Barndom på gården i Skovsted (5 af 10)

Barndom på gården i Skovsted (5 af 10)

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

Barndomsgården

Jeg havde somme tider tid til at lege med mine kammerater. Om vinteren gik det ud på at løbe på skøjter ude på fjorden og de små søer inde på engen. En gang imellem gik vi igennem isen, når den var for tynd og ikke kunne bære os. Det resulterede nogle gange i våde sokker og bukser, så måtte vi skynde os, at komme hjem for at skifte til tørt tøj, inden vi frøs så meget, at tænderne klappede i munden på os. Vi havde fået at vide, at vi ikke måtte løbe på steder, hvor vi ikke kunne bunde. Så når vi faldt igennem isen, hvor vi ikke kunne bunde, var det en overtrædelse af vores forældres tillid og regler. Vi fik selvfølgelig skæld ud og skulle love, at vi aldrig ville gøre det igen.
Ved gården havde vi en stor nedlagt kridtgrav, hvor alle børnene i området kom for at kælke. Det var den bedste kælkebakke i hele området. Om sommeren cyklede vi rundt på vores cykler i kridtgraven. Vi brugte meget tid på at cykle når det kunne lade sig gøre og når vi punkterede eller kæden hoppede af, havde min far lært mig, hvordan jeg kunne lappe hjulet sætte kæden på igen, jeg var meget hård ved cyklen. Vi cyklede rundt i søer, store vandpytter og op og ned af vejgrøfter, og kridtgraven med fuld fart.
Mange gange opstod der farlige situationer, når vi væltede eller kæden hoppede af når vi kørte ned ad bakkerne, for så kunne vi jo ikke bremse. En måde at stoppe på var at køre ned i grøften. Nogle gange fik vi rifter og sår på arme, ben og hoved, men vi fik sjældent plaster på, for de kostede penge, og vi havde ikke så mange penge på tidspunktet lige efter krigen.

sne på østerbakken

totalskadet

Barndom på gården i Skovsted (4 af 10)

Barndom på gården i Skovsted (4 af 10)

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

I frikvartererne spillede vi drenge altid fodbold, medmindre der var for meget sne på vores fodboldbane. Hvis det var tilfældet, kælkede vi ned ad bakken fra skolen og ud i engen. Det tog lang tid, før vi kom tilbage til en ny kælketur eller skoletime. Vi havde lært os et trick, hvor vi snuppede en kælketur, når vi kunne se, at læreren var på vej ud for at kalde os ind til time og så varede det jo meget længe inden vi var tilbage på vores plads. Om morgenen startede timerne altid med religion, mange gange havde vi lektier, hvor vi bl. a. skulle kunne huske salmevers udenad, vi skulle stå enkeltvis op ved vores skoleborde og sige salmeversene højt og tydeligt. hvis vi havde svært ved at huske dem, fik vi skæld ud af læreren, og så kunne vi regne med at skulle sige endnu flere vers næste gang, - jeg hadede det!!!
De fleste af mine klassekammerater kom også fra bondegårde. Dem, der ikke gjorde det, havde ofte fast arbejde efter skoletid på gårdene, hvor de tjente nogle lommepenge.
På vores skole i Skovsted, som var en landsbyskole, havde vi kun én lærer til at undervise omkring 50 børn. Børnene i alderen 7 til 10 år gik i "lille" klasse, og børnene i alderen 10 til 14 år gik i "store" klasse. Selvom klasserne var slået sammen, fik hver årgang deres eget skolemateriale. Hvis ikke læreren mente, at vi opførte os ordentligt eller havde glemt vores bøger derhjemme, kunne han finde på at give os lussinger med flad hånd på hovedet eller bagdelen. Jeg har aldrig fået en lussing af ham, men det skete, at en af mine kammerater fik det, og så var vi alle meget bange og turde næsten ikke se op.

Ejvind i den blå cirkel og Skovsted Skole

Ejvind, ca. 8 år

Skolegang i Skovsted i 50´erne (3 af 10)

Skolegang i Skovsted i 50´erne (3 af 10)

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

Jeg gik 7 år i Skovsted Skole fra 1950 til min konfirmation 1957.
Det første år gik vi i skole om formiddagen hveranden dag, men fra mit 10. år gik vi i skole hele dagen også om lørdagen. Om sommeren skulle vi hjælpe hjemme på gården, og her gik vi i skole hveranden dag.
I frikvartererne spillede vi drenge fodbold, medmindre der var sne på banen. Så kælkede vi oppe fra skolen, der lå på en bakke, ned over vejen og langt ud på engen, og så varede det lang tid, inden vi kom tilbage. Når vi så, at læreren kom for at kalde os ind til time, skyndte vi os at tage en ekstra tur.
Morgenen startede altid med religion, og vi skulle kunne salmevers udenad. Kneb det med at huske dem, fik vi skældud af læreren og skulle oven i købet høres i flere vers næste dag! Jeg hadede det!
Af skolefagene kunne jeg godt lide regning, dansk og geografi, syntes danmarkshistorien var lidt kedelig, men religion og salmevers fangede mig aldrig. Første time gik altid med det, - fordi vores lærer hældede til indre mission og var kirkesanger?

Snart var jeg færdig med at gå i Lille Klasse og skulle nu mellem mit 10. og 14. år i Store Klasse.
Alt var jo næsten det samme i Store Klasse, dog blev regnehæfterne lidt sværere; jeg havde ikke besvær med regning eller dansk, men fik aldrig øjnene op for religion og salmevers, selv om det fyldte på skoleskemaet.
Det var nogle store børn, som gik i Store Klasse, syntes jeg, og som vi skulle gå i klasse med, for der gik de 13-14årige, som skulle konfirmeres næste forår. Pigerne var i overtal og meget dominerende, det var læreren ligeglad med ..., så da det blev vinter, og der kom sne, overfaldt de store piger os og vaskede os i sne, - det var en hård behandling, og jeg glemmer det aldrig, - selve synet af store tykke piger med meget store bryster, måske var jeg lille af min alder, at de så så voldsomme ud? Tanken kan stadigvæk give mig mareridt.

06.04.1968:  Ternevej 3, det første hus der stod færdig på Ternevej. Den dag blev Ulla og Ejvind gift og samtidig husejere! Det var også hans 25 års fødselsdag!

2025: Her er han så i dag! 82 år og golfspiller og aktiv på mange fronter. Og ikke længere så bange for de store piger …

At være fem til ni år i Skovsted (2 af 10)

At være fem til ni år i Skovsted (2 af 10)

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

Erindring 6

Høst, ca 5-6 år:
Det er blevet høst, naboerne er fælles om selvbinderen og låner heste af hinanden.
Selvbinderen er en tung maskine, der skal trækkes af 3 heste.

Der sker så meget og vi børn er jo med hele vejen, kornnegene sættes sammen i små 6 stykkes stakke, der bliver kørt ind i laden, når de har stået i sol og vind nogle dage. Noget af vinteren bruges så til
at tærske negene, dvs adskille korn fra strå; vi havde selv tærskemaskine, så når kornet
var ved at slippe op på kornmagasinet, måtte vi ud og tærske, for at der kunne blive
noget grutning til grisene. Det var noget rigtigt møgbeskidt arbejde, hvor det støvede så
meget i laden, at vi ikke kunne se hinanden.
En dag jeg er ovre ved naboerne, hvor der læsses kornneg på stivvognen, (hestevogn
med store hjul) der er ved at være fyldt, det går stejlt op ad bakken, jeg hænger bag på
vognen. Pludselig får jeg overbalance, falder ind i egerne på vognen, kommer så meget
i klemme, at jeg blokerer hjulet, hestene kan ikke trække vognen, en af børnene råber til
karlen, at jeg sidder fast i hjulet! Der bliver kommanderet "SELOP", hvilket betyder, at hestene skal
gå baglæns, jeg falder ud af hjulet, hestene er lige ved at træde på mig, da de døjer med
at holde vognen, det går jo ned ad bakke, når der bakkes.
Naboen tog mig op på nakken og løb alt, hvad han kunne hjem til mine forældre. Det
gjorde meget ondt at ligge på nakken af ham, men hjem kom vi. Der skulle
læge til, og han kom hurtigt. Hvad han gjorde, husker jeg ikke, men han må nok have sat
indvoldene på plads, jeg lå i mange dage på divanen og kom meget langsomt til at
kunne gå igen, kan huske jeg øvede mig ude i hønsegården.

 

Ejvind og feriedreng fra København

Ejvind, ca. 8 år

Erindring 7

6-8 årig:
 Mange huse og gårde havde stråtag dengang, min fars og også mit fødehjem 
"Østergaard" i Skovsted, havde, så når taget skulle fornyes, vedligeholdes, eller repareres
efter en storm, høstede man rørene ved fjorden, ude på holmene. Det var der en del
arbejde med. Først skulle rørene slås med le, og isen skulle kunne bære, og så skulle de
bindes i neg, herefter køres med hestevogn gennem vandet, eller, hvis det var vinter og
isen kunne bære, kørte vi dem i land på en stor kælk eller kane, forspændt en hest. Når
det var for højvandet til hestevognen, sejlede man rørene på en stor fladbundet båd,
som man stagede frem, jeg lå nogen gange oven på læsset både på hestevognen og båden.
Efter rørene var kommet i land, skulle negene "omgøres", dvs., renses for de små korte
rør og laves til brugbare neg, som tækkermanden kunne arbejde med, når han tækkede.

Erindring 8

Jeg er ca. 9 år:
Mine forældre har ansat naboens dreng Henning (14 år), vi har fået vores lillesøster
Karin, min bror er ca 5 år, vi skal hente vaskemaskinen hos smeden, tror nok der var 5
steder, som var fælles om den …
Vi 2 drenge og Henning kører ned ad hovedvejen, som er noget stejl, vognen kører ind i
bagenden af Gulle -vores hest, og den får mere og mere fart på ned ad bakken, - løber løbsk, 
Henning har mistet styringen, vi hænger alle 3 i tømmen, for at få hesten i hold, men det
sker først, da vi er så heldige, at vi lige med nød og næppe kommer ind over
overkørselen til "Skovstedlunds" køkkenhave, som var nypløjet. Dejlig fornemmelse med den
nypløjede jord, for hastigheden mindskes … Men hesten fortsætter desværre med uformindsket
fart igennem en stor syrenhæk og først på den anden side, hvor der er en stor stendysse,
kommer vi i hold, vognen braser sammen, og vi 3 unger falder af vognen, står og hyler, så
 vi vækkede Ajs Tousig af hans middagssøvn.
Hvorfor løb hesten løbsk?
Henning var kommet til,at sætte remmene på den forkerte side af beslaget på
stængerne, så derfor løb vognen ind i hestens bagben!!!!

ejvind, ca. 10 år

To spande mælk

De første fem år i Skovsted (1 af 10)

De første fem år i Skovsted (1 af 10)

Ejvind Thomsen fortæller om sin barndom i skovsted

     Erindring 1.

Afsked med oldemor i Lønnerup, den 26. sept. 1945, hvor jeg er knap 2 og et halvt år, husker jeg. Hun ligger i sengen og er døende, og jeg bliver lagt hen til hende kort tid, jeg vinkede til hende, da vi gik; har hørt jeg var hendes "kæledægge", jeg bar tøj, som hun havde lavet af uld til mig, og som hun først havde kartet, - har også hørt min far stod meget højt hos hende, han havde helt sikkert arbejdet hårdt på gården hjemme hos sin mor, indtil han og min mor blev gift i 1942. Der købte de Østergaard i Skovsted, på modsatte side af Lønnerup fjord, så
han kunne se hjem. Oldemor var flyttet ind hos min farmor, da hun blev enke i en meget ung alder, kun 31 år med 6 børn, hvor far var den ældste, han var kun 9 år gammel da min farfar pludselig døde i 1923, kun 36 år, pga. tarmslyng, farfar var oldemors eneste barn.
Efter farmor var blevet enke, ansatte hun en bestyrer, der kunne køre gårdens bedrift, indtil far kunne tage over. Senere da far kom på højskoleophold i Ry, begyndte hans brødre at overtage driften af gården. Oldemor var en meget stor hjælp for farmor da hun blev alene med børnene; (jeg kan ikke helt gøre rede for oldemors ophold på gården, mener hun er flyttet ind, da farmor og farfar blev gift i 1913).
Oldefar - Peder Andreas Jepsen, rejste til Amerika, da oldemor var gravid med farfar.
Oldemor blev senere gift med Anders Kristian Larsen i 1890, han døde allerede 1893, så det var et kort ægteskab og må have været hårdt for oldemor.
Peder Andreas og oldemor var ikke gift.

Erindring 2.

Min bror bliver født 4. sept. 1946, - jeg er nu ca 3,5 år, og min far har lavet en gynge i en af båsene i stalden til mig, hvor jeg sidder og gynger mange gange, når far og mor malker. Der var 8 køer, som håndmalkedes, der kom først malkemaskine, efter jeg var begyndt i skolen, jeg blev oplært i at bruge malkemaskinen som ca. 7- 8 årig.

Lillesøster, far og lillebror

Gården

Erindring 3.

Husker tydeligt, jeg er meget sammen med min far, i stalden og marken, hvad enten der hakkes roer, eller laves andet markarbejde, mor har jo nok at lave inde og har jo også fået Thomas, hun hjælper med malkning og i marken bl.a.med roehakning.
Jeg kunne finde på at gemme mig i kornet, når jeg blev søvnig og træt, så blev der ledt og råbt, indtil jeg var fundet igen, efter en dyb søvn. Når far kørte med hestene, sad jeg mange gange på ryggen af en af dem. Det kunne være gået grueligt galt på et tidspunkt, da han glemte at få mig ned, inden hesten blev lukket ind i hestestalden, der var ikke plads over døren til mig på ryggen af hesten, da den gik ind og blev derfor skubbet af, hesten mærkede, at jeg faldt af, og trådte forsigtigt tilbage, henover mig, uden at træde på mig.

Erindring 4.

Til gården, var der et stort stykke eng, hvor der var meget græs, som køerne blev trukket ned på hver dag i sommersæsonnen. Der var så meget græs, at noget kunne blive til hø og bruges til vinterfodring, - det var kreaturerne helt vilde med, når de fik det om vinteren, hvor de ikke kunne komme ud.
Cirka 4-5 år gammel er jeg med min far nede i engen, hvor han slår det meget saftige græs med leen, som skal tørre og stakkes for at blive til hø, inden det bliver kørt hjem på høloftet, til vinterfodring.
Rundt om engarealet var der en meget smal "usynlig" dyb grøft, som græsset groede ind over, - grøften stod næsten altid fyldt med vand. Pludselig er jeg blevet væk, far har ikke set, hvor jeg er forsvundet hen, han slår jo græs med leen, men "gættede rigtigt og finder mig, halvt druknet", stående på hovedet i den vandfyldte grøft! Han hiver mig op i benene og bliver ved med at ruske mig, indtil mine lunger er tømt for vand. Jeg kan huske, han ruskede mig meget længe, og det er jeg meget taknemmelig for i dag!

selvbinder

far med hest