Vælg Side

Ordbutik

Af Finn Wilkens

Hjernesvindler

Autentisk fiktionsroman

Hvad tænker et menneske, der får diagnosen demens? 70-årige Tommy vil ikke umiddelbart acceptere, at han skulle være dement.
Kr. 50,- for PDF-udgave og kr. 150,- for bog.

Lektørudtalelse, uddrag:
Det er en anderledes bog om demens, hvor historien fortælles i jeg-form med den syges stemme og fra hans synsvinkel. Det er der kommet en fin og anderledes bog ud af. Der er blevet plads til både de gode følelser og de mere forbudte af slagsen, fx børnenes irritation og utålmodighed med Tommy. Det er et godt stykke brugslitteratur, som skriver sig ind i folkesygdommen demens

Spændingskrimi

Lyn fra klar Himmel

Politi-krimi, der foregår i Sønderborg i en ikke for fjern fremtid.
En mand står parat med sin Sauerriffel i et højtbeliggende vindue den dag, såvel kong Frederik som dronning Mary kører i kortegekørsel over Chr. X.s bro op mod den trekantede, karakteristiske bygning”Strygejernet”.
Kr. 50,-

Bøger udgivet. de fleste kan fås på biblioteket

Ingen særlige successer

Tilfredse læsere (tror jeg)

Klik på billedet

Øvrige bøger

“Skabet” om den 74-årige Peter Christian, der pludselig mister fodfæstet, fordi han pludselig mister sin kone.
Men der er også noget underligt ved ulykken. Han opdager, at ikke alt er, som det burde være.
Kr. 50,-

Lektørudtalelse

“Syg i hodet” er fortællingen om den 14-årige Ludvig, der har problemer i sin tilværelse. De fleste kommer fra det faktum, at hans mor drikker, og der er ingen far, der kan hjælpe.
Kr. 50,-

Lektørudtalelse

“Danutas hævn”
Skal danske læger hjælpe tyske flygtninge i Danmark, når tyskerne ikke vil frigive deres kolleger i kz-lejrene? Den 11-årige Danuta flygter for russerne med sin familie til Danmark i foråret 1945. Her mister hun sin bror og mor, og denne sorg udvikler sig til had og hævn mod den læge, der nægtede dem hjælp.
I 1967 er hun 33 år og parat til at føre hævnen ud i livet.
Kr. 50,-

Lektørudtalelse

“Mandfolk” er 1. af 3 bøger i serien om Hans Theodor, der 10 år gammel i 1957 oplever en hård opdragelse.
Kr. 500,- (Kun 2 papirbogseks. tilbage); kr. 50 for e-bog

Lektørudtalelse

“Dragemand” er 2. bog af 3 i serien om Hans Theodor. Han er nu 11 år, og tilværelsen har ændret sig på flere punkter.
Kr. 500,- (Kun 2 papirbogseks. tilbage); kr. 50 for e-bog

Lektørudtalelse

“Slået hjem” er 3. bog af 3 i serien om Hans Theodor. Som 15-årig gentager livet sig for ham – bare ikke helt, som han har forestillet sig.
Kr. 500,- (Kun 2 papirbogseks. tilbage); kr. 50 for e-bog

Lektørudtalelse

“Farfars forstyrrede Frida” er titlen på en novelle, der viser, hvad der kan ske, når en gammel, ensom og blind mand får besøg af en noget yngre tidligere kvindelige bekendt. Der er 75 andre noveller.
Kr. 50,-

“Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding”
En mand får ved en fejl udleveret forkert medicin på apoteket. Det forvandler ham fra en stilfærdig 67-årig pensionist til en frådende lettere vanvittig person med alle de karakteristika, der sidder på en 17-årig. Inklusive et temmeligt højt testosteronniveau!
Kr. 50,-

“Knald og Fald i Thy” er en rigtig knaldroman med den 30-årige skolelærer, Thomas Poulsen, der efter to år på Hurup City Skole nu er havnet på Hansted Skole, hvor han straks hvirvles ind i en forelsket præstekone, hashrygende elever i sin 6. klasse, en gusten brugsuddeler og pengeafpresning.

Han falder over en del millioner i kontanter, ligesom han falder over en del kvinder, som han falder for, men som falder fra.

Kr. 100,-

{

… Wilkens besidder et godt fortællehjerte, og historien er stilsikkert eksekveret i et letforståeligt sprog …

– Steffen Gordon Nielsen, lektør

om ord- fatteren

Født 8. april 2047

Sønderjyde

Var allerede som 10-årig redaktør af et lille blad, skrevet i hånden og tegnet i hånden, udgivet i fire eksemplarer til far, kollega til far og til læreren. Bladet hed “Ku, Klux, Klan” efter kollegaens idé.

Men hvad endte det med?

Uddannet folkeskolelærer, senere forstander på  to ordblindeefterskoler, nuværende pensionist, tekstleverandør til Hanstholm-Posten og igen redaktør – denne gang af et digitalt magasin. Dagligt læsertal mellem 150 og opefter. Rekord: 6.733 klik.

Arbejdsredskaber

Eksempler på tekster fra

THY.pt

Kom med en god idé

Kontakt annonce-chefen

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.