Nedlæg jernbanerne!

Nedlæg jernbanerne!

Transportministeriet har udsendt en myteknuser. Vi har altid troet, at det at tage toget sparer samfundet for både en masse penge og en masse CO2-udslip. Men det viser sig at være en myte. Det koster rundt regnet 3 gange så meget at køre i tog som i bil. Tyg lidt på den!

Prisen pr. km er 2,05 kroner, hvis man kører i tog og 72 øre, hvis man kører i bil. Altså samfundets udgifter.

Transportministeriet oplyser, at i 2025 vil staten bruge omkring 12 miiliarder kroner på jernbanen, mens kun 2,2 milliarder går til vejene.

Transportministeriet oplyser også, at kun 7% af alle danskere anvender toget.

Resten, de 91% af danskerne, fordeler sig med 4% til cykler og knallerter, 9% til busser -
og hele 79% til bilerne!
Kunne man i dag starte helt forfra, ville der sandsynligvis kun oprettes jernbaner i hovedstadsområdet, fordi der bor simpelthen de fleste af de 7%, der tager toget! Det gør de, fordi de har S-tog og U-bane og letbane og jeg skal gi dig.

I resten af landet ville det være billigst at indrette sig med busser. 
I dag er det svært at foretage ændringer. Dels knytter der sig en hel del følelser til toget (VLTJ), dels er der allerede investeret en del penge i renovering og fornyelse af jernbanenettet, og nogle småbaner har oven i købet investeret i eltog. Uanset det - er det stadig en elendig forretning at have tog og skinner og banegårde og jernbanehoteller. 

For nogle år siden var der en hed debat i Thy, hvor blandt andre den tidligere borgmester Kaj Kristensen foreslog at nedlægge Thybanen. Der kom et ramaskrig! Følelser er svære at diskutere med. Men ingen har kunnet påstå, at busser ikke kan udføre det nøjagtigt samme job som togene. Faktisk har vi jo haft en del vrøvl med togene, så der af og til indsættes togbusser. 

Brokkassen er med på ferie

Brokkassen er med på ferie

I dag er der mange besværligheder, der følger med at rejse til udlandet.
Her er i hvert fald 19 klager fra turister til deres rejsebureauer, oversat fra engelsk til dansk.
God fornøjelse!
1. Vi rejste på ferie til Spanien og havde store problemer med taxachaufførerne, fordi de alle var spaniere.
2. Vi bestilte en udflugt til et vandland, men ingen havde fortalt os, at vi skulle medbringe vores eget badetøj og håndklæder. Vi antog det var inkluderet i prisen!
3. Der var for meget sand på stranden. Vi måtte vaske alt, da vi kom tilbage på hotelværelset.
4. Jeg synes, at man i brochuren skal forklare, at de lokale butikker ikke sælger rigtige kager, såsom peberkager. Hvad skal man nu spise til sin eftermiddagskaffe?
5. Vejene var så dårlige, at vi ikke kunne læse guidebogen på vej til hotellet. Det gjorde, at vi ikke havde stor nok kendskab til området, hvilket ellers ville have gjort vores rejse meget bedre.
6. Under min rejse til Goa i Indien fik jeg kvalme, da jeg opdagede, at næsten alle restauranter serverer curry. Jeg kan ikke lide stærk mad!
7. Min mand og jeg bookede et værelse med to senge, men blev indkvarteret på et værelse med en dobbeltseng. Jeg holder jer nu ansvarlige for, at jeg er gravid – hvilket ikke ville være sket, hvis vi havde fået det værelse, vi havde booket.
8. Receptionisten på hotellet blev irriteret, da vi mistede vores tredje nøgle. Det synes jeg er dårlig service.
9. Vi syntes ikke, at sandet var som sandet i brochuren. Sandet så hvidt ud i brochuren. Men i virkeligheden var det mere gult.
10. Det er dovent af butiksejerne i Puerto Vallarta at holde lukket om eftermiddagen. Jeg skulle ofte købe noget under siestaen – den burde forbydes!
11. Ingen havde fortalt os, at der var fisk i vandet. Vores børn blev virkelig bange!
12. Det tog os 9 timer at flyve fra Jamaica til England. Det tog kun 3 timer for amerikanerne at komme hjem. Det er uretfærdigt.
13. Jeg sammenlignede vores 1-værelses ferielejlighed med vores venners 3-værelses ferielejlighed – og vores var langt mindre.
14. Det fremgik af brochuren, at der ikke var frisør på hotellet. Vi er tre frisørelever – må vi godt bo på hotellet?
15. Det er jeres pligt som rejsearrangør at informere om højlydte gæster før rejsen.
16. Jeg blev stukket af en myg og fik udslæt. Der stod slet intet om myg i brochuren.
17. Det burde være forbudt at solbade topløs på stranden. Det var meget distraherende for min mand, der bare gerne ville nyde stranden.
18. Der var mange spaniere på stedet. Receptionisten talte spansk og maden var spansk. Ingen havde informeret os om, at der ville være så mange udlændinge der.
19. Vi var nødt til at stå i kø udendørs for at komme med båden – og der var ingen aircondition.

Venskaber – hvad skal de til for?

Venskaber – hvad skal de til for?

Er fire mænd, der spiller golf sammen hver uge, venner? De snakker om løst og fast indimellem, men aldrig om privatlivet og dertil hørende følelser. Hvad vil det sige at være venner?
Har kvinder lettere ved, trods den underliggende tekst her, at finde veninder? Er kvinder bedre til at snakke sammen, også om følelser?
Kan en mand og en kvinde have et venskab, uden at der er underordnede kønsspecifikke områder som eks. sex, der forstyrrer?

THY.pt faldt over denne meningsudveksling på Facebook.

FRA FACEBOOK

KSN:
Har intet imod et dybt venskab, men hvis der udelukkende kommer jammer og brok, så vil jeg hellere være foruden. Og har mistet mange venskaber da jeg var nede med stress, rakte ud til flere af dem, men der var ingen empati at hente, derfor valgte jeg dem fra og begyndte st tænke på mig selv først. Det har kostet en del, men har det meget bedre, med at sige fra.

 

TKF:
Det er fordi vi er alt for dårlige til at åbne op og inviterer ind, nogle får børn, andre ikke etc. og fordi vi har for travlt. Rådet er åben op. Mit råd: Meld dig ind i en frivillig forening, inviter folk på kaffe/gåtur etc. Første skridt er at indse det, det andet skridt er at gøre noget ved det.

 

CVN:
Hvis folk ikke ved det, henvendt til kvinderne, er der facebook grupper der hedder Find en veninde #dueraldrigalene for forskellige steder i Danmark, hvis det vsr noget folk kunne bruge, så er anbefalingen hermed givet videre.

 

JN:
Hvor kan jeg godt følge hende, og hvordan starter man spørgsmålet op. Mange er allerede forankret i "gamle " venskaber, og tænker sikkert ikke i at skabe nye relationer.

 

HP:
Prøv Boblberg der har jeg fået 2 nye skønne veninder fra

 

NB:
Ja det ville også gøre mig glad

 

 

BS:
Du ringer bare - når man er mand er det det samme

 

BR:
Tror ikke at alderen har betydning for, hvor let man har ved at skabe kontakt med andre mennesker ?

 

LTL:
Mange mennesker har nok i sig selv

 

JPC: 
Genkender

Det er efter min opfattelse meget vanskeligt at finde venner som voksen - meget voksen - der er alt for få "findesteder", ingen arbejdspladser, færre venner - fordi de er døde, ikke mange fester og møder som i gamle dage. Nu er det sjældent man inviteres, især som single. I mange foreningssammenhænge er folk blevet mere lukkede, taler ikke så meget sammen mere. Naboer kommer ikke hinanden ved så ofte. I bussen og i toget sidder folk med ledninger ud af ørene og ingen kigger op. SUK!

 

DDD:
Fordi måden at være veninder/ venner på, ikke er den sammen som da man var ung. Der er kommet andre ting ind i det voksenliv som fylder hverdagen og så er det mindre tid til en veninde og måden på man er veninde/ ven bliver på en anden mere overfladisk måde og knap så dyb, som da vi var unge. Det betyder ikke det er svært at finde en veninde, det er bare på en anden måde, man bliver veninder på som voksen. Det bliver svært at finde en veninde som voksen og være veninder, som da man var ung. En del af at blive voksen.

Venskab

  • Frivilligt og gensidigt valgt – man vælger selv sine venner.

  • Bygger på tillid, fortrolighed og sympati – man kan dele tanker, følelser og oplevelser.

  • Uforpligtende i formel forstand – der er ingen juridiske bånd eller krav.

  • Tidsmæssigt fleksibelt – et venskab kan vare hele livet, men kan også glide ud, uden at nogen “bryder en kontrakt”.

  • Ligeværdigt – venskaber bygger typisk på gensidig respekt og balance.