Vi bedsteforældres glæder
livet ændrer sig
Fra fødslen frem til voksentilværelsen er der en ubrudt forventning til livet. Skolegang, uddannelse, forelskelse, bosætning, fast arbejde, giftermål, børn … det går ofte den lige landevej, og man tror, man skal leve evigt.
Pludselig en dag fylder man 30 og ser et stop-skilt foran sig. Hvad i alverden? Skal jeg ikke leve evigt og som ung?
Det kom i hvert fald bag på mig, at jeg så at sige var blevet ældre natten over.
Det er skønt at være ung, - hvis man har venner og veninder. Og måske endda en kæreste. Hvis det altsammen er noget, man kke har og derfor savner, er det ikke så skønt at være ung.
om at blive ældre
Hvor vi før sad på en bænk i en park i meget få sekunder, for det var der ikke tid til, og desuden skulle de gamle jo have et sted at hvile sig, er det nu os, der sidder der. Som pensionister har vi masser af tid til at tænke over det faktum, at vi er ældrebyrden, vi er dem, samfundet nu skal trækkes med og ofre mange penge på, og oven i købet skal vi have penge fra staten på forskellig vis.
Faktum er det kedelige, at vi skal dø om nogen tid. Vi kender ikke datoen, men det kunne være i morgen. Vi kender heller ikke årsagen og håber vel - de fleste af os -, at det bliver en hurtig, smertefri og nem død. Desværre er der ingen garanti for noget som helst andet altså, at vi skal herfra på et tidspunkt. Det er på en gang såre banalt og samtidig uhyre afgrundsdybt. Ikke til at forstå.
En samling af humoristiske øjeblikke
i mellemtiden …
Benny Andersen var en mester i at fremtrylle ord, der skildrede dagligdagen fra en poetisk synsvinkel. Nina er gået i bad, og om lidt er kaffen klar.
Bagefter nyder man morgenmaden sammen og taler om stort og småt. Om familien, om vennerne, om de bekendte, man godt kunne være venner med, og hvad forskellen egentlig er.
Der er tid til en gåtur, som Søren Kierkegaard anbefaler frem for så meget andet. En gåtur giver muligheder for at undersøge og tænke lidt over livet, specielt ens eget. Finde det frem, der gør dagligdagen lys og tiltrækkende. Er man gift, er man som mand enormt heldig, idet enkemænd udgør den gruppe ældre i Danmark, der ikke har det så godt. Ikke alle, naturligvis, men dem, der har det skidt, er oftest enlige mænd, der lever alene og uden nogen at snakke fortroligt med.
Så du mand, som har en eller flere, du kan tale fortroligt med, er heldig og skal sætte pris på det!
Der er et par få fakta, der bestemmer din lykke:
Uddannelse, giftermål eller kærestemål, familie.
Uddannelse giver dig indsigt i din rolle som ældre. Du ved, hvornår du skal søge læge, og du er ikke bange for at blive konfronteret med alvorlig sygdom, fordi du ved, at du straks har opsøgt lægen, når noget alvoligt er på vej. Du venter ikke, til du er halvdød og ikke kan reddes.
Giftermål betyder tryghed, kærlighed, fortrolighed. Hun kan ae dig på ryggen, hvis alt andet svigter. Hun kan læse dine tanker, hun kan have forslag, du ikke bryder dig om, men du giver dig, for du ved, at alternativet ikke at have en kone, er værre.
Det kan være en veninde, hvis din kone er død. En god veninde, du kan tale fortroligt med. Det kan være et par gode venner, som du har dyrket gennem mange år. Venner, som er vant til at tale om emner, der er svære, og som af og til - gud forbyde det - kan frembringe et par våde øjne.
Har du familie, skøn på den. Glæd dig, hver gang de husker dig. Vær overbærende, selv om du har en stærk fornemmelse af, at dine børn diskuterer, hvis tur det er til at invitere dig til juleaften.
Mine venner og jeg har siddet en aften og på et stykke papir nedskrevet de glæder, vi kunne finde i dagligdagen.
Der stod bl.a.:
Et glas rødvin
Fremstille en dejlig aftensmad
En gåtur i skoven
En biograftur med Ældresagen og se en film for ældre, eks. "HJEM, KÆRE HJEM"
En syng-sammen-aften med andre ældre
Besøge en kunstudstilling og diskutere billederne
Foredrag med forfattere, eks. om alkoholproblemer
En runde golf
En svømmetur oppe i hallen
Fitness for ældre eller bare fitness
Prøvekøre en ny bil (ikke nødvendigvis for at købe, men mere for at mærke sælgerens interesse i det faktum, at ældre sandsynligvis har råd til den bil)
Banko
Teater
Thyrock (nå, nej, det er kun på afstand uden billet)
Udnytte et SPOT-tilbud på billig overnatning på et hotel et fremmed sted og lege kærester med konen …
Tale i telefon med et barnebarn, der pludselig uden varsel ringer for at spørge: Hvordan går det, bedstefar?
Besked fra lægen: Der var ikke noget i den blodprøve!
Tandlægen: Du har stærke tænder!
Se en fodboldkamp på TV sammen med en ven og drikke en whisky samtidig
Snakke med en ven om dengang, vi var unge, og kan du huske hende den lyshårede i parallelklassen?
Snakke med en ven om skoletiden og om hakkedrengen (en lærers øgenavn), der altid stod og gned sin gylp op ad katedret, som en anden klassekammerat en dag havde malet med et stykke kridt ind på, hvilket gjorde, at vi grinede i tre timer bagefter, fordi hakkedrengen gik rundt med en hvid plamage foran på sine mørke bukser resten af dagen …
Måske var det sådan - en gang
Selv om hun ser alvorlig ud, kan hun godt være din idealveninde, hvis du er alene …
Hvorfor hedder det bedsteforældre?
Her står vi så. Omkring 1956. Min oldefar, farfar, far, mig.
Kære børnebørn!
Jeg har længe haft lyst til at skrive til jer. Hvorfor det, spørger I måske. Fordi det, jeg har lyst til at fortælle jer, ikke er noget, vi bare kan snakke om, når vi ellers mødes til jul eller fødselsdage. I ved knap, at MIN morfar var med i 1. V-krig fra 1914 til 1918. Han blev såret i slaget ved Somme, på lazaret og hjem. Heldige rad! Men han ville aldrig snakke om krigen, og jeg spurgte ham heller ikke ud om noget som helst. Hvorfor gjorde jeg ikke det?
Min søster og vores morfar
Hvorfor spurgte jeg aldrig, hvordan han havde det, da han mistede sin 61-årige kone, da hun pludselig døde i 1961? Hvorfor spurgte jeg ikke, hvordan han havde det, da hans søn allerede som 40-årig døde i 1965? Hvordan var det at leve alene som ældre? Morfar levede alene fra 1965, til han døde en solrig majdag i 1972. En dag, hvor jeg sad eksamensvagt i skriftlig dansk i 9. klasse og pludselig blev kaldt op til telefonen på kontoret. For jeg havde ikke engang tid til at besøge ham på sygehuset. Og det er en ussel undskyldning, at jeg ikke vidste, at han var døende.
Hvorfor spurgte jeg aldrig min farfar – den anden tipoldefar, I har haft -, hvordan det var at være blind af grøn stær og så miste sin kone, da hun var 76 – i 1976? Hende, der hjalp ham med at være de øjne, han ikke kunne se med? Hvordan var det både at være lukket inde uden at kunne se og leve i bevidstheden om, at hans elskede gennem 50 år døde og dermed også var lukket ude – af ægteskabet? Min farfar levede alene fra 1976, til han døde som 97-årig i 1994. 18 år! Ham besøgte jeg heller ikke, da han lå på sit yderste. Ingen undskyldning rækker heller her.
Min konfirmation 1961; Fars kollega, Sigfred, står med min lillesøster Lone på armen, morfar står yderst til højre, farfar i bagerste række nr. 3 halvt skjult af min mor. Kun jeg med butterflyen og min søster Hanne ved siden af er levende i dag
Var jeg ufølsom? Var jeg for naiv, for umoden, for uengageret i andre menneskers liv? Var det derfor, at jeg aldrig fik stillet de spørgsmål, der senere har trængt sig på?
Det ligger i ungdommen, at netop fordi alderen ikke tynger, netop fordi man der er optaget af sin uddannelse, af at finde en kæreste, af at stifte hjem, af at finde sine egne ben, sit eget ståsted, sig selv … har man ikke også oveni tanker om de ældste medlemmer af familien.
Nu er jeg selv bedstefar og har ikke så lang levetid tilbage. Nu er det mig, der sidder i saksen. Og jeg kan kun se til, at I lever jeres liv og gør det fuldt ud, præcis som jeg selv gjorde det. Uden en eneste gang at overveje, at der kunne være spørgsmål, I godt ville have besvaret af mig, men som måske aldrig når frem i tide.
Kan jeg som bedstefar forlange mere af mine børnebørn, end min egen bedstefar kunne af mig? Måske. Jeg kan åbne døren lidt på klem og invitere jer indenfor. Sige, at det er nu, I skal spørge, hvis I har noget i tankerne. Det er nu, I skal stille de spørgsmål, der uvægerligt vil dukke op, den dag jeg er borte for evigt.
PS. Tak til Jonas for det, du spurgte mig om lige før familiemiddagen! Hvordan jeg havde mødt b-mor. Hvordan vi fandt sammen. Hvad der skete derefter. Du havde mange spørgsmål.
Og på vejen hjem efter familiefesten sagde b-mor: Kan du ikke holde op med det fløjten? Det plejer du da aldrig at gøre.
Kærlig hilsen
B-far
Oldemor og oldefar
Han døde formentlig af prostatacancer i ca. 1957 som 86-årig, mens oldemor blev 102 år og døde ca. 1972.
Den der moms …
17,4 milliarder
koster det at sænke momsen på fødevarer og fjerne den helt fra frugt og grønt. Alle eksperter ryster på hovedet. Det er den dårligste idé, en regering endnu har fostret.
Så har de ikke engang taget hul på det problem, der også vil opstå: Er ketchup grønt? Ja, men det er vist lavet på tomater eller er det æbler? Frugtsaft - er det frugt? Hvad med de utallige varer, hvori forekommer grønssager i større eller mindre doser? Tyggegummi med frugtsmag? Ost med kommen, - øh, er kommen grønt?
Vi må have ansat nogle flere i den offentlige administration …
Smørrelse?
Smørrelse?
Hvad er det med det der smørren?