget ved.

Når de er rene, kan du skære dem til, så de passer til din fornemmelse for maden bagefter. Ikke for små! Nogle foretrækker kantareller hele, andre skærer dem i mindre stykker. Plastikposen fyldes med så mange, som du skønner passer til en ret og kommes i fryseren.

Alternativt kan du stege dem færdige, inden du nedkøler og putter i fryser. I tilgift fylder de mindre. Så er de nemme at tage i brug, når du står med en middagsret, der mangler noget prostesteron.

Stegningen foregår på en pande uden fedtstof så længe, at der har samlet sig en del vand, der både stammer fra den eventuelle nedfrysning og optøning og fra selve svampene. Du hælder dem bare ud i en si og smider dem derefter igen på panden, denne gang med fedststof. De skal have et pænt kvarter, hellere for meget end for lidt.

Før stegningen har du skåret løg og små stykker bacon, der også smides på den varme pande. Du kan bruge alt muligt andet krydderi, men sådan gør jeg altså. Husk salt og peber.

Nået så vidt skal du enten tilføje dem til en gryderet eller forsøge at blive kok-kunstner. Du kan for eksempel tilsætte piskefløde og noget krydderi; helt uartigt små stykker oksekød, og du vil - sammen med de friskkogte, nye kartofler få mad, der i duft, konsistens og smag bringer Nationalparken helt ind i køkkenet.

Hertil kan anbefales en temmelig god og kraftig rødvin, mit  råd er at afsøge en italienervin med krop og fylde sådan fra det sydlige område, Zinfandel, Primitivo eller lignende, og som har en næsten flødeagtig konsistens - tyk som olivenolie, og du vil være nærmere himlen, end du har prøvet før.

I hvert fald en sikker vej til ægtefællens beundring og hengivenhed, hvis det med himlen er i overkanten.