En ny dille har langsomt bredt sig fra Danmark til USA, – omvendt af det normale – for en gangs skyld. Den kulinariske retning, veganisme, forsager alt, der kommer fra dyr. Både kød, fisk, hud, og æg er bandlyst og tabu. Men en gruppe fynboer synes, det langfra er nok. Derfor har de stiftet en sekt, kaldet

meganere

Det skal være slut med at spise hummer, mener de nye og fundamentalistiske meganere. Dyr skal behandles som mennesker, hvad Walt Disney allerede forudså i 1938.
Forpersonen I Meganerforening Danmark, Camilla Fynerfinsen, udbreder her  med sang, der bor nemlig en sangfugl i hendes bryst, og den har da plads nok, det glade budskab over for en stor skare fynske meganere. I baggrunden ses en livvagt.
Der skal betales 10% af al indtægt til forpersonen.
Camilla erklærer, at en vis Mogens Amdi Petersen er hendes store forbillede, fordi han magtede at kombinere idealisme med privatøkonomi.
Hun har allerede reserveret en lejlighed i Florida.

Kun det bedste er godt nok for os!

Alt skal være friskt!

– Vi går klart mod konventionel landbrug og alle former for økologisk landbrug, erklærer Camilla stolt. – Vi har derfor skabt et selskab, en forening, et unikt medarbejderskab, kald det, hvad du vil, hvor jeg er leder, og alle andre er mine disciple.

Her nedenfor ses et lille udvalg af meganerting, der hitter for tiden:

Grilled valmueblomst uden dyretis

– Det har kostet lang tid og mange søvnløse nætter at udvikle denne meget velsmagende grønsag.

Men det har kunnet betale sig! Får du først smagt den, er du prisgivet!

Sivmåttebalsam

– Vi stresser ikke vores siv. De får lov at hygge sig i eget tempo. Når vi så skal indfange dem, går vi stille og uden store armbevægelser hen til sivet og lader som ingenting. Pludselig tager vi den om halsen og svinger den rundt og skærer den over med et snuptag, og den når ikke at ane, hvad der sker.

Solsikker er smagfulde

– Den dejlige solsikke emmer af sol og er fuld af vitaminer og mineraler. Det bliver slået og presset og kogt og gjort ved, og så er det dagens bedste håndmad.

raps til alle

– En dejlig forret med smag af krydderhummer og tilsat D-vitamin som det eneste, der dur. Men vær forsigtig! Gå ikke ind i en rapsmark. Du kan træde på en lille rapsplante, og det er ikke godt med al den vold!

Ristede granatæbler

Herlige røde og søde. Virker på kønsdriften, det viser utallige forskningsresultater.

Dog er der uenighed om, hvordan det indvirker på kønsdriften.

Sild? Puh, ha!

Det er jo levende dyr, forklarer Camilla. Man må ikke slå dyr ihjel! Du kender sikkert udtrykket “en dejlig sild”? Det gør det dobbelt uhyggeligt! Og så er jeg ikke engang sikker på, om det ikke er makrel på fotoet??

Udsagn og anmeldelser

over det,

tilhængerne siger

“… Hold kæft mand …”

“… Lige hvad jeg ventede på …”

“… De er bare så gode, de der MEGA-nere – og så deres service …”

“… Jeg blev medlem allerede sidste år. Megafedt! …”

“… Træls that the danes came first …”

“… fuck, fuck, fuck …”

” …Jeg er mundlam …”

“… ……… “

” … Jeg skylder kontingent …”

“… men Camilla siger, jeg blot kan betale det dobbelte næste gang. Det kalder jeg at vise hensyn! … “