Om os – og om dig!
Du kan godt lide at læse lokalhistorier fra Thy, og du kan lide at blive underholdt og gerne med noget godt humør!
THY.pt vil give dig nogle andre vinkler på Thy …
THY.pt stammer oprindeligt fra Klitmøller med KlitPosten.dk, men da chefredaktøren flyttede til Thisted i 2020 endte det med THY.pt. Desuden er der en Facebook-gruppe med hang til sproglige morsomheder. THYnu, hedder den. Ja, faktisk er der også en Facebookgruppe ved navn Thisted Vinklub, som på den ene eller anden måde er forbundet med det ovenstående.
– KlitPosten.dk startede i december 2017 på opfordring og med støtte af Yvonne og Mikael Konradsen, fortæller chefredaktøren. De sagde bl.a.: – Folk vil gerne læse noget mere af dig fra den tid, du skrev i Hanstholm-Posten. Der var humor og glød i teksterne; det ser vi meget gerne mere af!
Net-magasinet thy.pt
Jeg tilstræber, at Netmagasinet skal udkomme med ét indslag hver dag, i hvert fald 300 dage om året. Formålet tager udgangspunkt i Thy og ud i Universet og retur med et skær af humor og positiv tilgang og fokus på ordentligt dansk med en del fantasi. En hel del! For eksempel må du ikke blive overrasket, hvis du opdager, at der kan være medarbejdere, der selv lever i en fantasiverden! Udgifterne søges dækket af sponsorater, annoncer og frivillige bidrag! Og kun digitalt. Til gengæld får du video- og lydoptagelser samt links til andre hjemme- og informationssider.
Det er mig en glæde at fremstille tekster og andre indslag til information og underholdning skrevet på varieret dansk så vidt muligt uden engelske ord, på trods af at vi jo ved, at engelsk er meget finere end dansk. Hvad er grunden ellers til, at der bruges så mange engelske ord i dansk?
Der er mennesker, der mener, at humor er det eneste, der adskiller os fra dyrene. Lad os mindes salig Holberg:
“… Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,Latin paa Papiret kun malte,med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hundog Dansk med sin Tjener han talte.Vel føres fra fremmede Lande herhidret meget, hvorved vi oplives,men Latter, saa sund som ved Holbergs Vid,kan ikke med Posten forskrives.Han lærte de Danske, at Dansken er fødat tale med Fædrenes Tunge,thi hjemmebrygt var jo den herlige Mjød,
som styrkede Hjerte og Lunge. …”
– Er der nogen fremtid i at stave korrekt, sætte korrekte tegn og bruge dansk i den moderne engelsk-sprogligt påvirkede verden?
– Nej. Det var hverken dengang eller i dag ret moderne at stave og sætte tegn rigtigt. Man bliver jo nærmest hånet for det i vore dage, hvor den slags i lettere tilfælde giver hovedrysten og i sværere tilfælde verbale overfald på Facebook. Man skulle næsten tro, det er den ældre generation, der står i vejen for ungdommens sproglige nyskabelse. Som det nok altid har været. Da jeg var ung, fik vi da De og Deres og Dem afskaffet undtagen over for de kongelige, forstås.
– Når vi så oven i købet insisterer på at finde danske ord i stedet for engelske, er vi da helt i skoven. Så til dit spørgsmål: Nej, der har ingen fremtid for sig.
– Hvad er grunden til navnet THY.pt?
– Nu nærmer du dig noget. Der er hele tiden den samme sproglige interesse. THY.pt har et meget fint formål: Den vil slå et slag for THY som det bedste sted at bo i hele Danmark; den vil slå et slag for at bevise, at thyboer er lige så gode som andre danskere, ja, – i nogle tilfælde endda bedre. Tænk bare på, da vi fik besked på at lukke kommunen ned i november 2020 af hensyn til faren for coronasmitte! Det turde man ikke indføre på vestegnen ved København. Politikerne tør også fortsat undlade at bygge motorvej i THY. Man tør fortsat holde vores lufthavn lukket. Selv under stærkt pres formår man at holde færgetrafik ude fra Hanstholm – dog indtil videre. De gæve holmboer nægter at give op. Men på flere punkter opper Thisted Kommune sig. Thyboer er ikke døgenigte! Igen anvendes gammeldags udtryk.
Du finder SPONSORER med logo og links til deres respektive hjemmesider. De støtter os, og derfor er netavisens anbefaling, at du også støtter dem. Interesseret i annoncer eller sponsorat? Ellers kan du melde dig som bidragyder til bloggen ved at sponsere fra så lidt som en flad tier.
Vi anmelder gerne forretninger, virksomheder og butikker mod et mindre honorar. Til gengæld hiver vi det positive frem. Den slags artikler er reklame, og det fremgår tydeligt. Skriv eller ring, hvis du er interesseret. Vores restaurantartikler har for eksempel været meget læst og har givet god reklame. Men det koster som skrevet.
Under hver artikel har du en mulighed for at kommentere i op til 21 dage efter. Udnyt den! Husk: Du skal behandle andre bedre, end du selv forventer at blive behandlet! På den måde bliver verden et bedre sted!
Sigurd demonstrerer her, hvorfor THY.pt er et relativt godt netmagasin: Det arbejde tog sin begyndelse i starten af 1900-tallet og kulminerede i 1905, da han publicerede en række artikler i et tidsskrift for fysik. Blandt andet udgav han en artikel, der introducerede hans berømte formel: E=mc2. I kort form betyder formlen, at energi (E) og masse (m) kan bytte plads. Energi kan fastholdes i stof med en masse, og den energi kan senere udløses, nemlig her i 2023 med det nuværende THY.pt.
Sigurd er meget gammel, men kan stadig bruges på redaktionen! Han siger også, at E-et i ovenstående formel egentlig hører hjemme som sidste bogstav i hans efternavn. Han gider bare ikke lave det om.