Om at besøge en ny café

Vi er to ægtepar, der bestemmer sig for at besøge en nyåbnet café. Det kunne være spændende, og måske har de en lækker menu eller vin eller øl, der smager godt.

Vi bliver vel modtaget af den unge pige, der ikke er ret gammel, men hun er flink og imødekommende.

- Hvem ejer forretningen her, spørger jeg hende.

- Det gør Torsten, svarer hun og peger på en herre, der kommer ind i det samme med en bakke med to øl.

Han går forbi os uden at hilse. Afleverer sine øl  ved nabobordet uden at sige noget overhovedet og går ud igen. Uden et ord.

Det er det, jeg ikke forstår. Hvis han som nybagt cafeejer ønsker, at kunderne føler sig godt tilpas, skal han vel opdage dem, se dem, lade dem vide, at han interesserer sig for sine kunder, at han er glad for at have fået nogen, og at han sætter pris på os.

Men nej. Intet viser han.
Har han en dårlig dag her, næsten før cafeen for alvor har åbnet?

Den går ikke Torsten, som ikke er hans rigtige navn. Jeg hænger ikke nogen ud. Synes måske bare, at jeg ikke forstår, hvorfor han ikke hilste på os.

Vi kommer nok ikke igen.