Diktat

i

skolen

Der er udkommet en ny udgave af Den danske Ordbog fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab med over 1.000 opdateringer, heraf blandt andet 130 nye og 82 ændrede betydninger af ord.

Hvordan går det med stavningen i dag? Har de sociale medier haft den konsekvens, at holdningen til at stave korrekt har ændret sig?

I gamle dage havde vi et fag i skolen, der hed diktat. Læreren dikterede sætning for sætning en historie, gerne en om Frederik den Femte, hvis hest måske var blevet syg, og så skrev vi i tavshed disse sætninger ned.

Senere i tresserne skulle vi heldigvis kun skrive et ord fra sætningen ned. Kendte man ordet og måske endda, hvordan det blev stavet, var det godt.

Endnu senere måtte eleverne bruge ordbøger, så de kunne slå ordet op. Men den servede diktatforfatterne tilbage ved at udvælge ord, der ikke lige stod i den lidt forældede ordbog, skolen var i besiddelse af. Et ord som offside var måske ikke lige kommet med; nyere ord som sputnik eller vietnamkrigen eller fjernsynsshow var heller ikke med.

Hvad har de så i skolen i dag?

I dag skriver man faktisk meget mere end før. Det skyldes i høj grad de sociale medier. Her lærer man at forkorte, gerne engelske ord. Man lærer også at adskille sammensatte navneord, så mormorboller bliver til mormor boller. Det har de vakse mormødre efterhånden lært at finde sig i.

I dag er det i det hele taget ikke så afgørende længere at kunne stave korrekt. Det var noget, de voksne fandt på, da vi andre gik i skole for 100 år siden eller lige omkring vikingetiden. Det sædvanlige svar på et spagfærdigt spørgsmål, for eksempel om der skal d i gjort, bliver hånligt fremsat cirka sådan:

– Forstår du meningen? Nå, det gør du! Dummere er du altså ikke? Hurra. Hvad er så problemet?

Så bukkende og beklagende trækker vi ældre os langsomt tilbage fra denne jord med den lille én siddende bag øret:

– Ja, ja, unge mand, vent du bare, til du selv bliver ældre!