thisted 500 år thisted 500 år ► THY.pt

Her er en brandbil fra 1924

Af Finn Wilkens | 6. aug 2025 | Artikler, Gamle Dage, Thisted

I anledning af Thisteds runde 500-års fødselsdag udstillede Thisted Veteranbilklub i samarbejde med Brandmandsforeningen en flot brandbil fra 1924. Den var så flot, at jeg simpelt hen MÅTTE fotografere den - her sammen med Lars og Bjarne.

Brandbilen er en Triangel Veteranbrandbil fra 1924 og renoveret i samarbejdet mellem Veteranbilklub Thy og Thisted Brandmandsforening med støtte udefra (se nedenfor).

Se et lygtehus! Det fås ikke flottere. Så kan vi andre køre nok så mange dyre, nye biler frem med LED- og matrixlygter.

Jeg glemte at spørge om, hvad de forskellige greb tjener. Jeg vil gætte på, at den runde ring giver en babu-lyd fra sig, når man hiver i den?? Måske har en læser et forslag, der er bedre?

Sprøjter og slanger og redskaber til det brandhæmmende befinder sig også i disse små skuffer, der OGSÅ er en pryd for øjet. Bilen har 480 meter slanger og 6 strålerør.

Brandbilen vejer 3,2 tons og har 50 heste. Min elbil har 286 heste mod 1,9 ton.

Galleri

Lidt historie

Brandvæsenet i Thisted har en lang og interessant historie, der strækker sig over mange årtier. Brandbiler har været en central del af denne historie, da de repræsenterer den teknologiske udvikling og effektivisering af brandbekæmpelse i området. Her er en oversigt over brandbilernes rolle i Thisted gennem tiden:

### Tidlige Dage og De Første Brandbiler
I Thisted, som i mange andre danske byer, var brandbekæmpelse i de tidlige årtier af 1900-tallet primært baseret på håndkraft og simple redskaber som håndpumper, spande og stiger. De første egentlige brandbiler i Thisted kom til i starten af det 20. århundrede.

- **De Første Motordrevne Brandbiler**: Den første motordrevne brandbil kom til Thisted i 1920'erne. Dette var en revolution inden for brandbekæmpelse, da det markant øgede brandvæsenets kapacitet og reaktionstid. Tidligere var hestevogne blevet brugt til at transportere udstyr og mandskab til brandstederne, men de nye motoriserede køretøjer gjorde det muligt at ankomme hurtigere og med mere udstyr.

### Udviklingen i Midten af det 20. Århundrede
Gennem midten af det 20. århundrede, især efter Anden Verdenskrig, skete der en betydelig teknologisk udvikling inden for brandkøretøjer. Thisted Brandvæsen fulgte med i denne udvikling og opdaterede løbende deres udstyr.

- **Moderne Pumper og Sprøjter**: Brandbilerne blev udstyret med moderne pumper, der kunne levere vand med større tryk og i større mængder, hvilket gjorde det muligt at bekæmpe brande mere effektivt. Desuden blev sprøjter mere avancerede og i stand til at nå højere bygninger, hvilket var særligt vigtigt, da byens arkitektur ændrede sig.

- **Specialiserede Køretøjer**: Ud over de almindelige brandsprøjter blev der også indført specialiserede køretøjer, såsom stigevogne, der kunne bruges til at nå høje bygninger og redde mennesker fra øvre etager. Disse specialiserede køretøjer var afgørende for at sikre, at brandvæsenet kunne håndtere forskellige typer af brande og nødsituationer.

### 1980'erne og Frem
I løbet af 1980'erne og frem til i dag har brandbilerne i Thisted gennemgået yderligere moderniseringer for at imødekomme de stigende krav og kompleksiteten i brandbekæmpelsen.

- **Teknologiske Fremskridt**: De moderne brandbiler i Thisted er udstyret med avanceret teknologi, herunder kommunikationsudstyr, GPS-navigation og termiske kameraer, som hjælper brandfolkene med at lokalisere brande og varme kilder i bygninger.

- **Miljøhensyn**: Der er også blevet lagt større vægt på miljøvenlige løsninger. Brandbilerne er blevet mere brændstofeffektive, og der er gjort forsøg på at reducere de miljømæssige påvirkninger fra brandbekæmpelse.

### Samarbejde og Organisation
Thisted Brandvæsen har gennem årene samarbejdet tæt med nabokommuner og andre brandvæsener i regionen for at sikre effektiv brandbekæmpelse. Dette samarbejde har også betydet deling af ressourcer, herunder brandbiler, i særligt krævende situationer.

- **Sammenlægning af Beredskaber**: I de senere år har der været en tendens til at sammenlægge beredskaber på tværs af kommuner i Danmark, hvilket også har påvirket Thisted. Dette har ført til en mere effektiv udnyttelse af brandbiler og mandskab på tværs af regionen.

### Brandvæsenets Rolle i Lokalsamfundet
Brandbilerne og brandvæsenet har altid spillet en central rolle i Thisteds lokalsamfund, ikke kun i forbindelse med brande, men også ved andre nødsituationer som trafikulykker, naturkatastrofer og redningsaktioner.

Brandvæsenet har også engageret sig i forebyggende arbejde, såsom brandøvelser og oplysning i skoler og virksomheder, hvor brandbiler ofte har været en del af aktiviteterne for at vise, hvordan brandbekæmpelse foregår i praksis.

### Konklusion
Brandbilerne i Thisted har udviklet sig markant fra de første motordrevne køretøjer til de avancerede enheder, der anvendes i dag. De har været et symbol på fremskridt inden for sikkerhed og beredskab og har spillet en central rolle i at beskytte byen mod brand og andre farer gennem hele det 20. og 21. århundrede.

Om udgravningerne ved Thisted kirke

Af Finn Wilkens | 15. aug 2024 | Artikler, Gamle Dage, Thisted

Museumsinspektør med særligt kendskab til arkæologi, Gitte Lambertsen Hjortlund, fortæller om de aktuelle udgravninger ved Thisted kirke. Der skal det nye kirkecenter ligge, og da der tidligere har været begravelsesplads her, kommer arkæologerne på arbejde.

– Store dele af kirken her bag os blev anlagt i 1500-tallet som erstatning for den oprindelige, der blev anlagt i 1100-tallet. Man besluttede under indtryk af købstadsdrømmene, at en ny kirke, større og flottere end den gamle, ville være på sin plads.

– En kirke skal også have en kirkegård. Den oprindelige ligger 20 meter fra kirken! Dog lidt længere mod Store Torv.

– I 1800-tallet begynder folk at flytte fra land til by, og indbyggertallet stiger dermed. Derfor køber man 1815 al den jord, der er her fra Jernbanegade op til Frederiks Torv. Stendigerne bygges i 1822, og i 1823 blev den første person gravlagt på den "ny" kirkegård, der jo så nu hedder "den gamle".

– Allerede i 1857 mangler man plads igen, og her anlægges Søndre Kirkegård (se billedet fra 2023). 1893 anlægges Vestre Kirkegård, for her er man løbet tør for plads på Søndre. 1857 stopper man med begravelser, dog er man familiemedlem til allerede begravede personer, får man lov helt frem til 1893. Så er det helt slut.

– Thisted menighedsråd vil gerne bygge et nyt kirkecenter, og derfor har vi gang i disse udgravninger.

– Gravene er fra 1823 til 1893. Det er museumsloven, der bestemmer, at vi skal sørge for fortidsminder bliver behandlet på en ordentlig måde. Stien derovre fra kirken er til et strømkabel! Så skal vi naturligvis også undersøge den smalle rende deroppe.

– Vi har gravet 126 grave op (i middelalderdelen), heraf udgør de 99 her fra 1800-tallet. Vi er knap færdige; bliver det omkring oktober.

– 82 voksne og 44 børn. Børnedødeligheden er forholdsvis høj i 1800-tallet. På landsplan dør på den tid 20% af alle nyfødte inden 1-års alderen.

– Graveren har lagt gravene præcis efter et skema og med matematisk indsigt. Desværre ved vi endnu ikke, om der findes kirkebøger eller andet, der fortæller om navne, og hvor de kom fra.

Galleri

- Og hvad står der om disse kirkegårde i historiebøgerne?

Thisted Kirkegård har en lang historie, der afspejler byens udvikling og skiftende tiders skikke omkring begravelse og mindesmærker. Som en vigtig del af Thisteds kulturarv, tjener kirkegården som et hvilested for mange af byens tidligere borgere og bærer på historier om generationer af indbyggere.

Tidlig Historie

Thisted Kirkegård blev oprindeligt anlagt i forbindelse med byens kirke, Thisted Kirke, der stammer fra middelalderen. I de tidlige tider blev folk begravet omkring kirken, hvilket var almindeligt i mange danske byer og landsbyer. Kirkegården var en integreret del af byens religiøse liv, og dens placering tæt på kirken betød, at den var centralt placeret i forhold til byens indbyggere.

Udvidelse og Flytning

Som Thisted voksede, blev der brug for mere plads til begravelser, og den oprindelige kirkegård blev udvidet flere gange. I takt med at byens befolkning steg, og sundhedsforholdene ændrede sig, blev det nødvendigt at flytte kirkegården væk fra den tætbefolkede bykerne. Dette skete i mange danske byer i slutningen af 1800-tallet, hvor nye kirkegårde blev anlagt på mere landlige områder for at sikre sundere forhold.

Thisted Kirkegård, som den eksisterer i dag, blev etableret lidt uden for den gamle bykerne. Denne flytning gav plads til større gravsteder og mindesmærker og afspejlede også ændrede holdninger til begravelsespladsernes udformning og æstetik.

Kirkegårdens Udformning

Thisted Kirkegård er præget af den tidstypiske opdeling i forskellige afdelinger, hvor gravstederne er organiseret efter sociale klasser, religiøse tilhørsforhold og familiære bånd. Kirkegården rummer både ældre gravsteder med smukt udsmykkede gravsten og nyere gravsteder, der reflekterer moderne skikke omkring begravelse og mindesmærker.

Gravmonumenterne på Thisted Kirkegård varierer fra enkle sten til mere omfattende monumenter, der bærer vidnesbyrd om de begravedes liv og bedrifter. Mange af gravstederne tilhører kendte lokale familier, der har haft stor betydning for byens historie og udvikling.

Kulturel Betydning og Bevaring

Thisted Kirkegård er ikke kun en hvilested for de afdøde, men også et sted, hvor byens historie kommer til udtryk. Mange af gravstenene og monumenterne på kirkegården fortæller historier om byens udvikling, de personer, der har boet der, og de begivenheder, der har præget området.

Kirkegården er derfor også et vigtigt kulturelt og historisk sted, der bevares og vedligeholdes med stor omhu. Den fungerer som et grønt område i byen, hvor pårørende og besøgende kan reflektere over livets forgængelighed og mindes dem, der er gået bort.

Moderne Udvikling

I dag fortsætter Thisted Kirkegård med at tjene som en vigtig del af byens samfund. Der er taget skridt til at bevare de historiske elementer af kirkegården, samtidig med at der er plads til moderne begravelsesformer, herunder urnegrave og fællesgravsteder, der afspejler nutidens ændrede behov og ønsker.

Kirkegårdens vedligeholdelse og forvaltning er i dag et samarbejde mellem kirken, kommunen og de pårørende, der ønsker at bevare gravstederne for eftertiden. Gennem disse bestræbelser sikres det, at Thisted Kirkegård forbliver en vigtig del af byens kulturarv og historie.

I anledning af Thisteds runde fødselsdag (6)

Af Finn Wilkens | 11. aug 2024 | Artikler, Gamle Dage, Thisted

FDF-orkester. Havnen. Byfest i Thisted, 11.06.1966 Foto- Jens Steffensen. Alle billeder fra Thisted Lokalarkiv

FDF-orkester. Toldbodgade. Byfest i Thisted, 11.06.1966 Foto- Jens Steffensen

FDF. Alle børn der kom med Horsens går fra havnen i Thisted. ca. 1910. Foto fra Kirsten Lomholt

FDF'ere på Sjørring volde. 1910

FDF på stranden i Vorupør Datering- ca. 1910 Fotos lånt til indscanning af Kirsten Lomholt

FDF ved kirkegårdsdiget i Thisted, Frederiks torv Datering- ca. 1910

Galleri

Læs om Thisted FDFs historie

Museum Thy og rund fødselsdag

Af Finn Wilkens | 10. aug 2024 | Artikler, Gamle Dage, Thisted

I anledning af Thisteds runde 500-års fødselsdag havde også Museum Thy arrangeret specielle rundvisninger. Charlotte Boje H. Andersen, formidlingsinspektør og museumsvært, kært barn har mange titler, introducerede os ultrakort for det på museet, der havde med Thisteds historie at gøre.

Børnene er der tænkt på. At fortælle for børn er noget af det bedste, man kan komme ud for, mener Charlotte.

– Der er to rum til børn. Her kan man lege pølsemand eller statue eller kravle i kloakken. Men vi har også noget lidt mere museumsagtigt med to montre, der viser gamle ting fra Thisted. Kraniet (se titelbilledet) er en af Thisteds middelalderlige borgere, vi ved ikke, hvem, formentlig en mand; han er gravet op lige nord for kirketårnet. I den anden montre ligger legesager, som børn selv har foreslået, bland andet en legetøjsbil.

Oprindelig var planen at bygge et helt nyt museum på den grund, der er nabo til den gule bygning, vi har 500 kvm der, men så kom muligheden for at købe de to ejendomme på den anden side af gaden med 1.500 kvm! De er bygget sammen på en fascinerende måde, "kilen", så man kan sidde og se over mod museets ubebyggede grund samt kirken, der er byens ældste hus, og de udgravninger, der pågår for øjeblikket. Den er med til at udligne niveauforskellene. I Thisted Lilleby kan man se de to bygninger, som de så ud i 1950.

Her ses byens udstillingsrum med masser af lys. Her fokuserer vi på mennesker. Men også Thisteds skytshelgen, som var Jomfru Maria og i mange år med på brevpapir og alle andre steder, hvor kommunen gjorde sig gældende. Men tiden har gjort, at hun er gledet lidt ud som den katolske figur, hun oprindelig var.

En udstilling viser kendte nulevende eller afdøde personer og lidt om deres liv. Den ældste er fra 1600- tallet, den yngste født i 1989. Her er det den aldeles nulevende Villy Rønn fra Foreningen Solstrålen, der tager sig af tidligere alkoholikere.