Hvad er vrede?
Tør du blive vred? Eller reagerer du hellere med surhed, vender agressionen ind mod dig selv og knytter næverne under dynen?
Reagerer du hensigtsmæssigt, når vreden bruser op? Eller har du lært at tøjle den, så du hindrer dig selv i dumheder?
En af mine veninder går grassat, når tingene ikke flasker sig for hende. En dag, hun stod i Brugsen og skulle betale, opdagede hun, at en nedsat vare ikke blev nedsat af systemet. I første omgang reagerede hun ved at påpege fejlen. Kassedamen rystede bare på hovedet og mente, at kunden havde taget fejl.
Her blev hun vred og råbte højt uanset de mange andre kunder i køen.
Hun skældte ud, råbte og skreg og forlod i hidsighed Brugsen uden en eneste af de varer, hun stod til at skulle betale for.
Var det en hensigtsmæssig måde at reagere på? For en kortsigtet betragtning: Ja, hun fik afløb for sine indre agressioner. På gåturen hjem dampede hun gradvist af og endte med at købe sine ting i en anden forretning.
Kunne hun have reageret mere hensigtsmæssigt? Burde hun (med tilkæmpet ro) have bedt om at få tilkaldt en ledende medarbejder trods køen? Burde hun have insisteret på at få ret, for det havde hun!
Vi snakkede længe om emnet. Jeg kan også blive sur. Hvad er surhed egentlig? Jeg slog emnet op på min mobil og kunne recitere en forsker i emnet, Mikael Hoffmann:
“Når vi gør noget uhensigtsmæssigt, der ikke på sigt giver os den belønning, vi gerne vil have, er det den dybeste ur-hjerne, der har taget kommandoen. Det er de emotionelle infantile følelser, der styrer os – og spiller os et puds.
Når der ikke er balance mellem vores tanker, vores følelser og vores ”selv” (dvs. værens-kernen), oplever vi smerte, frustration, skuffede forventninger og lignende.
Der er tre ting, vi aldrig kommer til at styre og kontrollere.
- vores tanker
- vores følelser
- og andre mennesker
Dagens gode nyhed er, at det eneste, du nogensinde i dit liv kommer til at kunne kontrollere, er din egen adfærd. Dine handlinger! Hvad du vælger at gøre med din mund, dine hænder og dine fødder. Hvad du siger, og hvad du gør, og hvor du går hen. Om du råber og skriger, om du slår, eller om du sparker. Men du kan også lære at vælge at tie stille, eller blidt at stryge over håret, eller at stå stille og bliver stående.
”Tricket” er at kunne rumme dét, der er. At kunne observere og vurdere sine tanker og følelser, og ikke bare handle automatisk på dem. At du skaber balance mellem din rationelle bevidsthed og din følelsesmæssige opfattelse af verden. At du bliver i stand til at vælge dine handlinger, i stedet for at det er dine tanker og følelser, der vælger for dig. Tænk blot på alle de gange, dine tanker og følelser har taget fejl, og alle de problemer, det har skabt for dig.”
Det var en ordentlig sang fra de varme lande
mener Lizzi. Der menes altså, at da hun ikke kan styre sine følelser eller tanker eller sin mand, skal hun handle. Og hvilken handling?
– Øh, måske skulle jeg have sat mig på hans skød og lukket blusen lidt op, mens han så fodbold? Eller hente en øl til ham? Eller gå i byen, drikke mig en kæfert til og vende hjem langt ud på natten?
– Åh, måske ikke det sidste, hvis du vil undgå at eskalere en surhed til en større konflikt … Hvis du havde hygget dig med ham under fodboldkampen, kunne det jo være, at han gjorde det samme over for dig, når I næste gang er uenige? En sidegevinst ville måske være, at du på den måde lærte at tackle din surhed, næste gang den viser sit grimme fjæs!!
Lizzi nikker- og smiler.
Vi skilles – en smule klogere på hinanden og på begrebet surhed.