tekst og tidspunkter på disse kommunale p-skilte. Det er åbenbart et område, der ikke har den store kommunale opmærksomhed.
betyder det mindre, at skiltene er svære at læse.
der ikke længere er en kommunal p-ordning.
med gråvejr og vandfnug i luften er dette er herligt sted at tilbringe en lørdag eftermiddag med familien. Her er masser af bord-bænke og oveni bademuligheder.
med brede skovveje og smalle skovstier og den helt sunde, særlige Thy-luft, der er så befordrende for din sundhed!
Der er en stor plads, der er glimrende til en gang badefodbold eller anden uhøjtidelig fritidssport.
Ja, da, Naturstyrelsen har da sørget for et rimeligt toilet til mænd og kvinder og andre køn. Men hov, - døren til damerne er låst!??!
Heldigvis er der adgang hos mændene. Måske er ét toilet også nok til de trængende turister og andet godtfolk. Bare de kan finde rundt om toiletskuret til bagsiden …
Fra p-pladsen, der er blevet kraftigt udvidet. De mange inddelingshække er væk, og i stedet er der oprettet en ekstra p-plads samt opsat flere borde-bænke.
Grønne arealer er kendetegnet ved blomster, gerne vilde, og dette ligner er ren oase midt i byen!
Oplagt at indtage kaffen eller frokosten efter et forfriskende bad ovre på den anden side Kystvejen.
Den lille enebærbusk plantet af kommunen til ære for venskabet med Finland er i elendigheder. Den er simpelt hen visnet. Er det en allegori på det nordiske samarbejde? Eller er der ingen, der føler sig forpligtet til at erstatte den stakkels døde enebær med en frisk, livfuld en?
(Modelfotos er anvendt)
På en skitur med skolen til Norge skete der noget meget besynderligt. Noget, vi på skolen aldrig havde set eller hørt om før.
Der er altid to chauffører med. Den ene førte bussen, den anden sad på sædet ved siden af.
Vi sad helt oppe foran og døsede lidt hen. Mange kilometers kørsel gør en sløv og træt. Måske var jeg faldet i søvn, måske bare sådan på vej, for jeg syntes bestemt, at der var tændt for TV med en eller anden sæbeopera. Nogen skændtes.
Det viste sig at være vore to chauffører og ikke nogen fjernsynsudsendelse.
- Du har fanme knald i låget, sagde den ene.
- Du sku aldrig have været født, så var verden et bedre sted at være, svarede den anden.
- Hvis du blev skudt, kunne du smides på møddingen. Der hører du hjemme.
- Du skulle da i kloakken. Sammen med alt det andet lort.
Sådan fortsatte det. På hele turen. I begyndelsen grinede vi lidt og hviskede: Hør dem! Hold da kæft! Tror I, de mener det alvorligt?
Men det gjorde de, og så grinede vi ikke mere. Vantro sad vi der og lyttede til et drama uden ende.
Det fortsatte på hele opturen, hvilket er et fuldstændig sindsygt ord i denne forbindelse.
Heldigvis blev den ene skiftet ud på hjemturen med en, den anden var gode venner med. Og så blev det bare en af de sædvanlige, kedelige kørsler, hvor vi efterhånden døsede lidt hen. Men først efter at vi havde konstateret, at nu havde vi et par almindelige, normale, ordentlige chauffører med.
Hvorfor skriver jeg nu det her? Jo.
Jeg kom i tanker om denne begivenhed i lyset af politik: Når man ikke kan så godt med nogen, må man jo vælge nogle andre!
