Kramningens psykologi

1. Hold hænderne i ro (enhver bevægelse af dem kan mistolkes – og altid uheldigt) og brug ikke armene som kornpressere omkring din stakkels medkrammer

2. Sig ikke noget! (Når du er så tæt på en anden, vil enhver normal stemmeføring lyde vældig højt i vedkommendes ører)

3. Pres ikke hele kroppen ind mod den anden (det vil opfattes forkert!)

4. Undlad at omtale krammets virkning på dig

5. Er din modkrammer lugtende, svedende, en stinkadorus eller stinkadora, afhængigt af kønnet, kort sagt, så er det på tide at foreslå en anden hilseform

6. En krammer over tre sekunder virker pinlig

7. Krammere er i orden over for det modsatte køn

8. Og i direkte forlængelse af det: Du krammer med alle dem, du knalder med – men du knalder ikke med alle dem, du krammer med

9. Ingen kindkys oven i krammeren!
(Fra Stud. Kram. Sigurd Zweistein: Lammer eller krammer?)

Vi er vant til, at håndtrykket var den officielle hilseform i de vestlige kulturkredse.
Men man trykker ikke hånd med kollegerne, når man møder på arbejde eller går hjem fra samme. Hvorimod det gerne sker, hvis bestyrelsesformanden pludselig indfinder sig. Eller hvis der kommer gæster, der skal se arbejdspladsen.

Den nymodens korte og ret lokale dille til dels indført i fagbevægelsen med at daske modparten i hans eller hendes bagdel har vist sig at være for meget kram. Lær om de erogene zoner og hold dig fra dem! Pas på, hvis din hånd går på afveje!
Man giver heller ikke hånd, når man køber ind. Bortset fra hvis man er mig, der købte en ældre Jaguar. Der, og netop i det øjeblik, burde jeg nok have været vågen og mistænksom. En bilsælger, der giver hånd? Hans brede smil, som jeg senere med god grund tolkede som lettelse, burde have fået stoplysene til at virke. Det ville have været helt vildt, hvis han havde krammet mig oveni.
Coronationen afskaffede krammerne. Indtil videre skulle det vise sig. Ældre mennesker krammer kun børn og børnebørn og bliver lidt generte, hvis både svigersøn og nabo begynder på det der igen. Ældre mennesker håber måske inderst inde, at krammeriet ikke genoptages.

Men det var dengang. Nu er alt ved det gamle.

Og under alle omstændigheder heller ikke albuetrykket – den er og var kaw!
Krammeriet er kommet med amerikanerne. Derfor lover det ikke godt, hvis man håber på den endelige afskaffelse.
Hvis du går ind for at kramme gud og hvermand, så husk dog i det mindste de få, enkle regler, der stammer fra en ganske ung Sigurd i det ovenstående.

Konteksten bestemmer, om der skal krammes eller ej. Er man ældre, kan man slippe af sted med den undskyldning, at man aldrig krammer, for det lærte vi ikke i 50´erne. Man krammer heller ikke lægen eller brugsuddeleren eller buschaufføren, det vil i sandhed være kaw.

Hvornår så? Tja. Til familiefester kan  man godt forestille sig en del krammen. Eller møder man en gammel bekendt – eller altså måske ikke så gammel, ja, så kan der godt falde en krammer af.

Men at møde naboen betyder ikke, at man straks farer om hinanden. Kolleger krammes heller ikke, medmindre noget særligt er på spil.

I gamle dage havde vi håndtrykket. Det er en slags formel og næsten højtidelig måde at hilse på i dag. Når en person møder til ansættelsessamtale, kan man forestille sig håndtrykket og ikke krammet. Medmindre naturligvis – man er i familie med vedkommende.

Ni vigtige grunde til at kramme
Krammerens kulturhistorie

Forfatter

  • Kværulantjournalist og meningsindehaver. Hans holdninger er ikke altid flot velbegrundede, men han giver ofte udtryk for centrale problemstillinger. Han demonstrerer engageret journalistik og meningshaveri, hvilket kan udløse en slags reaktion. Dennis påstår selv, han er borgerlig med venstreorienterede holdninger hen over midten. Han mener, at eksistens er et tvivlsomt begreb, hvorfor han er usikker på, om han i virkeligheden eksisterer.

    Vis alle indlæg