HVAD ET KOMPROMIS BETYDER I ET FORHOLD

I de første år af Arthur og Bentes lykkelige ægteskab føjede de smukt og elegant deres ungdommelige vaner og uvaner sammen lig en lynlås, der kunne lukke fuldstændig gnidningsløst.
Det var en dejlig tid. Foråret var i sit fulde flor, og livet syntes uendeligt paradisisk.
Godt nok var de af og til ude i diskussioner om dette eller hint, gerne små hverdagsting, men altid formåede de at finde en løsning.
 
For eksempel var hun ikke meget for kager og søde sager, omvendt var han ikke særligt begejstret for grønsager og fuldkornsbrød.

Men de klarede sig igennem på kompromisser, akkurat som politikerne. Kompromiset her bestod i, at han undlod at spise kage, hvorved hun blev glad, og når hun var glad, var han også glad og kunne glæde sig til en på alle andre måder samarbejdsvillig medpart.
Af og til kunne hun med få, velvalgte ord berømme hans standhaftighed og holde sit standardforedrag om kagers skadelige virkninger, blandt andet stor mave og kort levetid, hvilket igen ville betyde længere alenetid til hende i deres sidste pensionistår sammen.
Arthur hørte altid tålmodigt på hende, tyggede længe på skvalderkålene og de let gratinerede gulerødder og nikkede de rigtige steder, idet han vidste af erfaring, at det var til hans fordel senere på aftenen. Hvis I forstår.

Tirsdage gik hun på kursus om eftermiddagen, og han sad hjemme og læste en anmeldelse af en jordbærkage i avisen. Vandet løb ham i munden, en skylle større end Nilen, og han kunne pludselig indse, at han måtte gøre noget for ikke at drukne.
Det var derfor, at han fik den geniale, men dog halvfarlige idé, at han jo lige kunne smutte forbi bageren og købe sig en af de forbudte kager, for eksempel en napoleonskage eller en jordbærkage med masser af marcipan og flødeskum, og fordi han løb en tur hver morgen, kunne han nemt holde den slanke linje. Dermed ville Bente ikke opdage noget. Han argumenterede for og imod, men argumenterne var usikre til den ene side og fristelserne til den anden uimodståelige.

(Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse, hvad der kom ud af denne geniale og alligevel så skrøbelige idé - må du læse 2. afsnit.)

HVAD ET KOMPROMIS BETYDER I ET FORHOLD

2. afsnit

Arthur og Bente er et ungt par, der lever i en kompromisfast verden. Hun kan ikke lide kager, så derfor må han heller ikke spise kager. Men principper kan godt være relative.

Tirsdage gik hun på kursus om eftermiddagen, og han sad hjemme og læste en anmeldelse af en jordbærkage i avisen. Vandet løb ham i munden, en skylle større end Nilen, og han kunne pludselig indse, at han måtte gøre noget for ikke at drukne.
Det var derfor, at han fik den geniale, men dog halvfarlige idé, at han jo lige kunne smutte forbi bageren og købe sig en af de forbudte kager, for eksempel en napoleonskage eller en jordbærkage med masser af marcipan og flødeskum, og fordi han løb en tur hver morgen, kunne han nemt holde den slanke linje. Dermed ville Bente ikke opdage noget. Han argumenterede for og imod, men argumenterne var usikre til den ene side og fristelserne til den anden var uimodståelige.

Første gang han gjorde det, havde han det dårligt bagefter. Naturligvis. Uden at sige noget var han derfor meget tjenstvillig, faktisk så meget at hun så undrende på ham:
 “Er der noget galt, skat?”
Heldigvis forsvandt den der skyldfølelse ret hurtigt.
De næste mange tirsdage MED kage gik uden nogen form for samvittighedskvaler. En serieforbryder glemmer hurtigt de enkelte gange, han har begået kagekriminalitet.

Maj gik, og juni kom.
En tirsdag var han så heldig, at bageren havde fødselsdagsudsalg, hvilket han følte, at han burde benytte sig af.
Så ned i hans mappe strøg med lidt besvær både en jordbærchokoladekage, en hindbærsmaus, to marengs med chokolade og en lille, beskeden Sahra Bernard.
 Hurtigt hjem, kaffen snorkede lystigt, og på det lille sofabord anrettede han herlighederne samt en madtallerken. Der skulle jo være plads til det hele!
Han gned sig i hænderne, for han glædede sig reverenter talt temmelig meget!
Han havde lige sat sig, fået kaffen skænket op og sat kagegaflen i en god bid jordbærchokoladekage, da døren gik op ude i gangen:
“Hallo, skat, er du hjemme? Vi fik sørme tidligt fri i dag!”