Man kan naturligvis gætte på, at her vil dem, der bor her, ikke have besøg af nogen, de ikke kender.  Mon så ikke familie, venner, posten, leverandører må være vedkommende?
Kan man risikere at blive standset af en vedkommende, og spurgt, om man selv er det?

Jeg standser foran en meget ældre herre med hvidt hår og krum ryg og en stok, han slår flere slag i luften med:
– Er du vedkommende, siger han med en smule hævet stemme.
– Ja, svarer jeg, jeg er forholdsvis vedkommende. Jeg kommer i hvert fald alle dem ved, der kender mig.
– Men jeg kender dig ikke, så derfor er du uvedkommende. Kan du humme dig?
Men jeg kunne blive vedkommende:
– Du har da en datter, ikke? Jo?? Hende har jeg tænkt mig at invitere på middag i byen?
TIlfældigvis ved jeg, at han har en datter, der er enke. Hun er lige fyldt 68.
– Nå, nå, ja, så bliver du naturligvis straks lidt mere vedkommende. Kør endelig videre!