Ulla Vestergaard er Thisted Kommunes socialdemokratiske borgmester i flertal med Venstre. I dag tager hun imod på sit borgmesterkontor

Ulla er født og opvokset i Hinding og har tilbragt hele sin barn- og ungdom i Thy. Uddannelsen foregik i Ålborg, hvortil hun kørte frem og tilbage. – Mit sprog er mest en blanding, fordi min far var vesterbrodreng, og han finder en sød lille pige her i Thy. Som 6-årig blev han sendt med tog fra København til Thisted – på sommerferie!

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

– Jeg blev politiker i 2008 efter en fortid som fagpolitiker siden 1995 i FOA. Jeg blev 50, og til min reception var Egon Pleidrup og Erik Hove til stede, og de opfordrede mig til at lade mig opstille til det kommende kommunalvalg, hvor Erik ville stoppe. Partiorganisationen rettede samtidig en henvendelse til mig om det samme, så det sagde jeg ja til. Det kunne være spændende, tænkte jeg.
– Det er dejligt at kunne være med til at påvirke vores kommune i en god retning! At være med i et bredt samarbejde til gavn for kommunen.
– Det er jo ellers en blå kommune?

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

– Jeg tror, at V og K var indbyrdes uenige i tiden op til sidste kommunalvalg, og derfor faldt det ud, som det gjorde. I det lokale regi gælder det om at træffe beslutninger, der er fornuftige for kommunen. Det gælder også om at tænke kreativt. Tag Doverodde! Det har i hvert fald taget tre år at få en filial af Statens Museum for Kunst herop! Det har været en lang proces.

– På Folkemødet for to år siden var jeg inviteret til at snakke med museumsfolk, og jeg glemmer aldrig, at en af dem sagde, at han betragtede os som et eksperiment!

– Som om vi thyboer ikke er parate til kunsten!

[siteorigin_widget class=”Tribe_Image_Widget”][/siteorigin_widget]

– Det er politikernes opgave at flyve op i en helikopter for at finde ud af, hvad der kan give mening.

– Vi har for eksempel sat processen i Vorupør på Havstokken 9 i gang. Vi har endnu ikke bestemt andet end at få undersøgt, hvad der kan lade sig gøre. Men det bliver aldrig til et hotel i seks etager; der skal tages tilbørligt hensyn til det omliggende ligesom med Nationalpark-Thy-Centret! Så får vi turister, der vil komme hele året og lægge flere penge end nu.
– Vi skal ikke have noget, folk kan finde andre steder på vestkysten. Vi har ikke overnatninger nok!

– Hvordan stiller du dig til dilemmaet natur kontra erhvervsmæssig udvikling?
– Nu har jeg faktisk talt med utilfredse Vorupør-borgere, jeg lyttede og havde også nogle fakta at fremdrage. Er der i det hele taget nogen, der vil investere i projektet? Vi politikere skal lytte til bekymrede borgere. Selvfølgelig! Vi skal tage så meget med ind, som vi kan!

– Du skal jo stå på mål for regeringens politik, ikke?

– I min rolle som borgmester kan jeg ikke altid snakke socialdemokratisk politik. Jeg skal snakke på Thisted Kommunes vegne og på kommunalbestyrelsens. Er der konflikter på vej, skal man tale ordentligt til andre og eventuelt gå hjem og sparke til en dør i stedet.

– Jeg er da heller ikke enig i alt, hvad S gør! Det gjorde mig ondt, at syrienbørnene ikke bare kom hjem straks, så her var der modstrøm mellem hjerte og hjerne. Uenighed ville ikke komme frem offentligt; det skal vi løse internt!

– Er du bekymret over det faldende befolkningstal i Thy?
– Jo, men min kommunaldirektør har lært mig, at man skal tage fat i det positive. For tallet falder mindre end forudsat!!
– Næste gang hendes majestæt lander i Thisted, bør hun nok lande i Doverodde!

[siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Button_Widget”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”SiteOrigin_Widget_Button_Widget”][/siteorigin_widget]

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg