Nabo med stor hund
problemet
Jeg er vist kommet i dårligt humør i den grad, og nu har jeg brug for luft. Min nabo har en hund, der gør meget højthver aften mellem 22 og midnat. Det er lige der, hvor jeg skal sove. Hvordan i alverden griber man det an? PS. Naboen er stor, har tatos alle steder og har en kæmpemotorcykel, så det der med at gå over og snakke med ham, det.
Kan du hjælpe?
Med venlig hilsen
PM

Kunsten
Jeg forstår dit dilemma. Her er, hvad du kan gøre, så han kører væk fra dig i stedet for at køre dig ned.
Gå over til ham en dag, hvor solen skinner, og livet ser lyst ud. Tag to øl med og spørg, om han vil høre dit problem, mens du knapper øllerne op og giver ham den ene. Så siger du:
“Din hund gør om natten, og jeg kan ikke sove – kan vi finde en løsning?”
Så er jeg ret sikker på, at inde i den store mand med de udadvendte agressionskomponenter vil en elskelig, blid forstående næsten ensom mand dukke frem, der har behov for, at du viser forståelse og IKKE forargelse.
Prøv det, og skriv tilbage, hvordan besøget gik.
Med venlig hilsen
Britta
PS. Hvis du kan skrive for gipsen …

britta brok løser dilemmaer
THY.pt har startet en brevkasse, hvor Britta Brok besvarer seriøse (og gerne mindre seriøse, hvis de har lune, underfundighed eller endda humor) mails med et eller flere spørgsmål eller dilemmaer. Du må gerne være anonym.
Bare skriv til adressen, du kan se under indlægget!


