Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Om at være høflig og venlig

8. okt 2025 | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Ferie i Tyskland

Da min elskede og jeg tilbragte efterårsferien for mange år siden på en lille hyggelig kro i Plön, var vi nogle andre, end dem vi er i dag.
Efter at have sovet godt m.m. om natten gik vi ind i krostuen om morgenen for at få morgenmad og valgte et bord henne ved vinduet med den pragtfulde udsigt ud over noget skøn natur. Vi var de eneste gæster.
Det varede lidt, inden krofatter kom. Han standsede, da han så os.
Hvad fanden? Det var jo Herman Göring! Han havde overhovedet ikke begået selvmord under Nürnbergprocessen.
Stor og korpulent stod han med venstre hånd i bæltet og med højre arm strakt ud. Han svingede den over til siden og pegede:
"Da habe ich den Tisch gedeckt!"
Ja, men så flyttede vi naturligvis over til det opdækkede bord. Lydige, samarbejdsvillige og velopdragne. Unge, naive, rødkindede, blåøjede danskere.
 
Den var ikke gået i dag.

Det var ikke Oliver Kahn, der var kroejer, men det var ikke let at finde en vrissen tysker i fotoarkivet

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjansorker
Tjansorker

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven. Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER. TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!